Tilståelser afslører dansk deltagelse i terror

| 1 Comment |
Lixtal: 50Svær: Debatlitteratur og populærvidenskabelige artikler
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

TV2 Nyhederne, d. 7/12 2005 - Danmark deltager aktivt i terror. Sådan lyder de foruroligende tilståelser, som amerikanske forhørsledere gennem forbedrede forhørsmetoder har trukket ud af irakiske fanger, der under forhårssituationen midlertidigt blev kategoriseret som terrormistænkte.

USA fik mistanke allerede i efteråret 2005, hvor USA bl.a. opdagede, at Danmark støtter terrorceller såsom ROJ-TV. Siden har USA i hemmelighed trukket adskillige tilståelser ud af terrormistænkte gennem målrettet forhør, hvor det blev slået fast for (og på) de pågrebne terrorister, at de havde valget mellem at svare eller blive udsat for yderligere forbedringer i forhøret.

Afsløringerne har fået USAs udenrigsminister Condoleezza Rice til at anklage Danmark i hidtil uhørt skarpe toner for at have forrådt den amerikanske verdensorden ved at have spillet en aktiv rolle som en del af ondskabens akse. Sikkerhedseksperter fra CIA har påpeget, at Danmark udgør en alvorlig sikkerhedsrisiko mod USA, idet den danske regering blandt andet ikke har redegjort tilstrækkeligt for, hvad der er blevet af den sidste atomreaktor på Risø, siden den blev lukket i 2002.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen har ingen kommentarer om sagen, men Enhedslistens Frank Aaen er rasende.

"Vi vil have de svar, vi har bedt om, uanset hvad statsministeren selv mener om sagen. Jeg og mine kolleger har forberedt en lang række forbedrede §20-spørgsmål, som nok skal få ham på pinebænken ved næste spørgerunde i Folketinget", siger Frank Aaen til TV2 Nyhederne.

1 Comment

Nu har vi jo også i mange år lagt hus til kendte terrorister. Hr. Bush udtalte jo at man "enten var med ham, eller med terroristerne", og jeg kan komme i tanke om adskillige danskere som bestemt ikke er "med ham".

Gad vide om de mange ikke-eksisterende, ikke-CIA-relaterede fly, faktisk (ikke) fløj med danske statsborgere som skulle til "forbedret forhør"?

Leave a comment

Ældre indlæg

Sider

Om dette indlæg

Denne side indeholder et enkelt indlæg af Ole Wolf, udgivet d. 07.12.2005 16:43.

Forrige indlæg: Hvad er værre end gruppearbejde?

Næste indlæg:Det var noget, de 'vidste'

Find de nyeste indlæg på forsiden, eller søg i de ældre indlæg to find all content.