Jeg ser ikke noget større problem i, at Søren Pind (V) har et større antal særdeles fugtige forretningsmiddage på samvittigheden. Det kræver ikke megen viden om ledelse, før man er klar over, at en stor del af arbejdet handler om kommunikation, hvor man mødes ansigt til ansigt, og at det har en stor og konstruktiv betydning - også selv om mødet set udefra ikke så ud til at beskæftige sig hverken meget eller dybt med emnerne. En god druktur kan sagtens være en positiv social sammenrystning, som kan være godt givet ud.
Det kan være lettere problematisk, hvis han har sendt regningen videre til kommunens skatteydere set ud fra den betragtning, at han nok ville have holdt noget igen, hvis det var hans egen løn, pengene skulle trækkes fra. Man kan også diskutere, hvor gennemtænkt de eventuelle beslutninger må har været, men på den anden side virker de fleste af den borgerlige regerings beslutninger som noget, der er begået under påvirkning af væsentligt stærkere rusmidler end snaps.
Søren Pinds undskyldning er derimod symptomatisk for Venstre, som Center for Vild Analyse påpeger. Dét er et problem.
Jeg er bestemt ikke selv ekspert i Søren Kirkegaards eksistentialisme, for hans angst-udgangspunkt tænder mig komplet af, og bliver kun mere umuligt for mig at forholde mig til, fordi han mente, at vi af samme grund har behov for en gud. Jeg tør dog godt begå det kvalificerede gæt, at da Søren Kirkegaard sagde, at livet leves forlæns og forstås baglæns - hvilket Søren Pind angav som unskyldning for sine skatteyderbetalte drukture - så mente Søren Kirkegaard næppe, at man skulle forsætte fremad uden at se sig tilbage og lære noget af sine fejl.
Søren Pind er ikke den første Venstremand i nyere tid, der har henvist til Søren Kirkegaards berømte sætning, som er aldeles symptomatisk for hans partis adfærd: Uanset hvor meget de har ødelagt for miljøet, uddannelsesområdet, den sociale lighed osv., så ser de ingen grund til at tage ansvaret for det. Sket er sket, og vi må videre, lyder parolen ved Venstre: Der er ingen grund til at standse op og reflektere over sine handlinger og tage ved lære af dem.
Jeg har set flere uansvarlige ledere benytte samme filosofi. Hver gang skylden har ligget ved en identificerbar gruppe i firmaet, har disse ledere været hurtige med aftrækkeren, men i samme øjeblik det kunne påvises, at blot en del af skylden lå hos dem selv, var de utrolig fremadrettede. Der er udfordringer og ikke problemer, det er vigtigere at skue fremad end tilbage, sket er sket, og vi skal ikke gå og diskutere skyld, for det er ukonstruktivt. Det er bedre helt at glemme det og så prøve at finde ud af, hvad vej vi skal nu. I stedet for at lære, at man så ofte kører forkert på grund af en manglende evne til at læse et landkort, så skal man blot lede efter den næste markvej, der måske leder til målet.
Sagen om Søren Pinds drukture er uinteressant set ud fra de banale sager om dyre og fugtige forretningsmiddage. Den er derimod interessant, fordi Søren Pinds adfærd viser hele partiet Venstre i en nøddeskal: På symbolsk form vælter Venstre rundt som fulde mennesker på skatteydernes regning, og tager ikke ansvaret for hver eneste gårsdags druktur - for Venstre handler kun om fremad, om vækst, og om at større vil have større.
Leave a comment