Test din kristendom

| No Comments |
Lixtal: 39Middel: Dag- og ugeblade
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook
Hvor stærk er du i din kristne tro? Er du en god, dansk Folke­kirke­kristen? Tag testen og find ud af det!

1. Hvilket af følgende udsagn udtrykker bedst din opfattelse af Jesus?
Jeg tror, at Jesus er Guds søn.
Hvis han fandtes, var han en af datidens mange dommedagsprofeter. Det var bare ham, som blev kendt for eftertiden, fordi der tilfældigvis var nogen, som skrev om ham.
Det eneste, vi med sikkerhed ved, er at de første kristne henviste til en person kaldet "Jesus", og at de opfattede sig som de eneste rigtige jøder. Denne opfattelse vil slet ikke give mening for os i dag, så det er naivt at bruge Jesus som symbol, hvis ikke man opfatter sig selv som jøde.
Vi ved, at de mennesker, der har skrevet om Jesus, hverken har mødt ham eller skrevet om ham, mens han skulle have levet. De har kun kendt til overleveringer om Jesus, så ved vi ikke engang, om Jesus overhovedet fandtes, eller om fortællingerne handler om en helt anden Jesus. Derfor har jeg ikke rigtig nogen opfattelse af Jesus.
Jeg ved ikke, om Jesus var Guds søn, men han har været en væsentlig filosof.
Uanset om Jesus har levet, eller om han har ment noget andet, så er han glimrende til at retfærdiggøre forbud og ødelæggelser, krigserklæringer samt forfølgelse af anderledes tænkende.
2. Kristendommens største fejl er:
En 2000 år lang historie for krige og forfølgelser, der ikke ser ud til at ændre sig.
Hvis ikke man tager udgangspunkt i mennesket, kan man ikke lave en filosofi, der tilgodeser mennesket.
Hvis man bygger på 2000 år gamle principper sagt i et lille område på Jorden, så har man svært ved at forklare, at det skulle være alment gyldigt i dag.
Ved at hævde at sidde med den eneste sandhed gør man sig blind og døv for alle de andre.
Det er et trickspørgsmål. Kristendommen har ingen fejl.
Ved at hævde absolutte sandheder, som bygger på en ikke-eksistende gud, der er hævet over mennesket, sætter man sig udenfor enhver demokratisk og humanistisk debat.
Kristendommen bygger på fantasier, myter og forestillinger.
3. Hvilken begivenhed i kristendommens historie synes du siger mest om kristendommen?
Da korstogene begyndte en aggressionskrig mod de konkurrerende religioner, hvor mange hundrede tusinder mænd, kvinder og børn blev dræbt.
Jesus døde for vores synder, og genopstod tre dage senere.
Da Martin Luther, protestantismens grundlægger, startede en form for kristendom, der med sin "tilbage til skriften"-fortolkning var fundamentalistisk i forhold til datidens kristendom.
Inkvisitionen oprettes med henblik på bekæmpelsen af kættere og hekse, samt krav om, at videnskabsfolk skulle afsværge deres viden.
Paulus nedskrev i et brev den første væsentlige troserklæring i kristendommens historie. Han hævdede i brevet, at han havde mødt en genopstanden mand ved navn Jesus, og at manden var død for vore synder. Det var dette brev, der gav anledning til myten omkring Jesu død for vore synder samt myten om hans genopstandelse.
Så snart kristendommen første gang blev legaliseret i Rom i år 315, påbegyndtes de første systematiske forfølgelser af ikke-kristne gennem nedrydning af bygninger og drab på ikke-kristne.
Spanske conquistadorer indfører kristendommen i Mellem- og Sydamerika. Omkring 60 millioner indfødte formodes at være blevet dræbt under processen.
4. Alle de følgende grupper mener, at de er kristne. Hvem har ret?
Katolikkerne
Protestanterne
Ku Klux Klan
Jehovas Vidner
Folkekirken
Mormonerne
Amish-folket
En af de andre ca. 30.000 kristne grupper, som alle mener, at deres kristendom er den rigtige.
Ingen af dem, for ideen om, hvad der er rigtig eller forkert kristendom er et religiøst synspunkt, som kun giver mening, hvis man opfatter sig selv som kristen.
Jeg har min egen opfattelse af Jesus.
5. Kristne afviser som regel, at det Gamle Testamentes lovgivning gælder, men tager alligevel forbudene alvorligt, når de forholder sig til emner som homoseksualitet, sex udenfor ægteskabet, onani, ikke-kristen tro, osv. Med henvisning til gammeltestamentlige forbud, hvilken af følgende forklaringer på fænomenet er så den mest dækkende?
Kristne bruger Bibelen, som det passer dem, og tolker den efter behov.
Kristne er så irrationelle, at man ikke kan forvente, at de kan argumentere sammenhængende.
Selv om den gammeltestamentlige lov ikke gælder mere, og man derfor ikke f.eks. skal stene homoseksuelle, så er dens moral stadig gældende, og syndere skal derfor straffes moralsk vha. retslige forbud eller fordømmelse.
Jesus sagde selv, at han ikke var kommet for at afskaffe loven (dvs. den gammeltestamentlige lov), men derimod for at bekræfte den.
6. Hvilke af følgende kristne beretninger bør opfattes som historisk troværdige (sæt gerne kryds ved flere muligheder):
Syndfloden, hvor hele Jorden blev fuldstændig dækket af vand.
Jorden blev skabt på seks (syv, hvis hviledagen kommes i hu) dage.
Jesus døde, men genopstod fra de døde efter tre dage.
