Dansk Industri irettesætter undervisningsminister Bertel Haarder (V) i hans argumentation mod gruppeeksamen på universiteterne, skriver Ingeniøren.
Bertel Haarder har sagt, at DI har støttet hans holdninger, men det passer ikke, siger DI. I stedet har DI givet udtryk for, at det ikke giver mening at lade gruppens fælles opgave indgå i en individuel vurdering og eksamination, fordi arbejdsgiverne netop efterspørger samarbejdet og processen bag et projekt.
Da Bertel Haarder blev bedt om at redegøre for, hvem der fik den vanvittige idé, hævdede han, at "[d]et står i regeringsgrundlaget, at gruppeeksamen skal afskaffes". Men som kommentator på artiklen Thomas Rasmussen gør opmærksom på, så står der intet om dette i regeringsgrundlaget; der står i stedet, at regeringen vil undersøge, om der er grund til mistanke om problemer med gruppeeksamen - og det er ikke sket endnu.
Bertel Haarder holder sig kort sagt ikke for god til at lyve til højre og venstre i hans korstog mod gruppeeksamensformen.
Leave a comment