Tag Indfødsretstesten

| No Comments |
Lixtal: 42Middel: Dag- og ugeblade
  • aNyhed
  • Digg it!
  • Add to Technorati
  • Stumble It!
  • Google Bookmarks
  • Facebook
  • Facebook
Indfødsretstesten er efter pres fra Dansk Folkeparti blevet strammet betydeligt.

Til prøven bliver der nu udtrukket 35 spørgsmål fra en pulje med 200 spørgsmål, samt 5 spørgsmål, der tager udgangspunkt i aktuelle begivenheder. Ansøgeren får 45 minutter til at bestå prøven, og skal give korrekt svar på mindst 32 spørgsmål for at bestå. Tidligere fik ansøgeren 60 minutter til besvarelsen, og kunne nøjes med 28 korrekte svar.

Tør du tage Indfødsretsprøven? Det kan du nemlig her.

For åbenhedens skyld præsenterer jeg hermed mine resultater, som dog er afgivet inden for en samlet tid på under 30 minutter, og ikke de 3 timers svartid, som de mange flere spørgsmål i online-testen med rimelighed svarer til. Jeg vil nøjes med at notere fejlene, bortset fra når mine korrekte svar var baserede på heldige gæt eller jeg følte, at en kommentar var på sin plads:
  • Jeg vidste ikke, hvornår Island løsrev sig fra Danmark. Årstal er bestemt ikke min stærke side.
  • Jeg troede, at det var Udlændigeservice, ikke Folketinget, der traf afgørelse om en udlænding kunne få statsborgerskab. Men jeg tillader mig dog at være noget usikker på, hvad det rigtige svar egentlig er, når man ser på Udlændingeservicens misinformation.
  • Jeg svarede "nej" til spørgsmålet: "Skal forældre til børn i den danske folkeskole betale penge til skolen for deres børns skolegang?", hvilket i følge testen er det korrekte svar. Det stemmer dog ikke ligefrem overens med min oplevelse af at have vores yngel gående i skolen.
  • Jeg troede, at Vilhelm Hammershøi var opdagelsesrejsende. Jeg ved ikke, hvem jeg forveksler ham med. Jeg har det med navne, som jeg har det med årstal.
  • Jeg anede ikke, at en dansker havde opdaget en stjerne i et stjernebillede, men jeg gættede forkert på Ole Rømer.
  • Spørgsmålet om, hvornår Danmark vand EM i fodbold, og hvornår det danske kvindelandshold vandt VM i håndbold, var rene gæt, men de var åbenbart begge rigtige.
  • Til gengæld kom jeg til at klikke forkert, da jeg ville svare, at Poul Henningsen var kendt for PH-lampen, og opdagede det først bagefter. Men det er vel også muligt at lave fjumrefejl i en "rigtig" test, så jeg lader den tæller med som en fejl.
  • Jeg troede, at Enevældet var blevet afskaffet langt tidligere end 1788, så ikke nok med at jeg svarede forkert på dét spørgsmål (hvilket er pinligt - ikke for mig, men for Danmark), jeg måtte nødvendigvis også svare forkert på, hvad det var for en begivenhed, der fandt sted i 1848. Ved nærmere eftertanke er det klart nok, at mit svar umuligt kunne være rigtigt: Bondeoprøret, som jeg havde foreslået som svar, vidste jeg egentlig godt var en middelalderlig begivenhed, ikke mindst fordi Luther på særdeles udemokratisk vis foreslog, at de skulle slås ned som gale hunde. Det ville han jo næppe have gjort så mange år efter hans død.
  • Jeg troede, at Danmark først fik en kvindelig minister i 1960'erne. Vi var åbenbart tidligere på den. Godt med lidt pessimisme til at opveje min optimisme omkring Enevælden.
  • Endnu et fejlklik - denne gang på VS i stedet for SF - gav anledning til endnu et registreret forkert svar. Må koncentrere mig. Måske er det alle de årstal, der forvirrer min hjerne.
  • Jeg mente godt nok, at jeg havde hørt et sted, at de fleste af vore regeringer har været mindretalsregeringer, men jeg havde måske et anfald af demokratisk optimisme, da jeg svarede, at de måtte have været flertalsregeringer. Eller måske hang det sammen med det tidligere spørgsmål, hvor svaret var, ingen regering må handle imod Folketinget. Hvad ved jeg.
  • Min tekniske viden om Folketinget halter åbenbart lidt, for jeg troede, at der skulle eksistere et mindste antal ministre. Der er i hvert fald et eller andet ved tanken om, at der i princippet kan sidde én enkelt minister, der ikke rigtig tiltaler mig. Men sådan er det åbenbart ikke. Jeg troede også, at en minister skulle være medlem af Folketinget. Endelig troede jeg også, at et folketingsudvalg (foruden medlemmer af Folketinget) kunne bestå af embedsmænd.
  • Jeg forstod ikke spørgsmålet om, hvorvidt en person kan genvælges eller kun vælges for én valgperiode. Jeg ved godt, at man vælger dem pr. valg, men på hinanden følgende valg kan den samme person jo godt blive valgt flere gange i træk. Det var åbenbart dét, spørgsmålet handlede om, men jeg troede ud fra formuleringen af spørgsmålet, at det handlede om, hvorvidt man ved et givet valg kan beslutte, at en bestemt person er valgt ind for et fremtidigt antal valg, hvilket ikke er muligt.
  • Jeg mente først, at sygehuse og sygesikring måtte være regionale opgaver, men besluttede mig alligevel for, at det måtte være politi og videregående uddannelser. Det skulle jeg ikke have gjort.
  • Det var Europarådet, ikke NATO, der udarbejdede Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Rimeligt nok, idet NATO ikke er nogen europæisk organisation, men jeg var ikke sikker på, hvorvidt Europarådet overhovedet fandtes ved navn i 1950, og WTO ville nok nærmest have de modsatte ønsker.
  • Og så troede jeg, at medlemmer af Rådet for en Europæiske Union blev udpeget af EU-kommisionen, men det er åbenbart de enkelte landes regeringer, der bestemmer den slags.
  • Til spørgsmålet "Andelen af lønmodtagere, der er medlem af en fagforening, er forholdsvis høj I Danmark. I Danmark..." manglede den sidste del af svarmulighed nr. 2, hvor der var en kvalificerende del, og det gjorde det lidt svært at svare. I praksis sættes der jo nogle steder krav om medlemskab af fagforeninger, så selv om jeg ved, at der principielt ikke findes et sådant krav, kunne jeg jo ikke vide, om der var noget opblødende tekst i svarmulighed nr. 2, og valgte derfor denne mulighed. Jeg lader det dog registrere som forkert svar.
Alt i alt gav det 17 forkerte svar ud af 200. To af svarene var dog ikke baseret på ukendskab til det rigtige svar, men ren og skær klumren med computeren. Det tredie skyldtes en misforståelse af spørgsmålet, og det fjerde er jeg ganske sikker på, at jeg ville have svaret rigtigt på, hvis ikke der havde været fejl i online-testen. Endelig svarede jeg langt hurtigere end nødvendigt, så en nærmere eftertanke ville sikkert også havet elimineret et par fejl.

