Folkeskøgens fødselsdag

Pia Kjærsgaard (DF) fejrer 25 års jubilæum i dansk politik, og det skal da ikke gå upåtalt herfra.

Pia Kjærsgaard har, som Anders Fogh Rasmussen (V) pointerer temmelig floromvundet, været populist i en grad som ingen anden.

Det har hun været i stand til at være, fordi hun i modsætning til de øvrige politikere ikke har haft holdninger omkring noget som helst andet end én ting: En benhård nationalisme og racisme, der har overskygget alt andet. Alle mål har helliget dette middel, og hun har ikke følt sig hæmmet af en samvittighed, der bød hende at leve op til de mange løfter, som Dansk Folkeparti gang på gang er løbet fra.

Alle holdninger har kunnet accepteres af Dansk Folkeparti - uanset om de fordelingspolitisk eller retspolitisk lå til venstre eller højre - såfremt en tilkendegivelse af holdningen gav stemmer fra en pøbel, der ikke kunne overskue, at Dansk Folkeparti over tid altid har givet dem med ene hånd og taget med den anden. Pia Kjærsgaard har holdt partiet "ungt", for et populistisk parti er nødvendigvis altid tidssvarende.

På ethvert andet område end sin fascistiske kernepolitik har Pia Kjærsgaard været en perfekt Gallup-slave: En folkeskøge med flere tilbud og forslag end en discountluder, der gennem 25 år altid har givet pøbelen, hvad den ønskede, blot den ville betale med de stemmer, der gav hendes parti magten til at gennemføre sin nationalistiske og racistiske dagsorden.