Den 10. december 1948 vedtog FN Menneskerettighedserklæringen. Det skete med baggrund i de overgreb, der var begået mod civilbefolkningerne. Menneskerettighedserklæringen blev vedtaget for at forhindre, at historien skulle gentage sig. Man ville undgå forfølgelser af folk. Man ville sikre mennesker basale rettigheder.
Den slags er man naturligvis ikke begejstret for i Dansk Folkeparti, for FNs Menneskerettigheder betyder jo, at Dansk Folkeparti ikke kan få gennemført deres ønsker om etnisk udrensning og forfølgelse af folk, der ikke er kristne ariere:
Peer Plus spørger retorisk:
Læs også resten af Peer Plus' indlæg.
Den slags er man naturligvis ikke begejstret for i Dansk Folkeparti, for FNs Menneskerettigheder betyder jo, at Dansk Folkeparti ikke kan få gennemført deres ønsker om etnisk udrensning og forfølgelse af folk, der ikke er kristne ariere:
“
”
Hykleriet var allerede fast ledsager, da erklæringen blev født i 1948. ... Har menneskerettighederne gjort verden til at bedre sted at bo?
Eller er de i virkeligheden med til at forlænge lidelserne hos
millioner af undertrykte, fordi vi har indført dobbelte standarder for
deres overholdelse? Og vil menneskerettigheder, som efterleves til
punkt og prikke ikke i realiteten risikere at ødelægge Vesten ... ?
“
”
Altså: afskaf menneskerettighederne for de ”undertrykte” en gang for alle og gør en ende på deres pinsler.
Lyder det bekendt?
Det ér bekendt!
Mon der var nogen som efter 2. Verdenskrigs rædsler forestillede sig, at en ledende dansk politiker få årtier senere skulle kunne høres gentage ønsket om en ”endegyldig løsning” vedrørende en befolkningsgruppe?
Lyder det bekendt?
Det ér bekendt!
Mon der var nogen som efter 2. Verdenskrigs rædsler forestillede sig, at en ledende dansk politiker få årtier senere skulle kunne høres gentage ønsket om en ”endegyldig løsning” vedrørende en befolkningsgruppe?
Leave a comment