Folkeparti Wars #3: Med mørkets hast

I et lille land på en lille planet i et solsystem i en fjern galakse...

På rebelplaneten var der jubel. Rune Skywalker havde netop opdaget, at Louise Frevert havde udtalt sig på en måde, der utvetydigt redegjorde for imperiets mål - at eliminere alle, der ikke ville trække i kulturimperiets hvide stormtroppeuniform. Mange potentielle rebeller, herunder også mange fra det engang så frihedskæmpende SF, havde ellers overgivet sig til imperiets propaganda, og rebellerne havde haft svært ved at imødegå den intense propaganda. Rune Skywalkers afsløringer gav dog fornyet håb om, at stjerneracerne ville indse imperiets trussel mod deres fremtid.

Rune Skywalker selv havde søgt tilflugt på Eblog-planeten, hvorfra han i skjul kommunikerede med andre Eblogger. Ebloggernes interesser var hidtil blevet ignoreret af imperiet, idet de for størstedelens vedkommende var svagt begavede bamsedyr, der bare bekymrede sig om småting i hverdagen, og som nemt kunne lokkes med tomme løfter om skattenedsættelser, eller som nemt kunne skræmmes med trusler om en fjende, der var kommet udefra for at gemme sig blandt dem og ødelægge deres planet.

"Hold fokus!", lød Erwin-Wulff Kenobis stemme bag Rune Skywalker. Igen havde Rune Skywalkers tanker distraheret ham, og han havde ikke set Erwin-Wulff Kenobis finte, der havde bragt Erwin-Wulff Kenobi bag ham. Rune Skywalker kastede sig rundt, og lyssværdene bragede sammen med en intens brummen. En skarp lugt af elektricitet steg fra sværdene fra de to jedi-krigere, der begge forsøgte at presse hinanden væk.

Erwin-Wulff Kenobi trådte pludseligt til side, og Rune Skywalker slog en kolbøtte i luften, før han landede næsegrus i det fugtige mos i Eblog-skoven. Han mærkede varmen fra spidsen af Erwin-Wulff Kenobis lyssværd mod sin nakke.

"Hold fokus!", gentog Erwin-Wulff Kenobi, hvorpå han slukkede for lyssværdet og gav Rune Skywalker et venskabeligt, men svidende klask i enden. "Du skal nok komme efter det en dag".

"Uta?" mumlede den fortumlede Rune Skywalker.

"Følge dit instinkt du skal", lød det fra Yoda Marx, der havde iagttaget kampen fra en væltet træstamme, "ikke alle smæk fra konen kommer. Nogle smæk fra andre du får! Vigtigt det er at kende forskel, hmm?"

"Jeg kan ikke", sukkede Rune Skywalker fortvivlet.

"Træning vigtig er! Heldig man kun kan være hele livet, hvis ung man dør", formanede Yoda Marx.

"Husk din træning. Du kæmpede bravt, da du trænede med Faklen i stedet for lyssværdet. Nu er det ved at være alvor". Erwin-Wulff Kenobi så strengt på sin discipel.

"En forstyrrelse i kraften jeg mærker", mumlede Yoda Marx. "Måske vor unge kriger en brik i et andet spil er". Yoda Marx nikkede eftertænksomt for sig selv, og hans gamle, grønne pande lagde sig i bekymrede folder.

Over planeten udspillede der sig samtidig et andet scenarie i en gammel fighter, der efterhånden mest af alt lignede en gammel sæbekassebil, hvor grafitti af et sjusket pentagram med teksten "Hail Satin!", der var blevet tilføjet under et bistro-stop i den billige ende af byen, stadig ikke var vasket væk.

"Keldbachha, læg så det pornoblad fra dig".

Keldbaccha knurrede og holdt fast i bladet, og kiggede bebrejdende på Hans Ole, mens han pegede på et tidligt billede af Louise Frevert.

"Jeg ved det godt, Keldbachha. Jeg har også læst det af, øh, af hensyn til mit gode overblik over alle facetter i de mere farverige sager. Det er vigtigt at holde sig ajour med den slags ... detaljer". Hans Ole baksede med kontrollerne i det slidte fartøj.

Keldbaccha knurrede fortørnet, da Hans Ole rev bladet fra ham. "Giv mig det. Jeg skal nok ... skaffe det af vejen".

Keldbaccha knurrede kort efter igen, men denne gang nervøst, mens han forsøgte at gøre Hans Ole opmærksom på noget, som Keldbaccha pegede ivrigt på gennem forruden af sæbekassefighteren. Hans Ole var dog travlt optaget af at vurdere størrelsen af bladet - eller i hver fald udvalgte dele af bladets billeder - med henblik på at finde et sted, det kunne ligge.

"Næh, giv mig et billede af prinsesse Rosenkr...", men længere nåede Hans Ole ikke, før Keldbaccha rev så hårdt i fartøjets bremse, at gamle madrester og pornoblad blev klinet mod forruden, før det faldt til sæbekassefighterens gulv.

"Hvad laver du, din perkerhund!", råbte Hans Ole, men tav brat, da han fik øje på fartøjet foran dem. Dens logo af to sorte Z'er med hvidt omrids, der krydsede hinanden i et hjul-lignende symbol på en brun baggrund, var lige foran dem. "Hvad i... det er Darth Glistrups gamle symbol. Og de har vist ikke opdaget os."

Fartøjet med Darth Glistrups symbol havde ganske vist opdaget den primitive sæbekasse, men havde valgt at ignorere dens tilstedeværelse. I fartøjet smaskede Søren the Hutt højlydt til en middag bestående af en klæg masse af kartofler med store mængder tyk, brun sovs.

"Dem slår vi ihjel en anden dag. I dag skal vi fejre al den opmærksomhed, Louise Frevert har givet os", smaskede Søren the Hutt til fætrene Krap og Longball, der sad med ved bordet. "Stol på mig. Vores strategi har aldrig slået fejl. Først lader vi en af vore officerer fortælle folket, hvad vores mål er. Det giver et ramaskrig og masser af opmærksomhed. Og vigtigst af alt, så er det folks første indtryk. Så lader vi officeren blive til grin. Det får officeren til at virke uskyldig, så officeren slipper for tiltale".

De tre partiledere skålede, og Krap tilføjede: "Og når valget kommer, kan folk kun huske, at vi sagde noget, som de var enige i, men de kan ikke helt huske, hvad det var". De tre partilededere grinede højt og indforstået, og skålede igen.

Langt væk, i den anden ende af galaksen, fik den enorme størrelse af stjernekrydseren Christiansborg det til at se ud, som om stjernekrydseren slet ikke bevægede sig, selv om den jagede gennem universet med en hastighed nær lysets.

Kejser Fogh rettede sine stikkende øjne mod sin betroede løjtnant Thorr.

"Alt går som planlagt. Søren the Hutt har gjort sit arbejde godt. Rebellerne har så godt som tabt allerede. Når kaos, destruktion og uorden hersker, vil mit arbejde være komplet. Min magt over minimalimperiet vil være total."

Han vendte sig atter mod det armerede glas på broen, og så mod stjernerne langt væk på den mørke, kosmiske nattehimmel.

(Fortsættes.)