Udsmidningen fra Edens Have, der i dag bl.a. benyttes som forklaring på, hvorfor kvinder er underlegne i forhold til mænd.
Jøderne fik Israel foræret af Gud, hvilket i dag er årsagen til, at såvel kristne som jøder mener, at jøderne har krav på landet til fordel for bl.a. palæstinenserne.
7. Hvilken af følgende bibelske personer er det bedste forbillede?
Lot, der via incest førte slægten videre.
Abraham, der forsøgte at slå sin søn ihjel, fordi Gud sagde det.
David, der slog 22.000 syriere ihjel og dræbte krigsfanger.
Joshua, der satte sine krigere til at dræbe både mænd, kvinder, unge og gamle.
Moses, som under erobringen af Israel beordrede sine soldater til at dræbe alle mænd, kvinder og børn, undtagen piger, som var så unge, at de var jomfruer, og derfor skulle tages som krigsbytte.
Gideon, som dræbte tusinder i en krig, hvor han i samråd med Gud benyttede forræderi, og som torturerede og dræbter de, der vovede at gøre grin med ham.
Samuel, der beordrede Saul til at dræbe amalekitterne, idet Saul skulle dræbe både mænd, kvinder, børn, spæde, okser og kameler.
Judas, der mod betaling meldte en forstyrrer af den offentlige orden til ordensmagten, så vedkommende blev henrettet.
8. Hvilket af følgende citater er ikke noget, som Jesus har sagt i følge Bibelen?
Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel.
Mine fjender dér, som ikke vil have mig til konge, før dem herhen og hug dem ned for mine øjne.
En mands sande rigdom er de gode gerninger, han gør på Jorden.
Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på Jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd.
Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, og en mand får sine husfolk til fjender.
Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd.
9. Kristendommen er vores tradition for demokrati og ligeret af hvilken af følgende årsager:
Vi er alle sammen underlagt den samme hersker, hvor kan bestemme lige lidt, og vi er alle sammen syndige, uanset hvad vi gør.
Fordi Luther under bondeoprøret mod enevældet gav udtryk for, at kongen var indsat af Gud, og at bønderne skulle slås ned som gale hunde.
Jesus har sagt om lighed, at enhver, som har, til ham skal der gives, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har.
Vi betrager demokrati og ligeret som noget godt, og eftersom kristendommen er noget godt, må det jo være det samme.
10. Fire af de følgende fem citater er af Luther, som grundlagde protestantismen, der udgør grundlaget for den statsstøttede evangelisk-lutherske Folkekirke. Et af dem er af Hitler. Hvilket?
Sæt ild til deres synagoger eller skoler, og begrav det, der ikke vil brænde, så intet menneske igen vil se en sten eller splint af dem. Dette skal gøres til vor kristne Guds ære, så Gud ser, at vi er kristne, og at vi ikke accepterer eller bevidst tolererer sådan offentlig løgn, banden og blasfemi af Hans Søn og af hans kristne.
Jeg handler efter den Almægtige Skabers vilje: Når jeg forsvarer mig mod Jøden, kæmper jeg for Herren.
De (jøderne) er intet andet end tyve og røvere, der ikke spiser en krumme, og som ikke bærer en tråd af tøj, som de ikke har stjålet og ranet fra os gennem deres forbandede ågervirksomhed.
De (jøderne) har dog ikke udviklet den perfekte løgnagtighed; de lyver så klodset og kluntet, at enhver, der er blot en smule årvågen, nemt ser det. Men for os kristne står de som et frygteligt eksempel på Guds vrede.
Jeg anbefaler, at en plejl, en økse, en hakke, en spade, en ten eller en rok bliver givet til unge, stærke jøder og jødinder, så de kan tjene til deres brød i deres ansigts sved.
11. En af de følgende militante bevægelser må anses som kristent utilgivelig, fordi den førte krig mod Guds repræsentanter. I hvilken væbnet konflikt var det, at den krigsstartende gruppe i modsætning til de fire andre ikke førte krigen i Guds eget navn?
De revolutionære under den franske revolution.
Serberne under Kosovo-konflikten.
Tyskerne under Anden Verdenskrig.
De spanske krige.
12. Kristendommens 10 bud udgør indholdsmæssigt ca. halvdelen af et af kapitlerne i Bibelen. Mellem de enkelte bud finder vi også andre befalinger, ligesom nogle af de 10 bud i bibelteksten har præciseringer, som ikke umiddelbart fremgår af de moderne 10 bud. Et af følgende elementer fremgår ikke af den tekst, som de ti bud er taget fra. Hvilket?
Man formodes at have trælle, så i deres fulde sammenhæng giver de ti bud anledning til accept af slaveri.
Gud kan finde på at straffe ens børn, børnebørn og oldebørn, fordi man har gjort noget forkert.
Gud er kærlig overfor sit folk, og ønsker ikke, at hans følgere skal frygte ham.
Der er billedforbud, idet man ikke må lave billeder af noget, der kan tilbedes.

devil-behind-clouds.jpg
   

Leave a comment

Ældre indlæg

Sider

Om dette indlæg

Denne side indeholder et enkelt indlæg af Ole Wolf, udgivet d. 07.05.2008 07:42.

Forrige indlæg: Dum i arbejde

Næste indlæg:Lars Løkke Jensen

Find de nyeste indlæg på forsiden, eller søg i de ældre indlæg to find all content.