Voksenjulemanden

| No Comments |
Lixtal: 60Meget svær: Faglitteratur, afhandlinger, lærebøger, lovtekster
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

Hvis man ser bort fra det faktum, at ateisme er oftere forekommende blandt højtuddannede mennesker, og at troende højtuddannede mennesker som regel har en langt mere abstrakt form for tro end lavere uddannede, så er der mig bekendt ingen sammenhæng mellem evner og folks tendens til at tro på guder. En troende videnskabsmand kan kort sagt forventes at levere resultater på lige fod med en ikke-troende videnskabsmand.

Alligevel har jeg svært ved at tage en ellers begavet person helt seriøst, hvis han er troende. Hvis nu en dygtig person sagde med fuld oprigtighed, at han troede på julemanden, ville enhver trække på smilebåndet og som udgangspunkt regne med, at personen nok lavede sjov. Men hvis personen i strid med logisk tænkning og historisk viden insisterede på, at julemanden fandtes, og kom med eksempler på, hvordan en tilfældighed eller korrelation måtte være beviser på julemandens eksistens, ville folk nok ryste på hovedet af den indbildske person, der burde vide bedre end at tro på ammestuehistorier. Man ville nok også spekulere på nacissistiske komplekser, hvis personen mente, at julemanden var særlig glad for ham, og man ville være bekymret for personens sociale stabilitet, hvis personen mente, at han kun kunne være et godt menneske, fordi han blev lovet julegaver til jul.

Sådan har jeg det med mennesker, der helt uden at være flove over det, og helt uden overhovedet at have en fornemmelse af deres egen indbildskhed, åbenhjertigt indrømmer, at de tror på voksenjulemanden, som de kalder "Gud".

Leave a comment

Ældre indlæg

Sider

Om dette indlæg

Denne side indeholder et enkelt indlæg af Ole Wolf, udgivet d. 17.09.2005 13:03.

Forrige indlæg: Hjerterum

Næste indlæg:Ingen virtuelle sæbeøjne

Find de nyeste indlæg på forsiden, eller søg i de ældre indlæg to find all content.