Forkortet udgave af Pernille Rosenkrantz-Theils (S) blogindlæg om, hvor hun er enig og uenig med Socialdemokratiet:
Pernille er for en række ting i Socialdemokratiet, som Enhedslisten også går ind for. Og så er hun imod nogle ting i Socialdemokratiet, som Enhedslisten også er imod. Men Pernille foretrækker altså alligevel Socialdemokratiet.
Pernille er for en række ting i Socialdemokratiet, som Enhedslisten også går ind for. Og så er hun imod nogle ting i Socialdemokratiet, som Enhedslisten også er imod. Men Pernille foretrækker altså alligevel Socialdemokratiet.
... og så mener hun, at Engelbreths indlæg om, at Enhedslisten har forladt hende, er "spot on".
Jeg finder det glædeligt, at hun er så klar i sine udmeldinger, men undrer mig alligevel lidt over, at de overhovedet vil have hende som medlem i Socialdemokraterne med de holdninger. Hun vil ikke engang sige, at det var forkert at hælde maling over Anders Fogh, men har sagt at "det er ikke nogen renselsesproces. Det er take it or leave it".
Socialdemokraterne er slet ikke vant til at tillade så divergerende holdninger - da Svend Auken var miljøminister *anede* man, at han mente noget andet end Karen Jespersen om udlændingepolitikken, men han var from som et lam og sagde aldrig noget. Det er ikke, hvad Rosenkratz-Theil her lægger op til, og det er helt ude af trit med, hvad socialmoderaterne er vant til.
Jeg kan slet ikke forestille mig, at det kan være rigtigt, at Pernille Rosenkrantz-Theil har stået fast og uforanderlig, mens et helt parti har flyttet sig. Ikke på så kort tid i hvert fald. Det er da langt mere troværdigt, at Pernille enten har forandret sig, eller at hun også hele tiden har sagt noget andet, end hun inderst inde mente, dengang hun (særdeles loyalt og dygtigt) talte for Enhedslisten.
Men den dag i dag taler hun jo også for en del andre ting, end Socialdemokratiet står for, selv om hun nu prøver at give indtryk af, at det er en lille procentdel. Trist bare, at det samtidig er mærkesager for Socialdemokratiet. Hun får da et chok, når hun opdager, at Socialdemokratiet vil have, at hun opfører sig lige så loyalt over for Socialdemokratiet, som hun klagede over, at Enhedslisten ikke gjorde overfor Asmaa Abdol-Hamid. Sidstnævnte har så vidt jeg ved også undret sig over Pernilles skift.
Indtil videre behøver Socialdemokratiet dog ikke tage sig så meget af hende. Hun er ikke opstillet, og er som sådan blot et almindeligt medlem. Hun kan få at vide, at hun skal klappe hesten og lade være med at udtale sig på partiets vegne, eller også kan hun venligst humme sig videre til det næste parti i rækken. Socialdemokratiet behøver ikke undskylde noget.
(Hvad angår malings-sagen, så er jeg begyndt at hælde til den holdning, at med den efterfølgende påvisning af, at Anders Fogh Rasmussen virkelig løj Danmark i krig, så var aktionens symbol om, at malingen var hans blod på samvittigheden, måske mere rimelig end først antaget. Men det er en anden historie. Nu skal jeg først ud og smide en spand blå maling på Pernille.)