Bevarbart affald

Mens byggeriet er i gang flere steder i Aalborg, har det stået noget sløvere til med nedrivningerne af de forladte bygninger. Ved Sturhs Brygge på østre Havn er naboen til KMDs nyopførte, kunstfærdige skibsarkitektur hen over den gamle tørdok f.eks. en ruin af unik hæslighed, og det har den været længe:



På Lindholm Brygge i Nørresundby, hvor to tårne er opført med luksuslejligheder (omend disse tårne af økonomiske årsager blev til to grå afskyeligheder med dårligt udført håndværk indvendigt), forfalder "Domkirken" - resterne af en gammel kemifabrik, der olmt nidstirrer det nye byggeri i området:



I den virkelige verden fremstår ruinerne med væsentlig mindre magi, end de her viste billeder måske kan give anledning til at tro. De skæmmer landskabet. KMD har i følge nogle af sine ansatte anmodet om en form for afskærmning mod naboruinen, indtil den er blevet fjernet, fordi den er så grim, hvilket dog blev afslået af kommunen.

Men det koster jo penge at fjerne den slags affald, og hvis ikke man vil betale for at fjerne affald, er der kun ét at gøre, nemlig at reklassificere det som noget, der ikke er affald. Således sagt, således gjort, har jeg ladet mig fortælle.

Nogen indså således behændigt, at "domkirken" er en del af Aalborgs vigtige kulturarv. Den forurenende kemifabrik var i mange år en vigtig arbejdsplads. Det er kun rimeligt, at dens synlige efterladenskaber bliver kategoriseret som bevaringsværdigt, mente nogen. Som sideeffekt til dette kulturelle tilbud behøver kemifabrikkens ejer (fond eller grundejer) forresten ikke betale for nedrivningen, og Aalborg kommune kan stå for renovering og vedligehold, så ejerens penge forbliver trygt i kassen. Det samme gør sig efter sigende gældende for den unikke og bevaringsværdige arkitektur i ruinen på Stuhrs Brygge.

Det er selvfølgelig rigtigt, at både "domkirken" på Lindholm Brygge og ruinen på Stuhrs Brygge har været rammer om mange års arbejdsplads, men helt ærligt: Vi kan ikke bevare enhver tudegrim ruin, blot fordi nogle hundrede mennesker har arbejdet der engang i fortiden. Skal også "domkirkens" nabo, den nyligt rømmede Motorola-bygning med dens tilbageblivende lejere, der mildt sagt også hænger med rumpen i bryggens vandskorpe, også efterlades som ruin og dømmes "bevaringsværdig"?

Ruinerne ødelægger bybilledet, og intet bymæssigt kvarter har godt af at fremstå som nedslidt. Riv dem ned, og lad ejerne betale for nedrivningen, så der kan blive ryddet op efter profiteventyrene.