I Venstres række af "dick fights" med Dansk Folkeparti, hvor det handler om at vise, hvem der kan være hårdest og stivest, hvidvasker Søren Pind (V) nu en af landets forbryderorganisationer: Hells Angels er i virkeligheden ikke så slemme, nu hvor de fører racekrig. I Søren Pinds formulering er Hells Angels dermed blevet samfundets beskyttere.
Søren Pind er et eksempel på, hvad blind ideologi medfører. Han ved godt, at Hells Angels ikke bare er nogle primitive motorcykelbøller, men i stedet for at tage dette til efterretning, får hans had mod ikke-kristne og progressive mennesker ham til at falde pladask for den Hells Angels-retorik, som han formelt genkender. Pinds fornuft går ud, og hans følelser vinder, som var han styret af en helt anden pinds hoved. Hells Angels' fjender er også Søren Pinds fjender, og i en verden af sort og hvid finder Søren Pind hurtigt sine ideologiske venner: Søren Pind er tættere på Hells Angels end på det danske retssamfunds principper.
Søren Pind kan naturligvis finde en række komplicerede sammenhænge med politiets ineffektivitet (som i parentes bemærket er Søren Pinds eget barn), i samfundets degeneration som sådan, osv. Men der findes en anden mulighed, for som Sir William of Occam bemærkede allerede i 1400-tallet, så skal man vælge den simple mulighed, hvis alle andre muligheder kræver for megen spekulation: Det er jo muligt, at det bare er Søren Pinds retsfornemmelse, der er problemet. Måske er det ikke hele retssamfundet, der er degenereret, og som får kriminelle organisationer som Hells Angels til at nærme sig Søren Pinds standpunkt. Måske er det i virkeligheden bare Søren Pind, der har samme retsopfattelse og ansvarlighed som forbryderiske bander.
Selvfølgelig har Søren Pind opdateret sin blog, nu hvor det er gået op for ham, at han kom til at sige sin mening. Men hvis man har lidt hukommelse, så ved man godt, at Søren Pind jævnligt kommer med ytringer, der falder fint i tråd med hans seneste erkendelse af ideologisk slægtsskab med Hells Angels. I 1930'ernes forbudstid i USA var det en stående sandhed, at politikeren var mafiosoens bedste ven. I 2000'ernes Danmark kan Hells Angels sige det samme om Søren Pind.
Søren Pind er et eksempel på, hvad blind ideologi medfører. Han ved godt, at Hells Angels ikke bare er nogle primitive motorcykelbøller, men i stedet for at tage dette til efterretning, får hans had mod ikke-kristne og progressive mennesker ham til at falde pladask for den Hells Angels-retorik, som han formelt genkender. Pinds fornuft går ud, og hans følelser vinder, som var han styret af en helt anden pinds hoved. Hells Angels' fjender er også Søren Pinds fjender, og i en verden af sort og hvid finder Søren Pind hurtigt sine ideologiske venner: Søren Pind er tættere på Hells Angels end på det danske retssamfunds principper.
Søren Pind kan naturligvis finde en række komplicerede sammenhænge med politiets ineffektivitet (som i parentes bemærket er Søren Pinds eget barn), i samfundets degeneration som sådan, osv. Men der findes en anden mulighed, for som Sir William of Occam bemærkede allerede i 1400-tallet, så skal man vælge den simple mulighed, hvis alle andre muligheder kræver for megen spekulation: Det er jo muligt, at det bare er Søren Pinds retsfornemmelse, der er problemet. Måske er det ikke hele retssamfundet, der er degenereret, og som får kriminelle organisationer som Hells Angels til at nærme sig Søren Pinds standpunkt. Måske er det i virkeligheden bare Søren Pind, der har samme retsopfattelse og ansvarlighed som forbryderiske bander.
Selvfølgelig har Søren Pind opdateret sin blog, nu hvor det er gået op for ham, at han kom til at sige sin mening. Men hvis man har lidt hukommelse, så ved man godt, at Søren Pind jævnligt kommer med ytringer, der falder fint i tråd med hans seneste erkendelse af ideologisk slægtsskab med Hells Angels. I 1930'ernes forbudstid i USA var det en stående sandhed, at politikeren var mafiosoens bedste ven. I 2000'ernes Danmark kan Hells Angels sige det samme om Søren Pind.
Leave a comment