Alligevel ville jeg - på trods af, at jeg sikkert har klaret mig langt bedre end flertallet af mine landsmænd - faktisk kunne risikere at fejle på Indfødsretstesten, hvis ellers spørgsmålene blev udtrukket lidt uheldigt. Jeg ved ikke, hvad de fem spørgsmål om aktuelle begivenheder kunne være, men jeg kunne frygte det værste, hvis de var relateret til sport eller "vild med dans"-agtige kulturbegivenheder. Men det kunne jo også hænde, at det var ting, som man med rimelighed burde have hørt om, og som havde betydning for landets interne og eksterne konflikter: "Denne tegning blev trykt i Jyllands-Posten for nogle år siden. Måtte avisen det?"

Tiden vil vise, hvad Indfødsretstesten vil afstedbringe. Måske vil den sikre, at vi får nogle usædvanligt dygtige indvandrere, som har en så høj viden, at de vil have nemt ved at finde jobs. Måske endda nemmere end de danskere, der ikke er så gode til Indfødsretstesten. Der var vist noget om, at lige netop Dansk Folkepartis medlemmer havde lidt svært ved spørgsmålene, synes jeg at huske.

Leave a comment

Ældre indlæg

Sider

Om dette indlæg

Denne side indeholder et enkelt indlæg af Ole Wolf, udgivet d. 13.10.2008 16:28.

Forrige indlæg: Islandske terrorister

Næste indlæg:Politisk spilleregel: Kapitalistiske interesser trumfer liberal ideologi

Find de nyeste indlæg på forsiden, eller søg i de ældre indlæg to find all content.