Bedre end atomvåben

Fra sæbekassens afdeling for analyse af spin lyder der et forsigtigt gæt på, at USA ikke har tænkt sig at angribe Iran med atomvåben.

Imidlertid er den enorme militære potens, som atomvåben udstråler, nok til at få højrefløjens tilhængere til at tisse i bukserne af bar befippelse, og tanken om at transformere den forhadte fremmedes hjemland til et glaskrater må nødvendigvis lyde som militærets svar på De Grå Sider. Højrefløjens støtte kan vindes med den slags "de stærkes ret"-retorik. Vi er trods alt et af Herren udpeget herskerfolk med en bedre kultur, husker vi nok. Det handler ikke bare om at vinde, men om at vinde stort.

De traditionelle modstandere er omvendt parate til at gå i panik ved tanken om atomvåben, uanset størrelsen af disse. Inden man ser sig om, er der kun én frygt, der opsluger alt: Angsten for, at Dommedag indtræder i form af 3. verdenskrig, er blevet meget nærværende igen.

Begge dele udgør en fælde, og det må afhænge af ens konspirationsteoretiske temperament at vurdere, hvorvidt fælden er sat op af dygtige propaganda-folk, eller om det blot er en fælde, som de menige observatører af USAs raslen med sablerne er i færd med at grave for sig selv.

For de krigsliderlige er fælden, at man næsten ikke kan få bedre porno end A-våben, og så er deres støtte vundet og fastholdt, også selv om USA skulle beslutte sig for at lade atomvåbnene vente til en anden god gang.

Den skræmte kan blive lige så forblændet. Med den startende angst i blog-verdenen over muligheden for brug af atomvåben i en invasionskrig forsvinder perspektivet. Sagen er nemlig den, at brugen af atomvåben til en invasion af Iran kun er marginalt mere vanvittig end brugen af konventionelle våben til en sådan invasion. Det er invasionen, der er vanvittig, ikke våbnene. Hvis denne del af observatørerne lader sig opskræmme af tanken om atomvåben, er de tilbøjelige til at ånde lettede op, hvis Bush-regeringen beslutter, at man i invasionen af Iran "bare" vil bruge konventionelle våben. I lyset af den forestående katastrofe er det nærmest acceptabelt, måske ligefrem anbefalelsesværdigt og til sammenligning rimeligt, at USA angriber Iran med konventionelle våben.

Glemt er, at hvis USA invaderer Iran på et lige så spinkelt grundlag, som USA m.fl. invaderede Irak, så er der næppe nogen - undtagen måske de allermest naive eller ideologisk forblændede støtter - der vil tro, at det var et "uheld". En invasion af Iran på et løst grundlag vil være et signal om, at USA metodisk angriber det ene land efter det andet i en ny domino-politik. Potentielle fremtidige invasionsmål kan ikke være i tvivl om, at USA kan forventes at angribe dem, alene fordi USA finder det strategisk nødvendigt.

Invasionsangreb på en større række lande må reelt kunne anses som begyndelsen på en 3. verdenskrig (det var trods alt sådan, de første to verdenskrige var karakteriseret), og jeg er desværre bange for, at de angrebne lande vil være parate til at bruge den desperate modstanders metoder, hvis først USA viser for stor interesse i at invadere andre lande. Uanset om USA bruger atomvåben eller ej.