Vis mig dit bagagerum

Hvis en betjent ønsker at se, hvad jeg har i bilen, vil jeg afkræve betjenten en dommerkendelse. I modsat fald er jeg nervøs for, at jeg risikerer at blive dømt som kriminel med syv dages hæfte på lige fod med de personer, der har haft en hobbykniv eller en stump ledning liggende i bilen. Det burde være åbenlyst, at hvis en ledningsstump eller en hobbykniv kan vurderes som våben, så er min Peugeots medfølgende værktøjskasse en sand våbenbutik, for selv i utrænede hænder kan skruetrækkeren benyttes som stikvåben, og skruenøglen kan i kraft af sin tyngde bruges som et glimrende slagvåben.

Læg hertil, at jeg har mange års træning i at benytte alt - ikke mindst mig selv - som våben. Jeg slår med en styrke, der er mere end rigelig til at knuse et kranium, kender til brugen af trykpunkter, kan påføre en lang række låse, kan rive muskler og sener i stykker, brække knogler, har konditioneret kroppen til at levere og modstå hårde angreb, kender en lang række udvige-, frigørings-, og afvæbningsteknikker, og har i øvrigt oparbejdet en evne til ikke at lade mig slå ud i kamp, hverken fysisk eller mentalt.

Hvis der ligger en kuglepen i handskerummet, er den f.eks. oplagt at benytte som en tessen, der i modsætning til Hollywoods udlægninger oftest benyttes i sammenklappet tilstand. Man kan f.eks. slå med enden af den, brække fingre og hænder (det kan man sagtens med en plastickuglepen!) eller prikke øjne ud. Det kan man i øvrigt også nemt med en mobiltelefon. I bagagerummet plejer jeg at have en sammenklappelig feltspade og et reb liggende. Spaden, fordi jeg gerne vil kunne grave bilen fri, hvis den hænger fast i sne eller mudder. Rebet, fordi jeg nogle gange køber ting, der ikke helt passer i bagagerummet, som jeg derfor binder ned med rebet. Men feltspaden kan både skære og slå samt benyttes som en (stor) kunai eller hanbo, og rebet kan kvæle og låse en person i smertefulde positioner, og kan skære smertende og brændende sår, fordi det er et nylonreb. Ledningerne fra mine børns hovedtelefoner kan tilsvarende bruges til at kvæle og fiksere.

Danmarkskortet i sidelommen er en paperback, og ryggen af en paperback kan sagtens slå hårdt, ligesom de enkelte papirark kan skære. Bilens antenne kan brækkes af og benyttes som pisk, hvis ellers jeg ser lidt stort på ødelæggelsen.

CD'en i bilstereoen skal blot knækkes for at få en skarp kniv. Bilnøglen har også stik- og skæreegenskaber, og selv hvis den er lidt for slidt, kan den bruges som shobo, f.eks. hvis jeg vil brække en finger på en modstander, ligesom den nemt kan jages ind mellem ribbenene eller i pulsårerne i halsen, hvis jeg holder den mellem knoerne med spidsen udad, mens jeg slår.

Endelig skal jeg ikke forglemme bilen selv, for jeg jo også køre folk ned, hvis jeg er for doven til at stå ud af den for at slå folk ihjel.

Nedenstående billede illustrerer, hvad mit bils bagagerum indeholdt en tilfældig tirsdag aften i september:


Det er bestemt ikke småting. En brandslukker er tung, og kan slå hårdt, ligesom dens indhold næppe er sundt for helbredet. Saksen (en kniv) og gazebindet (et reb) i det obligatoriske førstehjælpsudstyr sætter mig ligesom med brandslukkeren på en prøve: Det er ulovligt at have den slags med, fordi de kan bruges som våben, og det er tilsvarende ulovligt at lade dem blive hjemme. (Jeg vælger et kompromis: Hvis jeg finder et medlem af regeringen i et trafikuheld, vil jeg fremover for en sikkerheds skyld lade vedkommende forbløde frem for at blive straffet for at frembringe en saks og tilsvarende våben, hvor fristende det sidste end måtte være.) Der var også førnævnte kuglepen og førnævnte reb i bagagerummet. Spidsen af den sorte saya oppe i hjørnet, der antyder, at der også ligger en katana i bagagerummet, ser vi lige bort fra et øjeblik.

Der er hele to sammenklappelige feltspader, for jeg havde glemt, at jeg havde lagt den ene sammen med bilens reservehjul, der ligger i en "skjult" bund i bagagerummet, og jeg fandt den faktisk kun, fordi jeg ville se, hvad der kunne graves frem af bagagerummets gemmer. Jeg havde også glemt, at der var pakket en dolk og en foldesav ned sammen med den anden feltspade, som vi havde med på vores primitive kanotur i Sverige. Alt dette er noget, jeg kunne være blevet sat i fængsel for - på trods af, at jeg på intet tidspunkt har haft intentioner om at benytte nogen af delene som våben.

Nu - efter billedet er taget - er mit bagagerum ganske vist renset for de allermest oplagte våben, men når selv en ledningsstump kan opfattes som et våben, kan jeg umuligt være sikker. Der bliver ikke tale om, at nogen perlepanser foreløbig skal have lov til at snuse i mit bagagerum.