Den tomme hyldes princip

| No Comments | 1 TrackBack |
Lixtal: 40Middel: Dag- og ugeblade
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook

Enhver husmor/far ved det. Enhver, der i 1990 købte en harddisk på 40 Mbytes ved det. Enhver, der har børn ved det: En tom overflade bliver fyldt.

Sådan var det også med Ny Alliance.

Ny Alliance havde ikke nogen politik, men definerede sig selv udelukkende negativt (i filosofisk, ikke værdimæssig) forstand. At de definerede sig negativt betyder, at de havde noget, som de var imod, men ikke rigtig noget, de var for.

Det er der ikke noget galt i. Man kan sagtens definere sig selv ud fra en definition af, hvad man ikke er. Dette er f.eks. lykkedes for de kristne de sidste 2.000 år, hvor deres eksistensgrundlag var, at de var imod det onde, hvad det så i tidens løb har haft af skiftende ansigter.

Mange danskere kunne erklære sig imod Dansk Folkeparti, ligesom Ny Alliance gjorde, og heldigvis for det. Men denne enighed med Ny Alliance, som tiltrak en stor vælgergruppe, skulle hurtigt vise sig ikke at være identisk med en enighed i den positive (hvilket stadig skal forstås i filosofisk, ikke værdimåssig) definition - dvs. hvad partiet gik ind for.

Jørgen Poulsen er blevet ekskluderet for at komme med udtalelser, der faktisk stemmer rimeligt overens med, hvad Ny Alliance var imod, nemlig Dansk Folkeparti. Derfor kan det måske undre, at dette var så kontroversielt, at han ligefrem skulle ekskluderes fra partitoppen.
Jeg tror, at årsagen har været, at Ny Alliance for at overleve har været nødt til at definere sig selv positivt, dvs. de har været nødt til at formulere et politisk standpunkt, hvor de havde noget unikt at byde på. Når Dansk Folkeparti kan mønstre en uhyggeligt stemmeprocent på over 20%, så betyder det trods alt, at ca. 80% er enige om, at de har noget, som Dansk Folkeparti ikke kan tilbyde, uanset hvor uenige, de indbyrdes måtte være. Eller sagt på en anden måde: Hvis Ny Alliance blot er uenige med Dansk Folkeparti, er de på dette punkt enige med 80% af de øvrige partier. De har således ikke noget at byde på, som 80% andre ikke også har at byde på. Hvis Ny Alliance skal skille sig ud fra dette enorme flertal dermed score stemmer fra dem, er de nødt til at have noget, som såvel Dansk Folkeparti som de 80% andre ikke har.
Det er det begyndt at have, selv om jeg oprigtigt har lidt svært ved at sætte fingeren på, hvad det helt præcist er. Det kan mine vælgerkolleger heller ikke, for Ny Alliance står til en episk valgfiasko til næste valg. Khader og Samuelsen har dog trods alt nok til at indse, at Jørgen Poulsen ikke kan tegne partilinien. På det punkt har Naser Khader sikkert ret i, at Jørgen Poulsen hverken har læst mails eller skriften på væggen. Under alle omstændigheder er der begyndt at blive fyldt politikker på den hidtil tomme partihylde, og Jørgen Poulsens politik passer ikke ind dér.
I en vis forstand er det sørgeligt eller ironisk - afhængigt af politisk standpunkt - at Ny Alliance nu straffer sig selv for at vågne op og indse, at de er nødt til at formulere en reel politisk dagsorden. Havde de haft et politisk standpunkt, ligesom de øvrige partier har politiske værdisæt, dagsordener, principprogrammer, osv., ville Ny Alliance formentlig have haft en bedre chance for at klare skærene.
Som det står i dag, indkasserer Ny Alliance sine hug for at være det nye barn i boligblokken, der vidste bedre end alle de andre, fordi partiet ikke nåede at sætte sig ind i spillets regler. Uanset hvad jeg måtte mene om Ny Alliance eller Jørgen Poulsen, så er det lidt sørgeligt, at Ny Alliance af samme grund vælger at sætte ham på porten - manden, der til det sidste forsøgte at holde fast i den definition af Ny Alliances standpunkt, som de gik til valg på.

1 TrackBack

Derfor gik det godt, og derfor gik det galt for Ny Alliance, og derfor blev Jørgen Poulsen ekskluderet: Deres negative definition gav for mange enigheder, men deres positive definition manglede. Read More

Leave a comment

Ældre indlæg

Sider

Om dette indlæg

Denne side indeholder et enkelt indlæg af Ole Wolf, udgivet d. 26.06.2008 22:20.

Forrige indlæg: Købeloven til undsætning - forhåbentlig

Næste indlæg:Kristne fyrer på grund af privat blogning

Find de nyeste indlæg på forsiden, eller søg i de ældre indlæg to find all content.