Ytringsfriheden giver folk retten til at sige, hvad de vil. Så hvis Jens Peter råber "BRAND!" i et overfyldt teater, så har han lov til det.
Så nej, Anders Fogh Rasmussen bør ikke nødvendigvis tage imod muslimske ambassadører, der i stedet bør gå rettens vej efter at Jyllands Posten havde bragt provokerende tegninger af Muhammed, beretter Ekstra Bladet. Og de skal nok ikke regne med at vinde nogen sådan sag.
Men hvis Jens Peter råber "Brand!" i det overfyldte teater, er det også Jens Peter, der kommer til at hænge på det, hvis der opstår panik, og folk kommer til skade i tumulterne. Det er det, der ligger i begrebet ytringsfrihed under ansvar.
Det betyder, at hvis der i kølvandet på Jyllands Postens umotiverede provokation optræder attentater af provokerede religiøse fundamentalister, så er det Jyllands Posten, der med sin provokation råbte "Brand", og som står med et væsentligt ansvar. Ironisk nok vil det måske ligefrem kunne få de muslimske ambassadører til at stå stærkere i en retssag, hvis de ventede på, at der på baggrund af Jyllands Postens misbrug af ytringsfriheden blev begået attentater. Må Machiavellis spøgelse undlade at hviske sådanne tanker i muslimske ører.
Selvom jeg kan påskønne den umiddelbare poetiske retfærdighed i at den der puster til gløderne også får brændt brynene, finder jeg at sammenligningen mellem ved grov uagtsomhed at provokere tumult-scener der forvolder skade på andre og gennem udtalelser provokere en specifik gruppe, er to forskellige verdener. Her taler jeg i juridisk forstand, da det er under dette ytringsfrihed falder.
Jens Peter gør sig skyldig i ved grov uagtsomhed at være årsag til skade på andre. Det er ikke et spørgsmål om ytringsfrihed. Han ytrer ikke en mening. Ønsket om at overleve en brand ved at flygte er ikke et spørgsmål om mening eller holdning. Gæsterne ledes til at tro at deres liv er i fare og reagerer derefter.
Jyllands-Posten ytrer en mening/holdning. Hvis en person bliver så stødt over denne mening/holdning at han udøver en voldshandling, er det stadig ham selv der skal stå til ansvar for denne voldshandling. Man kan være nok så forurettet, men det giver stadig ikke turpas til at tage loven i egen hånd og sende regningen videre til trejdemand.
-- HT
Nu skal man altid passe på med analogier, at man ikke trækker dem for langt ud. Hvis vi her antager, at den omtalte JP råber "brand!" for at provokere, så er analogien tilbage på sporet. Det, som analogien skulle illustrere, er at man godt kan få på hattepulden for ens ytringsfrihed, hvis man er velvidende om, at man siger noget farligt.