En af de, der kæmpede for slaveriets ophør for mange år siden, Wendell Phillips, sagde på et tidspunkt:
We have facts for those who think, arguments for those who reason; but he who cannot be reasoned out of his prejudices must be laughed out of them; he who cannot be argued out of his selfishness must be shamed out of it by the mirror of his hateful self held up relentlessly before his eyes.
Jeg havde besluttet mig for, at Karsten Sommer, der er opstillet for de Konservative, skulle have rigelig med tid til at mærke duften af satirens svovllugt. Man kan jo tage fejl i hastværket, så jeg ville ikke håne ham lige med det samme. Men nu er det altså længe siden, at hans blogindlæg, der advarer om at være kildekritisk, er skrevet, og han har stadig ikke trukket i land.
Karsten Sommer er godt nok opmærksom på muligheden for, at der skulle være tale om ironi, men har lidt svært ved at overbevise sig selv. Han foretrækker at advare folk mod ting, der har været i Information. Men bevares, lad os da endelig tage hans råd om kildekritik til efterretning. For hvis han selv havde haft et mindstemål af sådanne evner, ville han nok hurtigt have opdaget om det kritisable indlæg, at:
- Det er kategoriseret under "Satire".
- Information har ikke bragt nogen sådan artikel.
- Der er ingen professor Jørn Klargaard på Syddansk Universitet.
- Der er ikke noget firma i Danmark, der hedder MinimalNet.
- Der er ikke nogen dansk landsby ved navn "Nr. Ubehage".
Det skriger til himlen, at der er tale om en satire! Ingen, måske bortset fra en komplet idiot Karsten Sommer - der hermed bliver tildelt en Dunce-hat og en plads i hjørnet - ville vel være i tvivl om, at man ikke skal overveje ting som kildekritik, men blot lade sin humoristiske sans underholde, eller alternativt trække på skuldrene, hvis ikke det falder i ens personlige smag. Så med et hjertesuk fra den slidte sæbekasse: Prøv at undgå at stemme på sådan nogle fæhoveder ved næste valg, okay?
Utroligt at han ikke kan se satiren. Nogen folk tænker åbenbart simplere end andre..