Da VU inviterede nazisterne ind i varmen, blev de kritiseret fra flere sider, og der blev demonstreret mod mødet. VU blev anklaget for at styrke nazisternes sag ved at legitimere nazisterne som parlamentarisk deltager, og for at give dem en opmærksomhed, som de ikke fortjener. Det benægtede VU selvfølgelig.
Men nu har vi så også nazisternes ord for det. Jonni Hansen udtaler til Jyllands-Posten, at VU har givet nazisterne en blåstempling, der gør dem mere accepterede. Endvidere har omtalen givet anledning til flere ansøgninger om medlemskab.
Dermed kan vi på venstrefløjen desværre igen sige: Hvad sagde vi. Og vi må igen konstatere, at uanset om højrefløjen formelt og måske ærligt tager afstand fra fascismen, så giver højrefløjen den danske fascisme gode vilkår, både i ord og i handling.
VU-formanden i Århus, Kristian Leer, forsøger at løbe fra ansvaret ved at pointere, at det ikke var VU, der gjorde mødet til en pressesag. Det er sikkert korrekt, at det ikke var VU, der tog kontakt til pressen, men han glemmer, at sagen ikke havde været der uden VUs initiativ. Og selv da kunne de have trukket invitationen tilbage mange gange, da det blev åbenlyst, at sagen ville give omtale. Det var VU, der tilbød at være mikrofonholdere for nazisterne, og det takker Jonni Hansen nu for. For mens han ikke mener, at nazisterne og disse kommende Venstre-folk ikke har meget at være enige om, så er uenigheden trods alt ikke større, end at VU godt kan støtte nazisternes sag ved at blåstemple dem og give dem opmærksomhed. Det skal VU huskes for - og det skal de Kristian Leer også huskes for, hvis han finder vej ind i moderpartiet og bliver kandidat ved valgene.
Men nu har vi så også nazisternes ord for det. Jonni Hansen udtaler til Jyllands-Posten, at VU har givet nazisterne en blåstempling, der gør dem mere accepterede. Endvidere har omtalen givet anledning til flere ansøgninger om medlemskab.
Dermed kan vi på venstrefløjen desværre igen sige: Hvad sagde vi. Og vi må igen konstatere, at uanset om højrefløjen formelt og måske ærligt tager afstand fra fascismen, så giver højrefløjen den danske fascisme gode vilkår, både i ord og i handling.
VU-formanden i Århus, Kristian Leer, forsøger at løbe fra ansvaret ved at pointere, at det ikke var VU, der gjorde mødet til en pressesag. Det er sikkert korrekt, at det ikke var VU, der tog kontakt til pressen, men han glemmer, at sagen ikke havde været der uden VUs initiativ. Og selv da kunne de have trukket invitationen tilbage mange gange, da det blev åbenlyst, at sagen ville give omtale. Det var VU, der tilbød at være mikrofonholdere for nazisterne, og det takker Jonni Hansen nu for. For mens han ikke mener, at nazisterne og disse kommende Venstre-folk ikke har meget at være enige om, så er uenigheden trods alt ikke større, end at VU godt kan støtte nazisternes sag ved at blåstemple dem og give dem opmærksomhed. Det skal VU huskes for - og det skal de Kristian Leer også huskes for, hvis han finder vej ind i moderpartiet og bliver kandidat ved valgene.
Jeg kan forstå, at du ikke går ind for dialog med ekstremister - det kan jeg sådan set godt forstå.
Men jeg har bemærket, at der rundt omkring på fløjene hersker en hvis uenighed om, hvilke ekstremister, der skal udelukkes.
Mener du, fx at man bør samarbejde med folk angående afradikalisering af unge, hvis de mener, at Guds love står over menneskets love, og at kvinder der er utro skal stenes til døden?
- Bare nysgerrig...
Per
Du smider nazisterne og andre ekstremister i samme ene bås her. Ekstremisme er ikke bare én ting.
Hvis man vil ekstremisme til livs, så må ekstremisterne mødes på lige så forskellig vis, som de er forskellige. Endvidere skal man beslutte sig for, hvad formålet med et eventuelt samarbejde og en eventuel dialog er.
Nazisterne vil have politisk magt til at gennemføre ting, der vedrører andre mennesker. Når VU vælger at føre politisk dialog med nazisterne, opnår nazisterne dermed noget af det, de ønsker, og endda uden at de skal give afkald på noget andet. De eneste, der får noget ud af denne dialog, er disse ekstremister.
Men en ekstremistisk, ung muslim prøver ikke nødvendigvis at opnå politisk magt. Her ville et politisk møde ikke have de samme konsekvenser, fordi han ikke ville gå ud som vinder. Til gengæld ville en inddragelse af ham i en debat om religion sammen med andre religiøse mennesker måske give ham en uønsket mulighed for at fremføre sine synspunkter.
Jeg formoder, at du henviser til Karen Jespersens hadesnak mod Abdul Wahid Pedersen i dit sidste afsnit. Her vil jeg blot påpege, at Abdul Wahid Pedersen trods sine vanvittige holdninger faktisk ikke kvalificerer som ekstremist, og at det er rimeligt at antage, at der kan samarbejdes med ham, hvis man kan nå de unge gennem ham. Skolerne har trods alt mange års erfaring med at samarbejde med personer, der mener, at Guds love står over menneskets love, og som gerne udpeger homoseksuelle, ateister, kvinder, osv. som andenrangsborgere, der ikke bør have samme rettighedskrav som andre.
