Restauranten Casa Fiesta i Aalborg er - trods min glæde over såvel restaurantens atmosfære som dens mad - blevet tilføjet min liste over steder, jeg ikke længere er kunde. Vi havde bestilt bord "mellem kl. 18 og 18.30", som vi havde formuleret det, idet vi forklarede dem, at vores babysitter ville dukke op kl. 18. Intet problem, der blev reserveret et bord til fire - os selv og vore to gæster.
Men da vi kom ned på Casa Fiesta kl. 18.20, var bordet givet væk til andre gæster. Casa Fiesta havde ganske rigtigt noteret os i reservationen, kunne de bekræfte, men da vi ikke var dukket op i den tidlige ende af "mellem 18.00 og 18.30", havde de regnet med, at vi ikke ville komme.
Og sådan gik det til, at Casa Fiesta blev gjort opmærksom på af en ærgerlig kunde, at han ikke fremover ville opfatte Casa Fiesta som et mål, når han skulle ud og spise.
Leave a comment