Ritt Bjerregaard (S) bliver interviewet i Søndagsavisen, hvis holdning til unges mulighed for at have et værested er ganske klar: Bag i køen sammen med frimærkesamlere og tipsklubber. Med denne sammenligning får avisen i øvrigt også på udmærket vis udtrykt sin holdning til de unge.
Til Søndagsavisen siger Ritt Bjerregaard, at hun er ligeglad med ansvaret for urolighederne, og at hun mener, at alle muligheder for at finde en løsning er udtømte, og at der ikke er forhandlingsmuligheder for de unge.
Som argument mener Ritt Bjerregaard, at det sender et uheldigt signal, hvis de unge kan begå vold og derpå få deres vilje. Hun mener ikke, at det har betydning, at størstedelen af de unge tog afstand fra volden, men anklager dem i stedet for at være medansvarlige.
Fair nok; det sender måske et uheldigt signal, hvis belønner vold, selv om man lige skal holde sig i baghovedet, at det altid er den vindende part, der får lov til at bedømme, om noget var "vold" eller "selvforsvar". Det er jo ikke lige fordi den danske invasionskrig mod Irak bliver fordømt lige så entusiastisk af de folk, der fordømmer bøllerne på Nørrebro, for nu at tage et eksempel.
Omvendt sender Ritt Bjerregaard også et tydeligt signal, der i de unges ører må lyde således: "Jeg gider ikke snakke med jer. I skal ikke tro, at I har nogen muligheder". Hun gør det tydeligt, at hun er komplet ligeglad med de unges ønsker.
Den slags signaler skaber vrede og frustration, og det leder til lige netop den form for hærværk og voldsomheder, som vi har været vidne til på Nørrebro, hvor unge følte sig svigtet af det samfund, som de er en del af. Så nok ønsker Ritt Bjerregaard ikke at belønne vold, men hun har intet problem med at lægge kimen til det.
"Ritt Bjerregaard bliver interviewet i Søndagsavisen, hvis holdning til unges mulighed for at have et værested er ganske klar: Bag i køen sammen med frimærkesamlere og tipsklubber"
Ja, utroligt ! Frimærkeklubber og tipsklubber burde da have en klar forrang fremfor tidligere brugere af ungdomshuset. De udøver ikke vold når man ikke følger deres ønsker.....
"Bag i køen sammen med frimærkesamlere og tipsklubber"....må jeg være fri det burde klart være "sidst i køen og Bag frimærkesamlere og tipsklubber"
"Det er jo ikke lige fordi den danske invasionskrig mod Irak bliver fordømt lige så entusiastisk af de folk, der fordømmer bøllerne på Nørrebro, for nu at tage et eksempel."
Nej, for krigen i Irak bygger på demokratiske principper, beskytter demokratiske principper og den enkeltes rettigheder. Lige modsat af brugerne af undomshuset, der hverken respektere demokratiske rettigheder eller den enkeltes rettigheder - ganske enkelt derfor
"hun har intet problem med at lægge kimen til det"
God morgen !
Jeg ønsker mig en rød Ferrari, hvis politikerne ikke imødekommer netop mit ønske brænder jeg rådhset af og de har dermed selv lagt kimen til det, det er altså ikke min skyld, men politikerne der ikke ville give mig en rød ferrari.
....og jo det er netop det samme. Unge i kbh. har i forvejen langt flere kulturelle tilbud end eks. unge i Thisted, alligevel kræver de mere, hvorfor ikke en rød Ferrari.
Det står dig frit for at opfatte et tilholdssted, hvor man har mulighed for at arrangere koncerter, foredrag, socialt samvær, og være kreativ og skabende med at sidde og samle frimærker. Men det siger en del om din opfattelse af kultur.
Krigen i Irak bygger ikke på demokratiske principper, og det ved du forhåbentlig også godt. Det var først, da man opdagede, at der ikke var masseødelæggelsesvåben, at USA var nødt til at opfinde en ny undskyldning for at invadere olielandet.
Der er forskel på at mangle et sted og være, og så på at ønske sig en rød Ferrari - det håber jeg også, at du kan forstå. Forestil dig i stedet, at politikerne tog den bil, du har. Det er en mere rimelig sammenligning.
Men bevares, nu har de unge ikke længere noget sted, og er ude på gaden, hvor de er sure. Det er en af de dummeste sejre, man kan opnå. Med din indstilling håber jeg, det er din Ferrari, de sætter i brand, og ikke en bil, der tilhører en person, der er indstillet på, at der også skal være plads til de unge.
"Det står dig frit for at opfatte et tilholdssted, hvor man har mulighed for at arrangere koncerter, foredrag, socialt samvær, og være kreativ og skabende med at sidde og samle frimærker. Men det siger en del om din opfattelse af kultur."
Ja, det siger vel at jeg ikke ønsker at støtte en voldelig kultur, men at man herudover ikke skal sætte en kultur/hobby over en anden, i modsætning til dig....hvorfor er det finere kultur at mødes om koncerter end for at diskutere historiske frimærker ?
Krigen i Irak bygger ikke på demokratiske principper, og det ved du forhåbentlig også godt. Det var først, da man opdagede, at der ikke var masseødelæggelsesvåben, at USA var nødt til at opfinde en ny undskyldning for at invadere olielandet.
Man har afsat en diktator der undertrykkede folks rettigheder som en anden Hitler.
At der er uro nu er jo ikke noget amerikanerne synes er vildt fedt, de ville da helst trække sig ud igen og have at folk kunne leve i fred og fordragelighed.
Der er forskel på at mangle et sted og være, og så på at ønske sig en rød Ferrari - det håber jeg også, at du kan forstå. Forestil dig i stedet, at politikerne tog den bil, du har. Det er en mere rimelig sammenligning.
Selvfølgelig er der forskel, men huset er solgt på demokratisk vis.
Nedlægger man et sygehus, plejehjem eller andet offentligt, brænder folk jo heller ikke biler af eller forsøger at påføre deres medmennesker uoprettelig fysiske skader som protest.
"Men bevares, nu har de unge ikke længere noget sted, og er ude på gaden, hvor de er sure. Det er en af de dummeste sejre, man kan opnå."
Synes ungdomshuset på mange måder var OK, bare ikke at det var besat ulovligt og at de unge protesterer ved at smide brosten i hovedet på andre.
Synes dog ikke dine konklusioner holder.
"nu har de unge ikke længere noget sted, og er ude på gaden"
De kan da bare benytte sig af nogle af de andre tonsvise af tilbud man har i Kbh. hvorfor skal de være på gaden ?
Der er da mange tilbud som jeg kunne ønske mig var anderledes, hvis de skulle passe 100% til mig, derfor udøver jeg da ikke vold mod mine medmennesker.
"Med din indstilling håber jeg, det er din Ferrari, de sætter i brand, og ikke en bil, der tilhører en person, der er indstillet på, at der også skal være plads til de unge."
Jeg får nok aldrig råd til en Ferrari og ville da også bruge penge på andre ting hvis jeg havde.
Som absolut ikke voldelig person er jeg da ked af at høre at du ønsker min bil sat i brand bare fordi vi er uenige, men er da glad for at du i det mindste ikke ønsker mig en brosten i hovedet.
Jeg går i høj grad ind for at der skal være plads til unge og det synes jeg ikke der er hvis man "belønner" vold.
Jeg ønsker eks. plads til den unge politimand og plads til unge der har en anden holdning end eks. den der synes fremherskende i ungdomshusets miljø, bemærk at ungdomhusets brugere naturligvis må have en hvilken som helst holdning bare de ikke bruger vold eller hindre andre i at gøre ting de tror på.