Tegninger med henvisning til bombedrab gav ingen undskyldning, men en skulptur af Jesus i et homo-orgie blev fjernet fra udstillingen.
Endnu en til samlingen, som de sædvanlige "forsvarere af ytringsfriheden" (for så vidt ytringerne er antimuslimske) har overset:
I følge Jyllands-Posten har en erotisk udstilling af Jesus været nødsaget til at fjerne et af værkerne på grund af protest fra kristne, der følte sig udsatte for hån, latterliggørelse og spot.
Det er åbenbart langt værre at afbilde Jesus som homoseksuel, end det er at afbilde Muhammed med en bombe i turbanen.
"Det er Ã¥benbart langt værre at afÂbilde Jesus som homoÂsekÂsuel, end det er at afÂbilde MuÂhamÂmed med en bombe i turÂbanen."
Protester er indenfor demokratiet rammer. Demonstrationer ligeledes. Mordtrusler og boycott er det ikke, og her er jo forskellen. Ytringsfrihedens grænse går vel ved korporlig vold og mordtrusler. Indlæget prøver derfor at sammenligne to ikke sammenlignlige størrelser.
Da Muhammed-tegningerne blev bragt, tog det lang tid, før der blev opfordret til boykot, og før protesterende nedbrændte ambassader med i øvrigt en del andre argumenter end selve tegningerne.
Spørgsmålet er ikke, hvilken reaktion på tegninger og skulpturer, der er forsvarlig, men om hvordan hhv. avis og museum reagerede på protesterne: Jyllands-Posten valgte at fastholde sin position, da der kom muslimske protester, mens museet skyndte sig at stikke halen mellem benene, da det kom kristne protester. Jeg mangler stadig at se de sædvanlige forsvarere af ytringsfriheden klantre museet for at give efter for de religiøse protester.
Jeg kan da sagtens tage afstand fra, at museet vælger dette skridt.
Museet bestemmer selv hvilken linje de vil køre.
Jeg ser blot en stor forkel på, om man sidder i Egypten og forlanger, at bestemme, hvad der skal stå i danske aviser.
Kravet om at ikke troende skal efterleve et krav i Koranen gør jo en forskel. Ja faktisk kan jeg vanskelig se sammenligningen.
Havde museet fastholdt, som JP, havde det været vores pligt som demokrater at bakke op om museets beslutning. Derved havde vi forsvaret ytringsfriheden.
JP fastholdt og vi var derfor nødt til at forsvare deres ret til at bringe disse tegninger. Derfor er der tale om to forskellige hændelser.
Jeg skal naturligvis ikke gøre mig til talsmand for, hvad dit argument for at forsvare såvel Jyllands-Postens som museets valg var, selv om du skriver "vi".
Jeg vil dog gøre opmærksom på, at en af de mest vedholdende begrundelser for, at Jyllands-Posten burde trykke den slags tegninger var, at man ikke skulle give efter for religiøse krav. Her må der vel gælde den samme insisteren overfor Adam som overfor Muhammed.
Ikke-kristne forventes også at rette sig efter den kristne Bibel, og det fremgår jo også af kristne skrifter, at kristne skal gå ud og omvende folk. Ligesom Islam er kristendommen kategoriseret som en ekspansiv religion, så i problematikken om, hvorvidt man skal rette sig efter andres krav, er der ikke forskel på kristendom og Islam.