I Faderhusets ånd

Jeppe Kabell berettede for nyligt fra det fundamentalistiske Faderhusets Ruth Evensens gudstjeneste. Han kunne fortælle, at:

Men Faderhusets holdning er bestemt ikke hverken ny her i landet eller forbeholdt fundamentalistiske små sekter. OK, pædofili er en kriminel handling, og kun de færreste kan være uenige om, at dette er et reelt overgreb begået mod parter, der ikke er i stand til at gøre noget ved det. Men modstand mod homoseksualitet, pornografi, abort og "satanisk legetøj" er udpræget religiøst betingede holdninger, hvor man i parentes kan bemærke, at selvsamme religiøse tradition har en noget mere fleksibel holdning til pædofili, hvis man læser nærmere efter i den kristne Bibel.

Lige netop Faderhusets holdninger til homoseksualitet, pornografi, abort og "satanisk legetøj" kan vi genfinde hos Dansk Folkeparti:

Per Hovgaards holdninger til homoseksualitet er vist ikke til at tage fejl af, når han i Ekstra Bladet (august 2005) omtaler dem som "mere eller mindre ulækre mænd og kvinder", og homoseksuelles rettigheder bliver jo heller ikke just sidestillet med heteroseksuelles rettigheder hos Dansk Folkeparti.

Louise Frevert trak sig først tilbage, da det kom frem, at hun havde medvirket i pornofilm, og ellers lægger Dansk Folkeparti meget klart linien med deres holdning til sex, når Dansk Folkeparti ønsker, at seksualundervisningen skal opfordre til seksuel afholdenhed. Abort er de heller ikke glade for.

Selv i paranoide forestillinger om "satanisk legetøj" står Dansk Folkeparti bag Faderhuset. Søren Espersen har direkte henvist til satanisk legetøj i et læserbrev, hvor han går noget længere end blot at ville forbyde legetøjet, og opfordrer til fascistiske midler om at fjerne børn fra folk, som han er uenig med.

De autonome behøver vi vist ikke dokumentere Dansk Folkepartis holdninger til, og kan blot notere os, at de er særdeles sammenfaldende med Faderhusets opfattelse.

Hvad Guds kraft angår, så er det bestemt værd at fremhæve Søren Krarup og Jesper Langballe, hvis opfattelse af Guds ord versus dansk lovgivning ikke efterlader nogen tvivl om, hvad de foretrækker. Søren Krarup siger således om kristendommen, at "Kristendommen er forkyndelse af sandheden, men sandheden kan der ikke stemmes om. Den kan kun adlydes."

Kampen mellem Gud og Djævelen er Faderhuset og Søren Krarup også enige om; i Søren Krarups ord er humanisme og menneskerettigheder Djævelens eget værk: "Den dæmoniske lovretfærdighed. ... Menneskerettighederne er virkelig vor tids fordærvsmagt, djævelen i skikkelse af en humanitær lysengel, forfalskningen og sammenblandingen af Gud og menneske, himmel og jord."

Både venner og fjender af Dansk Folkeparti vil kunne blive enige om, at Dansk Folkepartis politik ikke bare er en tilfældig blanding af holdninger, men at der er en rød tråd i partiets politik og holdninger.

Dansk Folkepartis politiske røde tråd går gennem fundamentalistisk kristendom. Det er ikke tilfældigt, at det netop er fra Dansk Folkeparti, at man igen og igen hører holdninger af samme karakter, som en dybt fundamentalistisk og hadefuld kristen sekt kommer med. Den eneste forskel er, at de fundamentalistiske kristne siger det åben og i koncentreret form, mens Dansk Folkeparti lader holdningerne komme dryssende lidt ad gangen, og prøver at give holdningerne en "rationel" og "rimelig" klang.