Missionærstillingen

I 1910 blev Agnes Gonzha Bojaxhiu født i en katolsk forretningsfamilie i det tidligere Jugoslavien. Hun skulle senere blive en af den kristne religions mest kendte propagandister, da hun påtog sig navnet "Mother Theresa", skabte en verdensomspændende organisation, og blev tildelt Nobels fredspris. Hun døde i 1997.

Mother Theresa er blevet verdenskendt som inkarnationen af selvudslettende ydmyghed og næstekærlighed. Hun opfattes som indbegrebet af det kristne ideal.

Og måske har de kristne dermed ramt bedre plet end de selv er klar over. Noget tyder nemlig på, at helt i tråd med den kristne måde at opføre sig på, var Mother Theresa ikke helt så ydmyg og næstekærlig endda.

I bogen "The Missionary Position" (Verso Books, 1995) gør Christopher Hitchens op med sagnet om Mother Theresa. Hitchens konkluderer, at Mother Theresas tilsyneladende ydmyge adfærd har været et røgslør for hendes egentlige motiv, som var et benhårdt ønske om at promovere den kristne tro.

Hitchens bemærker, at Mother Theresa opfordrede til støtte af diktatorerne "Papa Doc" og "Baby Doc" Duvalier i Haiti under diktatorfamiliens terrorregime, og at hun modtog over en million dollars fra Charles Keating, storbedrager i Lincoln Savings and Loans sagen, selv om hun vidste, at det var stjålne penge. Hun har allieret sig med de mest reaktionære kræfter i Indien og mange andre lande, og ledede en kampagne for at undgå, at Irland skulle opgive sit grundlovsbestemte forbud mod skilsmisse.

Hun var næppe usædvanlig intelligent, mener Hitchens, men hun var heller ikke naiv, og hun havde bondesnuhed og en instinktiv evne til altid at være på de rigtige steder på det rigtige tidspunkt. Han mener, at det var hendes evne til at få alt til at se simpelt og ydmygt ud, der var hendes virkelige genialitet.

Hun forstod nemlig altid at fremføre sig som en simpel person. Men som Hitchens bemærker, så er der langt fra Calcutta til Port Au Prince lufthavnen i Haiti, og derfra er der langt til præsidentpaladset. Man kan ikke bare tage på sådan en rejse ved at være ydmyg og klæde sig ud i en sari, for der er mange ting, der skal arrangeres og planlægges.

Da Mother Theresa første gang mødte paven i Vatikanet, kom hun i den simpleste sari, og tog bussen. Enhver normal person ville have taget sit pæneste tøj på, og kun den mest uvidende om marketing kan ikke gennemskue, at hendes opførsel ikke var et udtryk for simpelhed, tværtimod. Det var en velovervejet og opsat scene.

Mother Theresas behandligscentre i den tredie verden er i følge upartiske observatører meget uudviklede, uvidenskabelige og langt bagefter enhver moderne opfattelse af, hvad medicinsk videnskab forventes at gøre. Behandlingscentrene er i dag lige så primitive, som da de blev opført, så det er tydeligvis ikke dem, Mother Theresas ordens store pengesummer går til. Til gengæld holdt hun sig ikke selv tilbage fra de topmoderne hospitaler, da hun skulle opereres for hjerteproblemer m.m.

Det vides ikke, hvor pengene så går til, og der er ingen, der har kunnet få en revision af ordenens regnskab. Ifølge Hitchens har et tidlige, betroet medlem af ordenen estimeret, at den bankkonto, som hun havde indsigt i, havde en saldo på omkring 50 millioner dollars. Alligevel skulle søstrene i ordenen altid foregive, at de var meget fattige, og at de ikke kunne bruge penge i deres nabolag, hvor der var brug for hjælp. Men dette er blot én bankkonto; det vides med sikkerhed, at Mother Theresas orden har modtaget langt større summer i donationer fra religiøse institutioner og prisuddelende organisationer. Var disse summer blevet brugt på nødstedte, ville resultatet have været synligt.

Hvis Mother Theresa kunne siges at være ydmyg og næstekærlig, så var det blot midler til at nå et meget bevidst mål: At udbrede kristendommen, koste hvad det ville. Hun har kynisk udnyttet den tredie verdens befolkning i en marketingskampagne, hvor produktet hed kristendom. Hun benyttede kort sagt sin "ydmyghed" som kold forretning til at dække over en skånselsløs promovering af de katolske doktriner og økonomisk vinding for sin orden, og hendes færd er gået over ligene af hendes ofre i den tredie verden. Med en så hyklerisk menneskefjendsk opførsel er det intet under, at kristne opfatter hende som indbegrebet af det kristne ideal.

Hitchens antyder, at Mother Theresas metoder var forkastelige, men dermed adskiller hun sig ikke væsentligt fra den kristne kirkes tradition. Hans grund til at afsløre hendes virkelige dagsorden er, at selv ateistiske, sekulære mennesker i dag opfatter hende som "hellig", også selv om de ikke har noget religiøst tilhørsforhold. Det er denne form for religiøs propaganda, der er den farligste. Det er den populære løgn, som alle tror er sandhed, og som er langt sværere at forsvare sig mod end spørgsmål om formel tro.