Jesper Langballe (DF) er blevet overfaldet under fejringen af en i visse kredse ganske velkendt historikers fødselsdag. Han valgte i første omgang at undlade at anmelde overfaldet, hvoraf man må kunne udlede, at overfaldsmændene var af dansk etnicitet.
Det er selvfølgelig uacceptabelt, hvis overfaldet er politisk betinget. Og så alligevel: Når det lige netop er en had-spreder som Jesper Langballe, der bliver angrebet, så er det svært at undgå den snigende tanke, at han med sine hadefulde og fjendtlige udtalelser forlængst har spændt et skilt på sin ryg, hvor der står "spark mig". For hvem mon er mest udsat for at blive overfaldet: Jesper Langballe og de andre fascistoide racister i Dansk Folkeparti eller f.eks. Helle Thorning-Schmidt?
Og det er svært ikke at tænke den tanke, at man for visse politikeres vedkommende (f.eks. Slobodan Milosevich, Saddan Hussein, eller Adolf Hitler) måske kunne have foretrukket, at der var gjort kort proces tidligt i deres karriere. Vel har Jesper Langballe ikke disse personers format, men han udgør en af bækkene i den danske højreekstremismes å.
Med et menneskesyn og en dagsorden som den, Dansk Folkeparti står for, ville det måske være på sin plads, at partiets politikere anså risikoen for at blive overfaldet som en erhvervsrisiko.
PS. Der er i øvrigt noget, der tyder på, at overfaldet måske ikke har været særlig voldsomt. Måske viser det sig at være næsten sammenligneligt med tidligere "overfald", hvor Anne-Lise Jønck Pedersen (DF) havde så få mén efter det, hun havde omtalt som et voldeligt attentatforsøg, at det virkede temmelig utroværdigt.
Sikke dog et modbydeligt indlæg. Forfatteren til det har tydeligvis langt mere til fælles med Slobodan Milosevich, Saddam Hussein og Adolf Hitler end Langballe nogensinde har haft det.
"Udpint": Jeg skrev faktisk, at overfaldene er uacceptable (forudsat at der faktisk skete noget, for der er tydeligvis nogle ting i Jesper Langballes fortælling, der leder tankerne over på Anne-Lise Jønck Pedersens løgnehistorier), men at der var visse tanker, som nødvendigvis måtte trænge sig på. Det er disse tanker, jeg redegør for.
Kan du med fuld oprigtighed sige, at det er bedre, at millioner af mennesker blev dræbt, fordi Milosevich, Hussein og Hitler fik lov at leve, end at disse tre personer selv var blevet dræbt tidligt? USA lagde f.eks. ikke skjul på, at de ønskede Saddam Hussein henrettet.
Kan du også oprigtigt benægte, at Jesper Langballe på grund af hans udtalelser om andre mennesker skulle være mere udsat for overfald? Hvorfor er DU så nervøs for at bruge dit rigtige navn, "Udpint"?