Dommedag snart

Romerne gjorde det. Englænderne gjorde det. Sovjetunionen gjorde det. Og måske er amerikanerne også ved at gøre det.

Romerriget faldt, fordi dets mange baser rundt omkring i emperiet gjorde det umuligt at opretholde et hjemland. Det engelske Commonwealth-emperium faldt, fordi det ikke var muligt for England at opretholde de mange militære baser uden at være tvunget til at opgive sit hjemlige demokrati. Samme skæbne mødte Sovjetunionen.

Det samme er ved at ske for USA, mener den tidligere CIA-analytiker og førende forsker Chalmers Johnson.

Han mener, at en nation enten kan være et demokrati eller et imperium, men ikke begge dele. Et stort imperium vil tabe demokratiet til fordel for et nationalt diktatur. For Englands vedkommende indså England efter 2. Verdenskrig, at de kun kunne fastholde ejerskabet af deres kronjuvel, Indien, ved at blive et tyranni. Selv om de ikke opgav denne tanke på bedst mulige vis, valgte England - i øvrigt efter USAs opfordringer - i stedet at opgive imperiet og forblive et demokrati.

Johnson påpeger, at det kræver en stor aktiv hær at opretholde et imperium. Denne hær kræver enorme ressourcer, der leder til et militært-industrielt kompleks, og generelt en ond cirkel af interesser, der leder til nye krige.

Stående hære nedbryder tredelingen af magten, der er vores største værn mod diktatur, fordi de stående hære, militarisme og det militært-industrielle kompleks trækker magt og skatter væk fra resten af landet til regeringen, hvor præsidenten får status af imperiel præsident, der har til opgave at sikre militærets hemmelighedskrav, og som dermed fjerner muligheden for overvågning af regeringen.

På de mange militære baser, som USA har etableret rundt omkring i verden, lever soldaterne som de sovjettiske tropper i Østtyskland, eller som det britiske Raj. Det er imperialisme.

Imperialisme er en form for tyranni. Det spørger ikke om lov hos dem, der bliver styret. Nok taler vi om at sprede demokrati, men det er demokrati, der bliver spredt med en pistol mod tindingen. Det er en selvmodsigelse, og enhver person med respekt for sig selv vil svare på en sådan form for demokratisering med tanker om gengæld.

Vi ser således, at USAs baser provokerer lokalbefolkningen, hvor forholdsvis små fejltrin fra USAs side giver anledning til voldsomme demonstrationer og chikane mod baserne.

USA er imidlertid ikke færdig med sin imperialistiske ekspansion endnu, mener Johnson, idet Irak-krigen og den forestående Iran-krig primært handler om at genetablere baser, som USA mistede. Når der ikke var nogen "exit strategy" for Irak, skyldes det i følge Johnson ikke dårlig planlægning, men at USA netop ikke ønsker at forlade Irak.

Johnson er meget optimistisk omkring Kinas chancer for at overtage den reelle ledelse af verden, blandt andet fordi Kina modererer sig selv. Afviklingen af den (mere eller mindre) kommunistiske økonomi har i modsætning til Sovjetunionen ikke skabt dårligere vilkår for borgerne, og forholdene til traditionelt fjendtlige lande imødekommes gennem tilpasning frem for brug af magt.

Se et længere interview med Chalmers Johnson på Democracy Now.