Ekstra Bladet slår det op på forsiden af deres hjemmeside, øverst og med store bogstaver. Terrorister vil forgifte Danmark:
Det lyder jo unægtelig som et ekko af den trussel om miltbrand, som var oppe at vende - og som siden er helt forsvundet fra mediernes spalter - for nogle år siden. Så hvad gemmer der sig i denne trussel fra den internationale sammensværgelse mod Danmark? Hvilke frygtelige og hemmeligholdte planer har Ekstra Bladet opsnappet med sin dybdeborende journalistik?
Det er blevet sagt på et message board. Nogle "way out there"-religiøse idioter har snakket om, hvad man kunne gøre, hvis man ville rette et angreb mod Danmark, som ville slå flest mulige mennesker ihjel. Ikke overraskende når de frem til, at det vil ske ved at forgifte vandforsyningerne - en konklusion, som de ikke just er de første militærestrateger, der er nået frem til.
Selvfølgelig skal man ikke sidde det helt overhørig, men altså alligevel: Det er er skide message board. Hvis man vil planlægge terrorangreb, så er det altså ikke dér, sådan noget foregår.
For hvad med Ekstra Bladets eget debatforum? Vi kan gennemføre samme journalistiske afsløringer ved blot at spole ned i kommentarerne til selvsamme indlæg om forgiftningsplanerne for at finde ekstremistiske guldkorn såsom:
“
”
Jeg har sagt det før ...
hvorfor ikke prøvesprænge en del A-bomber i mellemøsten - og lad os så blive fri for de "analfabeter" !!!
hvorfor ikke prøvesprænge en del A-bomber i mellemøsten - og lad os så blive fri for de "analfabeter" !!!
og:
“
”
Skulle man have
mistankle om forgiftning, kan vel lade klientellet i bl.a. Sandholmlejren være prøvesmagere.
mistankle om forgiftning, kan vel lade klientellet i bl.a. Sandholmlejren være prøvesmagere.
Hvis man oprigtigt skal tage vrøvl på et message board seriøst, så må man også overveje at tage f.eks. ovennævnte forslag (og de hundreder af tilsvarende forslag, som dagligt bliver formulerede i Ekstra Bladets debatforum) til angreb på uskyldige mennesker seriøst.
Det er simpelhent....... Ja, hvad fanden skal man sige til det. En ting er selvfølgelig Ekstra Bladet, som gerne vil sælge aviser, noget andet er visse grupper af deres læsere..
Noget helt tredje er så, at denne værdipolitiske kommunikation er i fremmarch, og den kan tilmed spores helt ind i de trykte medier og på Christiansborg.