Ville du kunne åbne denne dør?
Nogle af vore venner har en dør, der ikke kan åbnes.
Det er i hvert fald det indtryk, man får, når man prøver at åbne den. I modsætning til håndtagene ved de fleste døre skal man nemlig løfte håndtaget. Mange gæster har af samme årsag troet, at døren var låst, og har benyttet en anden dør. Det er en forståelig fejl, for vi er jo vant til, hvordan et håndtag skal bruges.
Men hvis man slet ikke ved, hvad et håndtag er til, vil man næppe have en chance for at gennemskue, hvordan man kommer ud af døren, og vil måske ikke engang vide, at man kan gå ud af rummet gennem døren.
For de fleste af os er det intuitivt at benytte et dørhåndtag. For andre er det ikke. Donald Norman er ekspert i design af user interfaces, og kan komme med mange eksempler på, hvordan user interfaces ikke altid er så intuitive, som vi tror, og at mange af dem kun er "intuitive", fordi vi har lært, at sådan er dørhåndtag nu engang bare.
Det samme gør sig også gældende for user interfaces - eller brugerflader, som det hedder på dansk - på computere. Hvis man aldrig har brugt en computer, er Windows, OS X, KDE eller Gnome nok lige umulige at bruge. Men når man har lært en af dem, så viser det sig hurtigt, at lige netop den pågældende er nemmere at bruge, mere intuitiv eller mere brugervenlig for dig i forhold til de andre.
Dette tilvænningsforhold har stor indflydelse på populariteten af brugerflader. Man kan være så grov at sige, at den eneste virkelige "killer feature", som Windows har, er at Windows benyttes af omkring 90% af alle brugere. Populariteten har ikke noget at gøre med kvaliteten af Windows eller graden af, hvor intuitiv, Windows er. Windows kan i princippet være meget brugervenlig, men det er faktisk ligegyldigt. Hvis det er meget udbredt, er det fordi det er meget udbredt. Computerbrugere er simpelt hen vant til Windows.
Det kan sammenlignes med QWERTY-skrivemaskinen. Selv om det er et velkendt fænomen, at QWERTY ikke er særlig effektivt, så forbliver det i brug, selv om der findes andre og bedre keyboard-layouts. Tænk f.eks. på Dvorak-layoutet, som ganske vist understøttes af de fleste operativsystemer, men som ikke kan opstøves i butikkerne.
Linux med KDE eller Gnome er nærmest som Dvorak keyboard-layoutet. Det kan diskuteres, om det er bedre, og bestemt ikke værre, men eftersom det ikke er "standard", er der forholdsvis få mennesker, der bruger dem. Netværkseffekten bevirker, at KDE eller Gnome ikke har tilstrækkelig kritisk masse til at blive opfattet som det bedste; det er ikke fordi konkurrencen er det bedste alternativ. Havde KDE eller Gnome været de mest udbredte, ville Windows tilsvarende måske ikke være i stand til at erstatte dem.
Og her er det, at Windows kommer til kort: Hvad tilbyder Microsoft, som er bedre end KDE eller Gnome? Hvis Linux/KDE eller Linux/Gnome ejede 90% af markedet, hvem ville så finde på at skifte til Windows?
Svaret på disse spørgsmål er selvfølgelig: (1) Det er ligegyldigt, fordi det handler om netværkseffekten og ikke features, og (2) Ingen eller meget få, også på grund af netværkseffekten.
Jeg skiftede til Linux for omkring to år siden, da jeg endnu en gang måtte konkludere, at det var på tide at geninstallere Windows. I dag har jeg stadig ikke fortrudt mit skifte.
Windows XP har stort set ikke nogle applikationer i baggagen. Der er sådan set kun Media Player, Internet Explorer og Outlook Express, hvoraf den sidste er offer for hånlatter fra stort set alle sider. Selv Microsoft har bedre alternativer i form af Outlook fra Office-pakken, der imidlertid ikke er gratis. Personligt bruger jeg Amarok som medieafspiller, Firefox som browser og Thunderbird til email. De er for mig at se nemmere at bruge, og har flere features.
Hvis jeg har hørt rigtigt, vil KDE 4 kunne køre på både Windows, Mac OS X og Linux. Det kan udbrede kendskabet til KDE i en sådan grad, at den måske kan vinde kritisk masse. Firefox har allerede ca. 10% af browser-markedet i forhold til Internet Explorer, og det formentlig kun fordi Internet Explorer bliver installeret som en "kritisk opdatering" af Microsoft, som efterfølgende kan prale med høje download-tal. Endvidere har Firefox tvunget Microsoft til at lave opdateringer til Internet Explorer, formentlig mod deres vilje.
OpenOffice har stadig ikke den store udbredelse, men de ser heller ikke ud til at være under radarhøjde. De har givet virksomheder et pusterum overfor Microsoft og måske vigtigst af alt, de har skabt erkendelsen af, at der findes alternativer.
Jeg håber, at de bedste KDE-applikationer såsom Amarok, Kmail osv. bliver tilgængelige for Windows-brugere, så Windows-brugerne kan se, hvad de er gået glip af. I værste fald kan de kun holde treforken mod ballerne af Microsoft og Apple, så de vil være tvunget til at forbedre deres applikationer.
Hvis så et tilstrækkeligt stort antal brugere erkender, at KDE-applikationerne virker lige så godt - eller bedre - på Linux, så kan det med henvisning til et kendt kinesisk mundheld gå hen og blive til interessante tider for Microsoft.
Leave a comment