Godt, vi har ytringsfriheden. Ellers ville vi ikke have denne smukke kultur, hvor vi får lov til at vise klassiske værker frem, som den charmerende person går på nedenstående billede. Hvis nogen alligevel bliver utilfredse, kan man jo altid sige ligesom Jyllands-Posten, at man blot "tester" ytringsfriheden.
Jeg behøver næppe gætte på reaktionen, hvis goatse.cx-billedet var blevet vist i Jyllands-Posten i stedet for Muhammed-tegningerne (selv karikaturer af Jesus var jo for slemt, mente Jyllands-Posten blot et år tidligere). Hvis billedet endda ligefrem blevet bragt for f.eks. at belære danskerne om, at de burde acceptere uopfordrede fremvisninger af hinandens anus i det offentlige rum, ville Helvede for alvor bryde løs.
Reaktionen ville være et udtryk for kulturel tabu, ligesom afbildningen af Muhammed er det i visse områder. Derfor har vi en lovgivning omkring blufærdighedskrænkelse, som måske ville være blevet iværksat i førnævnte hypotetiske situation, men nøgternt set har denne lovgivning ikke nogen større rationel begrundelse end en lovgivning omkring afbildninger af noget som helst andet.
Det kan virke underligt, at nogen kan blive stødt af afbildning af Muhammed. Det kan også være, at vi synes, at de bør lære, at den slags bør tillades i det offentlige rum. Men vi har også selv begrænsninger, som ville få os til at fordømme de medier, der bragte "visse" billeder. Det er ikke tilfældigt, at goatse.cx blev brugt som chokværdi og blev fjernet mange steder på grund af klager.
Vi kan godt acceptere, at man i princippet må publicere billeder såsom goatse.cx... bare det ikke lige sker her i nærheden af os selv, hvor vi risikerer at se det. Ytringsfriheden gælder, men i nogle tilfælde vil vi helst være så fri for resultatet, at ingen sætter spørgsmålstegn ved, at grænsen er overskredet, og at ytringsfriheden i praksis kan tilsidesættes af hensyn til de mange, der bliver forargede.
Imidlertid er grænsen for, hvornår noget er "over stregen" (også i følge lovgivningen) ret arbitrær, bortset fra at den repræsenterer en forhandlet enighed i det pågældende samfund. Hvad der er rigtigt ét sted er ikke rigtigt et andet sted, men det er ikke muligt at afgøre, hvilken der er mest rigtig; det ville kræve, at grænsen var blevet sat af noget, der havde mere magt til at afgøre sagen, end mennesker har.
Leave a comment