Folkeparti Wars #5: På slingrediskurs

I et lille land på en lille planet i et solsystem i en fjern galakse...

Hele ministeriet holdt vejret, da General Haardon vendte tilbage til sit kontor på stjernekrydseren Christiansborg. Det skete kun sjældent, at en general vendte tilbage efter et samråd med Kejser Fogh. Når det drejede sig om andres fejl, var Kejser Fogh hurtig til at eliminere roden af problemet, som Kejser Fogh oftest konstaterede var af menneskelig karakter.

General Haardon havde undgået udslettelse, men var sammenbidt. Det var tydeligt, at selv om General Haardon ikke var blevet udpeget som fejlens ophavsmand, var han blevet pålagt en opgave, som han ikke brød sig om.

"Kejser Fogh har beordret os til at ændre vores tidsplan", sagde General Haardon til forsamlingen. "Sammenlægningen af ministerierne for Kraften og uddannelse af vore rekrutter er tvunget til at tage en omvej".

En departementschef rakte forsigtigt hånden op, og et bistert nik fra General Haardon bekræftede, at departementschefen kunne stille et spørgsmål.

"Hr. General Haardon, jeg forstår naturligvis, at der er mange faktorer, som jeg ikke har Deres store indsigt til at forstå, og som jeg aldrig vil kunne gøre mig forhåbninger om at nå..."

"Kom til sagen". General Haardon var usædvanlig kort for hovedet, selv i forhold til det normale stressniveau i hans ministerium.

"... øh, jo. Planen var jo netop, at uddannelsen af rekrutterne skulle følge Kraftens mørke side. Hvorfor ...?"

"Man sætter ikke spørgsmålstegn ved Kejser Foghs beslutninger!", brølede General Haardon, og hans øjne spilede sig op, mens hans ansigt fortrak sig i raseri. Departementschefen kastede sig på gulvet foran General Haardon.

"Nåde, Deres højhed!"

General Haardon ænsede ikke det krybende menneske for sine fødder. "Kejser Fogh ved, hvad han gør", sagde han med roligere stemmeføring, "og afvigelsen fra kursen sikrer, at sammensmeltningen af rekrutternes uddannelse med den mørke side af Kraften vil forløbe effektivt. Det kom blot lidt ... overraskende for mig".

"Strategien skal rettes til. Jeg har en ny plan". Mens General Haardon gennemgik planen, fandt ministeriet tilbage til sin sædvanlige rytme. Det var ganske normalt, at General Haardon havde lagt nye planer efter ethvert fravær fra ministeriet, og arbejdet forløb hurtigt normalt igen.

Som så meget andet i minimalimperiet skulle årsagen til strategiændringen søges flere steder. En af Kejser Foghs omfattende propagandakampagner til samling af minimalimperiet, hvor 12 tegninger havde tydeliggjort forskellen mellem potentielle rebeller og minimalimperiets tro borgere, havde været en stor succes.

Kejser Foghs rådgivere havde advaret mod, at kampagnens første kunne føre til mere rebel-aktivitet, terrorisme, og anden form for uenighed med Kejser Fogh, men det var netop det, Kejser Fogh ønskede. Kampagnen skilte fårene fra bukkene, og Kejser Fogh vidste nu bedre end før, hvilke bukke, der skulle slagtes, og hvilke får, der skulle skærmes mod den bidende opposition.

Tiden var nu kommet til næste fase af kampagnen, hvor minimalimperiets borgere skulle overbevises om, at Kejser Foghs imperium var til for dem i stedet for deres herskere.

"Velkommen ombord, Karen", sagde Kejser Fogh til Karen Jespersen. "Du har længe studeret Sammenhængskraften, og har omsider vendt dig til den mørke side. Dit had mod alt, der ikke er hvidt, bærer frugt. Du vil få en stor fremtid i minimalimperiet".

Kejser Fogh forsatte: "Dit seriøse arbejde som vært for ugebladsspalter viser, at du kæmper for minimalimperiets kulturelle mål. Du har vundet tilliden fra minimalimperiets umælende får, og nu hvor du er på vores side, kan vi være sikre på, at disse får vil støtte os til næste valg".

"Jeg kan love dig, at du får en stor post - måske som integrationsminister, hvor dit had brænder kraftigst. Sig velkommen til dine nye samarbejdspartnere, Karen. Du kender jo allerede Søren the Hutt fra dine unge dage i VS".

"Goddag og velkommen tilbage, Karen", sagde Søren the Hutt, og rakte en hånd frem, der mindede Karen Jespersen om de pølser fra Kresten Poulsgaards pølsebod, der var landet på gulvet og var blevet kolde, før de blev samlet op og lagt tilbage på disken næste dag.

Karen Jespersen så undersøgende på Søren the Hutt, der lænede hovedet bagud for at vise hende, at han bar hagekorset.

Han smilede til Karen, og pegede stolt på beklædningsstykket om hans nederste hage: "Dette korset er en af de fineste støtter, der kan opdrives i denne galakse. Den giver mig den perfekte form. Vi burde alle bære hagekorset for at understrege vores stil".

Langt fra stjernekrydseren Christiansborg sad Keldbacha og Hans Ole fast i en kø af rumskibe, der ikke kunne komme forbi en demonstration mod nedskæringerne i minimalimperiets institutioner, der havde til hensigt at fjerne det humane aspekt fra de nye rekrutters uddannelse.

(< a href="http://blog.blazingangles.net/soapbox/2010/06/folkeparti-wars-6.html">Fortsættes.)