Folkeparti Wars #4: Dødshjernen

| No Comments | 1 TrackBack |
Lixtal: 39Middel: Dag- og ugeblade
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

I et lille land på en lille planet i et solsystem i en fjern galakse...

"Jeg vil iagttage testen på afstand. Lad mig vide, når I er parat". Pia Kjærsgaard snøftede, men havde genvundet fatningen efter at have ligget og skreget hysterisk i flere minutter, mens hun hamrede sine knyttede næver i det metalliske gulv. Nu lød hendes stemme blot lidt mere fornærmet og skinger end normalt.

Det hysteriske anfald var startet, da hun ikke havde fået lov til personligt at aktivere den første test af imperiets nye masseødelæggelsesvåben, kendt som Dødshjernen. Og det var kun en ringe trøst, Kristian Maul fra Thule-selskabet havde givet hende, da han havde forklaret, at hun måtte give sig en gang imellem. "Det er magtens pris", som Kristian Maul havde forklaret det skrigende og sparkende halvmenneske.

Det nye masseødelæggelsesvåben havde været under opbygning gennem flere år, og havde involveret en lang række eksperter, der var blevet inddraget i projektet med en lille, hvid løgn om, at deres faglige arbejde skulle bruges til mere reelle formål.

"Vi har sådan set været parat længe". Kristian Maul fra Thule-selskabet så nervøst på Pia Kjærsgaard, inden han fortsatte. "Bertel Hardon og Brian Kludremikkelsen er allerede på skærmen".

Hele selskabet i Darth Glistrups gamle fartøj så op mod skærmen, hvor Bertel Hardon stirrede manisk ind i skibet gennem holo-skærmen. Brian Kludremikkelsen sad ved siden af Bertel Hardon, men havde ikke opdaget, at forbindelsen var oprettet, og var i stedet travlt optaget af at undersøge, om hans frisure sad ordentligt. Bertel Hardon rømmede sig meget kraftigt, og Brian Kludremikkelsen kom til at skubbe hele sin samling af fodboldmagasiner på gulvet af forskrækkelse.

"Min kultursamling..." snøftede Brian Kludremikkelsen i baggrunden, mens han forsøgte at samle sin faglige baggrund sammen.

"Vi er parat til test", kommanderede Pia Kjærsgaard utålmodigt. "Det kan ikke ske for tidligt. Giv dem maksimal power!"

"Vi vil sætte ind med hårdt mod hårdt," bekræftede Bertel Hardon, "men Dødshjernen er stadig ikke færdig, og kan ikke skyde med fuld styrke endnu. Vi skal køre flere mange flere tests". Han smagte på udtrykket og gentog det: "Flere tests".

Kejser Foghs betroede løjtnant Thorr trådte ind i billedet mellem Bertel Hardon og Brian Kludremikkelsen. "Vore mest idealistiske tropper vil også gerne sætte alle våbnene ind på én gang, men det er imperiet ikke parat til endnu. Den mørke side af kraften skal have tid til at rodfæste sig i imperiets kommende slaver, og det må ikke ske for hurtigt. Vi må stadig give indtryk af at arbejde for folkets bedste, og så sniger vi vores projekt ind, mens folket bliver gjort forsvarsløst. Når ingen længere kan forsvare sig, fører vi ultraliberalismen ind på alle planer".

Thorr lænede sig forover og væltede Brian Kludremikkelsens skolemælk. "Start testen!"

Skærmens billede skiftede til Dødshjernen, der var under opbygning over den store, grå planet, der udgjorde Socialdemokraternes hjemsted, og lydene af Brian Kludremikkelsen, der klynkede "Mine blade...", efterfulgt af Thorrs hånende "Tøseliberalist!" blev også hurtigt omstillet til kommandoen af Dødshjernen.

"Rapportér status", lød en utydelig stemme fra Dødshjernens kontrolcenter.

Efter nogle sekunder kom svarene med korte mellemrum fra forskellige personer: "Kulturkanon kørt i stilling". "Danskkanon kørt i stilling". "Sportskanon kørt i stilling".

"Synkronisér. Begynd nedtælling."

"10... 9... 8...".

Lyden af Brian Kludremikkelsens ivrigt klappende hænder kunne høres i baggrunden, hvor billedet midlertidigt var skiftet til løjtnant Thorr. "Du vil nyde det her, Pia!"

Billedet skiftede tilbage til Dødshjernen. "3... 2... 1... FYR!"

De tre kanoner udsendte tre kraftige pulser, der samledes i én intens kulturstråle, der med kosmiske chokbølger af "Det eeer et øøndigt laaand" ramte planeten under Dødshjernen.

Da chokbølgerne var døet hen, og holo-skærmen havde skiftet til transmission fra planeten, var der imidlertid ingen ændring at se. Der var en pinlig tavshed i flere minutter på både Darth Glistrups skib og på stjernekrydseren Christiansborg, hvor løjtnant Thorr endelig brød stilheden:

"Rapporter... status?"

Der var en svag knasen i kommunikationen, da det nervøse svar kom fra Dødshjernen.

"Ja, øh, vi ramte godt nok plet, og ... øh, det hele er faktisk gået som planlagt. Men der er ikke sket noget. V-vent lidt, mens vi undersøger sagen, Hr. Løjtnant".

"Jeg vidste det" skreg Pia Kjærsgaard, "det var mig, der skulle have gjort det! Altid er vi nødt til at vente på, at Venstre og de Konservative gør et halvhjertet arbejde. Nej, hvis JEG var kejser, så...", hvorpå Kristian Maul fra Thule-selskabet skyndsomst trak hende til side med flere forklaringer om magtens pris.

Thorr burde have vidst, at han aldrig skulle have udliciteret bygningen af Dødshjernen, men hans sind var fordærvet af den mørke side af kraften. "Jeg vil have en forklaring. Rapporter tilbage, når I har den, eller jeg erstatter jer med konkurrencedygtig arbejdskraft".

Forklaringen fik han nogle dage senere af selveste Kejser Fogh.

"Min betroede løjtnant Thorr... Havde du blot ikke været så optaget af dine egne interesser. I havde rettet kulturstrålen mod en planet, der forlængst er overtaget. Socialdemokraternes nederlag sikrede vi, da vi fremstillede os selv som en af dem. Folket glemte Socialdemokraterne og vendte sig til den mørke side af kraften, ganske efter min plan. Både Socialdemokraternes planet og dens nye leder tilhører allerede os. Kulturstrålen ville ikke have forårsaget nogen ændringer".

I et lille sæbekasselignende fartøj, der var kommet for tæt på kulturstrålen, baksede Hans Ole og Keldbaccha med et fjernsyn, der var gået i stykker på grund af kulturstrålens kraft, og som nu kun kunne vise udsendelser om en nyligt overstået kongelig fødsel.

(Fortsættes.)

1 TrackBack

Folkeparti Wars #3: Med m�rkets hast from Aminas og Oles s�bekasse on 17.10.2005 15:48

I et lille land p� en lille planet i et solsystem i en fjern galakse... P� rebelplaneten var der jubel. Rune Skywalker havde netop opdaget, at Louise Frevert havde udtalt sig p� en m�de, der utvetydigt redegjorde for imperiets m�l... Read More

Leave a comment

Ældre indlæg

Sider

Om dette indlæg

Denne side indeholder et enkelt indlæg af Ole Wolf, udgivet d. 17.10.2005 15:44.

Forrige indlæg: Folkeparti Wars #3: Med mørkets hast

Næste indlæg:Samfund til salg

Find de nyeste indlæg på forsiden, eller søg i de ældre indlæg to find all content.