Linux i køkkenet

| 2 Comments | 1 TrackBack |
Lixtal: 44Middel: Dag- og ugeblade
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

Linux sætter langt færre krav til ydelsen af hardwaren end Windows. Det giver naturligvis anledning til specielle anvendelsesmuligheder, for beskedne hardwarekrav kan dækkes af hardware, der ikke fylder så meget. På Mini-Itx.com er der vist et showcase med en lang række "case-moddings", der alle bygger på de meget små motherboards fra Via Technologies, idet der kan bygges en komplet computer i et vaffeljern, en cigarkasse, et byggesæt-rumskib eller en figur fra Futurama.

linux-koekken-1.jpgFor mit vedkommende giver Linux anled­ning til en com­pu­ter i køk­ke­net. Den er sam­men­sat af et Via Epia 800 MHz mother­board, hvor CPU-blæ­se­ren er ud­skif­tet med en af de me­get lyd­sva­ge Papst-blæ­sere. Ka­bi­net­tet er et Morex Cubid 3677 og en 80W DC/DC Con­ver­ter som strøm­for­sy­ning, der pas­ser fint i ka­bi­net­tet. Der er også plads til en slim-line CD-ROM og en note­book 2.5" hard­disk.

Skær­men er en LG Elec­tro­nics L1510SF touch screen. Den fun­ge­rer sam­men med Ubuntu Linux, dog med små mo­di­fi­ka­tio­ner.

Netværksforbindelsen klares vha. en wireless bridge til husets WLAN. Det kan helt sikkert klares med en USB wireless dongle i samarbejde med ndiswrapper eller noget tilsvarende, men nu havde jeg tilfældigvis en bridge liggende.

linux-koekken-2.jpgSkærmen og compu­te­ren fun­ge­rer nu sam­men uden mus. Jeg har til­kob­let et tas­ta­tur, men i prin­cip­pet bur­de det væ­re mu­ligt at bru­ge Gnome-desk­top­pens (som kom­mer med stan­dard Ubuntu) on-screen tas­ta­tur til at le­ve­re tas­ta­tur-input til ap­pli­ka­tio­ner­ne ved at tryk­ke på skær­men.

Det er mu­ligt, at jeg væl­ger at fjer­ne tas­ta­tu­ret igen, men ef­ter­som det i mod­sæt­ning til en mus kan sæt­tes op på væg­gen, er det ikke i ve­jen. Even­tu­elt vil jeg på et tids­punkt sæt­te en USB fjern­be­tje­ning på, så MythTV (se ne­den­for) kan be­tje­nes via den­ne, men det er langt fra sik­kert.

Køk­ken-ap­pli­ka­tio­ner­ne er op­lag­te:

  • Krecipes giver mulighed for at holde styr på opskrifterne. Ganske vist vil det noget omstændeligt at "indtaste" opskrifter fra køkken-computeren uden tastatur (hvis jeg vælger at fjerne det), men med en fælles database på serveren på kontoret kan vi tilføje nye opskrifter fra en hvilken som helst (linux) computer i huset.
  • Indkøbssedler, hvor der vælges fra en række sædvanlige varer. Med en printer koblet til serveren på kontoret kan der hurtigt skrives en indkøbsseddel ud. Jeg har desværre ikke fundet en oplagt applikation til det.
  • Vi har en MythTV-baseret server som medie-maskine i huset. Desværre var det nødvendigt at hente source-koden for MythTV og compile MythTV fra bunden, men det virker fint trods den begrænsede processorkraft.
  • DemocracyTV kan vist vise fjernsyn fra online-medier, men jeg har aldrig eksperimenteret med det.
  • Der kan vises film i køkkenet, men på grund af computerens placering i køkkenet er det ikke så relevant for vores vedkommende.
  • Firefox er selvfølgelig lige så nyttig i køkkenet som andre steder.
  • XMMS eller AmaroK kan bruges til at afspille musik, idet de henter musikken fra serveren på kontoret. MythTV har også en musikafspilningsfunktion.
  • Last.fm kan afspille "radio" med lige netop ens egen smag i musik.
  • Linux har flere løsninger på fotoalbums, hvor der med jævne mellemrum automatisk vælges et nyt billede.

Forslag til øvrige anvendelsesmuligheder, eller forslag til oplagte applikationer, modtages naturligvis gerne.

1 TrackBack

Derfor bruger jeg Linux from Aminas og Oles sæbekasse on 16.11.2008 12:59

[hyphenate]Jeg stiftede bekendtskab med Linux i slutningen af 1990'erne, da jeg købte en helt ny MMX Pentium baseret PC på 200 MHz, og stod med den gamle PC - en 486'er på 66 MHz - og en monitor med to... Read More

2 Comments

Hej!
Väldigt bra skriven artikel!
Jag var själv påväg att köra Windows Vista MediaCenter som har stöd för touchscreen, men nu när jag hittade din artikel så kommer jag självklart köra linux istället!

Hur går det med din köksdator? Är den fortfarande uppe och igång?

Mvh
Henrik

Leave a comment

Ældre indlæg

Sider

Om dette indlæg

Denne side indeholder et enkelt indlæg af Ole Wolf, udgivet d. 04.07.2007 08:03.

Forrige indlæg: Dårlig undskyldning fra præst

Næste indlæg:Single-minister

Find de nyeste indlæg på forsiden, eller søg i de ældre indlæg to find all content.