Korrigeret undskyldning

På vegne af Jyllandsposten bringer den for tiden lidt for sjældent opdaterede sæbekasse følgende korrektion til den undskyldning, Jyllandsposten har udsendt om tegningerne af Muhammed:

Vi må beklage den undskyldning, vi for nyligt har givet, idet den har været for upræcis. Lad os i stedet ridse forløbet op, så vor motivation for at bringe tegningerne af Muhammed i Jyllandsposten står lidt mere klart.

Jyllandsposten har i mange år stået som mediespydspids i en kampagne mod muslimer og indvandrere, hvor vi som talerør for regeringen og Dansk Folkeparti har gjort vores bedste for at gøre det klart, at man kun kan være dansker, hvis man er kristen og hvid. Hvis man er muslim eller farvet, kan man ikke anses som dansker, mener vi. Denne holdning er helt i tråd med regeringens politik, og vi er overbeviste om, at den er medvirkende til regeringens upartiskhed i regeringens insisteren på, at Jyllandsposten ikke skal møde indblanding fra staten. Det glæder os, at vi gennem vor enighed med regeringen undgår regeringens indblanding, og dermed står i en unik situation i forhold til landets øvrige medier.

Vor årelange kampagne mod muslimer og indvandrere har vakt genlyd i befolkningen, der efter vore talrige gentagelser endelig troede, at den er sandheden. Når vi sidenhen har ført kampagne mod muslimer og indvandrere, kan vi således undskylde os med, at vi blot rapporterer befolkningens holdninger, ikke vore egne.

Den aktuelle sag om tegningerne af Muhammed tager udgangspunkt i, at en forfatter for nogle måneder siden efterlyste illustrationer til en bog om Muhammed, som han var ved at skrive. Forfatteren havde tidligere hånet muslimer og deres tro, og der var ingen grund til at tro, at han ville fremstille et sobert værk. Derfor var der ingen tegnere, der ville levere illustrationer til ham. Det forstod han dog ikke, og råbte i stedet op om, at tegnerne var bange for trusler fra muslimer.

Dette tog vi som en mulighed for at føre "dick fight", hvor havde mulighed for at hævde os selv og danskheden på den billigst mulige måde, nemlig ved at håne andre. Der er nemlig intet, der får en til at føle sig så godt tilpas, som muligheden for at pege fingre ad andre.

Vi blev advaret i god tid om, at denne form for mediekommunikation ikke er konstruktiv, men derimod graver grøfter i en konfllikt, som takket være vores årelange forarbejde er blevet svær nok at løse i forvejen. Vi håber dog, at det står klart for enhver, at vi ikke ønsker at løse situationen på fredelig vis. Vi mener, at der kun er to muligheder: Enten får vi danskhed i landet, eller får vi det stik modsatte. Fronterne skal trækkes skarpt op, og det kan vi kun gøre ved at sætte debatten på spidsen, så ingen kan være i tvivl om, hvem der er med os, og hvem der er imod os i danskhedens navn. Vi vidste, at tegninger af Muhammed ville vække anstød blandt muslimer, idet angreb påymboler er en af de mest konfliktskabende metoder, der overhovedet er tilgængelig. Tegningerne skulle stå som et symbol for danskhedens afvisning af Islam: De skulle være et symbol for en dansk krigserklæring.

Desværre havde vi ikke kalkuleret med, at sagen ville blive synlig udenfor vor grænse for social bevidsthed, der på ethvert punkt er justeret til sammenfald med landets geografiske grænser. Det viser sig nu, at vor eksport er truet, og i følge vores politiske ståsted har økonomien større vægt end menneskelige hensyn.

Derfor vil vi gerne benytte lejligheden til at gøre det klart, at vi hader alle farvede mennesker og alle muslimer, og at vi bestemt ikke mener, at vi har begået fejl, men at vi af økonomiske hensyn ikke kan tillade os at udtrykke den hadske tone i det danske samfund så åbenlyst, som vi har gjort. Derfor vil vi modstræbende bringe en undskyldning, idet vi håber, at den ikke vil blive opfattet som udtryk for, at vi på nogen måde skulle have ændret mening om, at alle indvandrere og muslimer er afskum, som alene har til hensigt at ødelægge den danske kultur, om som burde udryddes.