Nyhedsavisen d. 31/3 — Danske nationalister står stærkt splittet i spørgsmålet om genforeningen med tidligere nationale tilhørsforhold.
Yderligtgående danske nationalister er enige om, at Danmark bør gøre krav på områder, der tidligere har været danske, men her hører enigheden også op blandt de nationalistiske foreninger, der ellers plejer at tale med én stemme.
Dansk Folkeparti, som allerede høster en stor del af deres stemmer i det sydlige Sønderjylland, ønsker at få Slesvig-Holsten tilbage, men det vil foreningen Frie Danske Nationalister ikke være med til, siger foreningens formand, Julius Børgesen:
»Den gang, det virkelig gik i den rigtige retning for Danmark, var mens Tysklands patrioter tilbød at hjælpe Danmark i slutningen af 1930'erne. Hvis der skal være genforening mellem Danmark og Tyskland, så skal vi helt afgjort under tysk herredømme igen«.
Frie Danske Nationalister foreslår i stedet, at Danmark kræver Sverige tilbage: »Sverige sad og smuglede jødersmovser ind, og har også i dag virkelig brug for at lære noget af Danmarks flygtningepolitik med alle de islamister, de inviterer ind i landet«.
Det forslag afviser foreningen Stop Islamiseringen af Danmark imidlertid. Foreningens formand, Anders Gravers, siger: »Det går stik imod vores mål at skabe flere islamister i Danmark, og med alle de islamister, der er i Sverige, er det noget, vi umuligt kan være med til«. I stedet bør Danmark gøre krav på genforening med Norge: »De har altid været en del af os, der bar navnet danerne«.
Men også her er der modstand, denne gang fra Frit Danmark, hvor Michael Ellegaard siger til Nyhedsavisen fra sin fængselscelle, hvor han for tiden afsoner endnu en voldsdom: »Norge er hidtil sluppet udenom et EU-medlemsskab, så hvis vi skulle genforenes med Norge, skulle vi da ind under dem, så vi kan slippe for al den EU-indvandring«.
Formanden for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, mener dog, at alle parterne snart vil nå til enighed: »Vi vil jo dybest set det samme. Resten er detaljer, som vi nok i fællesskab hurtigt vil nå til enighed om«.
Leave a comment