Uskylden mod den unødvendige fare

Mellem en fjerdedel og en trediedel af briterne mener, at kvinder selv er ude om det, hvis de bliver voldtaget, skriver Ekstra Bladet. Amnesty International mener, at det er chokerende, at så mange lægger skylden over på ofrene.

Om det virkelig er kvindernes skyld eller ej må efter min mening til dels komme an på en vurdering af begrebet "skyld". Hvis en forretningsdrivende lader kassen stå åben, mens han går ud i baglokalet, er det så kundens skyld, hvis kunden snupper en seddel fra kassen? Ja, selvfølgelig er det kunden, der begår ulovligheden, ingen tvivl om det. Men spørgsmålet rejser sig, om ikke den forretningsdrivende fristede en svag sjæl mere end nødvendigt. Den forretningsdrivende satte i det mindste kundens moral (eller frygt for at blive pågrebet) på en prøve. Nok er den forretningsdrivende ikke dermed skyldig, men det virker samtidig lidt forkert at hævde, at han er helt uskyldig. Som minimum må man acceptere, at han burde vide bedre.

Man kan vel roligt tillade sig at sige, at hvis en kvinde klæder sig sexet på, så vil en stor gruppe mænd sætte pris på hendes valg af tøj. Og man kan vel også roligt antage, at nogle af disse mænd har svært ved at styre sig. Skulle disse mænd forgribe sig, er det ganske vist ikke de letpåklædte kvinder, der begår overgrebet, men der findes situationer, hvor kvinderne måske burde vide bedre.

Det er slet ikke et udtryk for, at det dermed er acceptabelt. Omvendt nytter det ikke at lukke øjnene for, at visse situationer kan undgås, uanset hvor forkerte de er. Hvis jeg går ud i Aalborgs værste kvarterer en mørk nat og ligner en million, så bør jeg forvente problemer af samme karakter, som Bruce Willis blev stillet i udsigt, da han i "Die Hard" gik tur i Harlem med et skilt på ryggen, hvor der stod "I hate niggers".

Jeg har ladet mig fortælle, at da en kvinde i week-enden blev voldtaget i Aalborg, prøvede hun at tigge sig til smøger foran "Fedtebrød", der ikke just er kendt som de pæneste menneskers tilholdssted, og som ligger på en del af Østerbro, hvor man bør være på vagt, hvis man er af hankån, og hvor det bestemt ikke er sikkert at være enlig kvinde. Selv om kvinden næppe kan siges at være skyldig i voldtægten, så ville det samtidig være naivt at påstå, at hun ville være i sikkerhed det pågældende sted. Med fare for at lyde lidt kynisk, så burde hun have vidst bedre end at bumme smøger hos forbipasserende det pågældende sted.

En ting er at være uskyldig i voldtægt. En anden ting er at udsætte sig selv for unødig fare. Voldtægter sker, uanset om den slags er acceptabelt eller ej. Det er ærgerligt, at en letpåklædt kvinde ikke kan færdes, hvor hun vil, men så længe der er risiko for voldtægt, så påligger det desværre disse kvinder at være påpasselige med, hvor de befinder sig. Langt fra alle situationer kan undgås, men nogle af dem kan.

Jeg vil helst væk fra en diskussion om skyldsspørgsmål. Voldtægtsforbrydere bliver efter min mening ikke mindre skyldige af, at deres offer er lettilgængeligt. Men i nogle situationer, hvor de potentielle ofre udviser lidt omtanke, kan forbrydelsen helt undgås - og det må vel mere væsentligt end at diskutere skyld.

Livet er som tennis: Man skal ikke lægge op til smash.