Der var en gang en landsby i et fjernt land.
En dag dukkede der en mand op i landsbyen, som fortalte dens beboere, at han ville købe tigre for 1.000 kroner stykket.
Landsbyboerne vidste godt, at der var mange tigre på savannerne omkring dem, så de skyndte sig ud for at fange tigre. Manden købte tigrene til 1.000 kroner stykket, men efterhånden begyndte det at blive svært at fange tigre, fordi der ikke var så mange tilbage. Landsbyboerne vendte tilbage til deres marker.
Så sagde manden, at han ville købe tigre til 2.500 kroner stykket.
Det gav fornyet interesse i tigerjagten hos landsbybeboerne, som begyndte at fange tigre igen. Men det varede ikke længe, før tigerbestanden var så reduceret, at det ikke kunne betale sig at jage dem, og landsbyboerne vendte tilbage til deres marker.
Så sagde manden, at han ville købe tigre til 3.500 kroner stykket.
Igen gav det fornyet interesse i tigerjagt, men tigerbestanden blev reduceret yderligere, og det var svært overhovedet at finde en tiger nogen steder.
Så sagde manden, at han ville give 5.000 kroner for hver tiger, landsbyboerne kunne fange til ham. Han havde dog et vigtigt ærinde udenbys, og satte sin assistent til at varetage forretningen. Da manden var væk, sagde assistenten til landsbyboerne: "Se her på det store bur, hvor manden holder alle tigrene indespærret. Jeg vil sælge dem til jer for 4.000 kroner stykket. Når manden kommer tilbage, kan I sælge dem til ham for 5.000 kroner".
Landsbyboerne samlede alt sammen, de kunne spare, og købte alle tigrene for 100 milliarder kroner. De så aldrig manden og hans assistent igen, men havde byen fyldt med tigre.
En dag dukkede der en mand op i landsbyen, som fortalte dens beboere, at han ville købe tigre for 1.000 kroner stykket.
Landsbyboerne vidste godt, at der var mange tigre på savannerne omkring dem, så de skyndte sig ud for at fange tigre. Manden købte tigrene til 1.000 kroner stykket, men efterhånden begyndte det at blive svært at fange tigre, fordi der ikke var så mange tilbage. Landsbyboerne vendte tilbage til deres marker.
Så sagde manden, at han ville købe tigre til 2.500 kroner stykket.
Det gav fornyet interesse i tigerjagten hos landsbybeboerne, som begyndte at fange tigre igen. Men det varede ikke længe, før tigerbestanden var så reduceret, at det ikke kunne betale sig at jage dem, og landsbyboerne vendte tilbage til deres marker.
Så sagde manden, at han ville købe tigre til 3.500 kroner stykket.
Igen gav det fornyet interesse i tigerjagt, men tigerbestanden blev reduceret yderligere, og det var svært overhovedet at finde en tiger nogen steder.
Så sagde manden, at han ville give 5.000 kroner for hver tiger, landsbyboerne kunne fange til ham. Han havde dog et vigtigt ærinde udenbys, og satte sin assistent til at varetage forretningen. Da manden var væk, sagde assistenten til landsbyboerne: "Se her på det store bur, hvor manden holder alle tigrene indespærret. Jeg vil sælge dem til jer for 4.000 kroner stykket. Når manden kommer tilbage, kan I sælge dem til ham for 5.000 kroner".
Landsbyboerne samlede alt sammen, de kunne spare, og købte alle tigrene for 100 milliarder kroner. De så aldrig manden og hans assistent igen, men havde byen fyldt med tigre.
Leave a comment