Det konservative kongehus får konservativ støtte

Regeringen er for­stå­e­ligt nervøs for valg­del­ta­gel­sen ved Eu­ro­pa­par­la­mentsval­get den 7. juni, hvor der også skal stemmes om en ændring af tron­føl­ge­loven. Dan­sker­ne plejer nemlig ikke være spe­ci­elt in­te­r­es­se­re­de i valget til Eu­ro­pa­par­la­men­tet.

Det er dog især æn­drin­gen af tron­føl­ge­loven, der er be­kym­rer den bor­ger­li­ge re­ge­r­ing, skriver Po­li­ti­ken, og derfor vil re­ge­r­in­gen lave en op­lys­nings­kam­pag­ne. Det er jo sådan, at kon­ge­hu­set om nogen sym­bo­li­se­rer kon­ser­va­ti­ve værdier, og derfor er det vigtigt for en bor­ger­lig re­ge­r­ing, at kon­ge­hu­set bliver frem­hæ­vet, for et vel­pro­m­ove­ret kon­ge­hus er bor­ger­lig pro­pa­gan­da. I denne sam­men­hæng er det mindre vigtigt for re­ge­r­in­gen, hvad det er i tron­føl­ge­loven, dan­sker­ne tager stil­ling til, end det er at lave en kam­pag­ne, der frem­hæ­ver kon­ge­hu­set. Kampagnen for kongehuset er i sig selv en kampagne for borgerlige værdier, og dermed en fordel for regeringen.

Personligt overvejer jeg at stemme imod en ændring af tronfølgeloven. Ganske vist går jeg ind for ligestilling mellem kønnene, men jeg er samtidigt inderligt imod, at der findes en struktureret ulighed i form af bl.a. eksistensen af et kongehus. Det virker slet og ret forkert, hvis jeg stemmer "for" lighed i en afstemning, der kun har relevans indenfor rammerne af et system, hvis eksistens er udtryk for ulighed.

Kongehuset er et eksempel på ulighed, og det vil det stadig være, hvis tronfølgeloven bliver ændret. Kongehuset skal på ingen måde kunne bruges som godt eksempel på "udvikling i retning af større lighed", for det vil stadig ligge langt tilbage i feltet hvad angår lighed i det øvrige samfund. Den ulighed, der er mellem kongehuset og den almindelige dansker, er langt større end den ulighed, der er mellem mænd og kvinder.

Når Lene Espersen (K) omtaler det som "det ligestillingsmæssige fremskridt, der er i lovændringen", som hun ønsker "en massiv folkelig opbakning bag", så bruger hun kongehuset som foregangseksempel på en ulighed, der er langt tilbagestående, men som til gengæld passer hendes regering yderst fint.

Jeg vil hellere markere, at kongehuset er en manifestation af ulighed, og at de konservative værdier, det repræsenterer, pr. definition ikke er tidssvarende. For selv om den førstefødte tronarving er en dreng, og afstemningens udfald af denne grund er ligegyldig de næste par generationers tid, så ønsker jeg at bidrage til at vise, at kongehuset er en forældet institution med hensyn til humanistisk opfattelse.