Jeg synes du slipper lidt let om at skelne mellem de to typer af ekstremister ...
Den ene type, den ekstremistiske, unge muslim prøver ikke "nødvendigvis at opnå politisk magt, men det gør de andre åbenbart.
Vedr. AWP så kunne det være interessant at høre hvorfor han ikke kvalificerer sig som ekstremist.
Og umiddelbart efter, siger du at det er rimeligt at antage at der kan samarbejdes med ham, hvis man kan nå unge gennem ham.... Det giver ikke umiddelbart mening med mindre du mener at der er en idé i et samarbejde, hvis man derved kan nå nogle andre.
Øh...kan man så ikke også retfærdiggøre samarbejde og dialog med alle mulige andre tåber, bare man kan nå nogle, der ellers er svære at få i tale?
Btw. så er nazisternes udlægning af en blåstempling i sig selv ikke en blåstempling.
Hitz but tahrir synes nok også selv at de er en del af samfundet, når de marcherer i gaderne....
Man kan vel også undre sig over, at medlemmerne af en politisk organisation her i Danmark (VU) overhovedet skulle have behov for et møde med nazisterne. Jeg mener: ved de ikke i forvejen, hvad nazisme er? Hvordan kan man blive medlem af VU hvis man er så politisk umoden og uvidende, at man ikke allerede ved, hvad nazismen står for?
Egentlig ret flovt for partiet, vil jeg mene.
Selv kunne jeg aldrig finde på at spilde tid på sådan et møde. Ikke fordi det er "moralsk anstødeligt" men ganske enkelt fordi man på forhånd ved, at de blot vil komme med de sædvanlige fraser og klicheer.
Faktisk kunne jeg bedre forestille mig, at jeg kunne finde på at møde op til et arrangement med Hizb-ut-Tahrir! Absolut ikke fordi jeg sympatiserer med dem, men fordi der er en hel del omkring dem, som jeg ikke i forvejen har viden om. Altså almindelig nysgerrighed.
Martin, jeg tror egentlig, at jeg bare skelner mellem dem på en måde, som du ikke bryder dig om. Hvis der er forskel på ekstremister, så må man vel også møde dem forskelligt. Nogle ekstremister giver én type problemer; andre giver andre slags problemer. Dermed er der også forskellige mål at opnå overfor ekstremisterne, og med forskellige mål og typer af ekstremister, så er det vel rimeligt nok, at man også benytter sig af forskellige midler. Hvad der er en god idé overfor nogle ekstremister kan være en dårlig idé overfor andre.
Forklaringen på, hvorfor Abdul Wahid Pedersen ikke er ekstremist, er et blogindlæg værd. Det kommer senere.
Hvis nazisterne oplever øgede muligheder fra politiske organisationer, og oplever fornyet interesse fra medlemmer, så kan vi takke VU - og så er det altså en blåstempling. Skæld ud på VU, hvis du er utilfreds.
Jeg tror ikke på at Nazisterne får det store ud af det.
Forhåbentlig får flere unge VU'ere og andre øjnene mere op for( "mere op for" fordi som mogmich skriver, så burde det være selvindlysende ) at nazisterne er VIRKELIGT langt. Og det i større udstrækning end at der er nogle stykker der fatter sympati for Nazisterne...
Vil med interesse se frem til dit indlæg om AWP.
Du må gerne spekulere i mine motiver, jeg undrer mig faktisk bare over at du ønsker at skelne så kraftigt mellem to grupperinger, som er virkelig langt ude.
Hvis historien i dag på 180grader med titline "Hizb ut-Tahrir ville presse SFer ud af politik" er korrekt, så render der altså en tåber rundt, som ønsker magt, men ikke politisk magt. Dem ser jeg som en større fare end de ynkelige nazister i Greve.
Martin: I følge Jonni Hansen har nazisterne fået noget ud af det.
Jeg forsøger ikke at kalde den ene gruppe for mere ekstremistisk end den anden. Jeg påpeger bare, at deres ekstremisme har forskellige mål og metoder, og at de af samme grund også skal mødes med forskellige metoder.
Mit indlæg om Abdul Wahid Pedersen er netop blevet postet.
Så længe vi har sortepræster som Krarup og Langballe i Folketinget, så betragter jeg dem som en væsentlig større fare end Hizb ut-Tahrir. Men når jeg bliver verdens onde hersker, så får Hizb ut-Tahrir samme behandling som alle de andre religiøse grupper: Jeg vil få Vlad Tepes' historiske brutalitet til at blegne i sammenligning, når jeg rejser millioner af pæle, længere end øjet rækker, med religiøse mennesker hængende fra pælespidserne i hver deres Olfert.
Forhåbentlig bliver du aldrig verdens onde hersker :-)
Det glæder mig at vi trods alt er enige om at ekstremisterne skal bekæmpes (ikke mødes med, da der er nogen vi ikke vil mødes med :-) )
Skal med interesse læse dit indlæg om AWP.
Martin: Jeg synes, du gør ekstremisme til et alt for simpelt begreb. Ekstremisme kan jo godt være et hårdt tiltrængt folkeoprør. Jeg kan bestemt ikke stille mig på Luthers side, da han sagde om bondeoprøret i 1534, at de skulle slås ned som gale hunde.
Nogle former for ekstremisme skal måske bremses med statssanktioneret vold. Andre former udtrykker måske et problem, der skal løses, og måske kan man i nogle tilfælde finde årsagen til ekstremismen gennem dialog med ekstremisterne. Der er næppe ét svar på, hvad man skal gøre med ekstremisme.