Carsten Agger giver endnu et eksempel blandt næsten utallige på, hvordan Dansk Folkeparti er villig til at tage Finansloven som gidsel for hvadsomhelst, der giver dem selv mere magt. Næsten altid lader Dansk Folkeparti regeringspartierne løskøbe gidslet for yderligere racistiske regler. Ofte er gidslet en borgerlig politiker, der på den ene eller anden måde er fanget med hænderne nede i en kagedåse, hvilket i parentes bemærket sker temmelig regelmæssigt. Dansk Folkeparti holder straks hånden under denne politiker mod en passende indrømmelse til Dansk Folkepartis fascisme.
Resultatet er, at Venstre og de Konservative fører en politik, hvor de kun kan få deres ønskede lempelser til de rigeste, hvis de lader Dansk Folkeparti få mere racisme og fascisme gennemført. Dansk Folkeparti selv er komplet ligeglad med, om de rige får det bedre eller ej. Sociale overvejelser og fordelingspolitik indgår stort set ikke i det politiske program, som de reelt praktiserer. Almindelig praksis foregår kort sagt således:
1. Venstre og de Konservative ønsker et eller andet gennemført, som sætter landet yderligere tilbage, men mangler opbakning fra oppositionen.
2. Dansk Folkeparti er komplet ligeglad med forslagets indhold, men tilbyder at støtte forslaget, såfremt Dansk Folkeparti selv kan få gennemført love af racistisk eller fascistisk karakter.
3. De tre partier enes, og Venstre og de Konservative får deres eget forslag gennemført, mens Dansk Folkeparti får indført yderligere fascisme eller racisme.
En dag bliver det imidlertid nok. Befolkningen bliver træt af at få et par tusinde kroner i skattelettelser, mens alle udgifterne stiger langt mere, og landets institutioner og fremtid forfalder. Ved det næste valg kommer der en centrum-venstreorienteret regering, der vil prøve at rydde lidt op og rette op på den ulighed, den borgerlige regering har skabt i de forløbne år.
Der er bare et problem: Når den nye centrum-venstre regering skal have vedtaget deres genopretningslove, er de nødt til at have flertal. Her vil Dansk Folkeparti straks melde sig på banen, for Dansk Folkeparti er lige så ligeglade med centrum-venstres lovforslag, som de tidligere var med de borgerliges. Ligesom hidtil de vil gladeligt støtte hvadsomhelst, hvis blot prisen er nogle yderligere håndsrækninger til den racistiske og fascistiske politik. Med Socialdemokratiets indgåelse af valgforbund med Dansk Folkeparti i nogle kommuner til det forestående kommunalvalg 2009, samt med udstrakte hænder fra Socialdemokratiet i det hele taget, tilbyder Socialdemokratiet netop denne mulighed.
Den kan undgå hvis vi sørger for - både til kommunalvalg 2009 og til det næste folketingsvalg - at stemme så langt til venstre, at Socialdemokratiet kommer til at være dybt afhængig af SF og Enhedslisten. Ud over det vil Enhedslisten også være nødt til at revurdere sit princip om at stemme for enhver forbedring og imod enhver forringelse: For hvis Enhedslisten vælger at stemmer imod en forringelse, kan den måske gennemføres alligevel - med passende betaling til Dansk Folkeparti - ved at Socialdemokratiet vælger dem som forligspartner i stedet.
Resultatet er, at Venstre og de Konservative fører en politik, hvor de kun kan få deres ønskede lempelser til de rigeste, hvis de lader Dansk Folkeparti få mere racisme og fascisme gennemført. Dansk Folkeparti selv er komplet ligeglad med, om de rige får det bedre eller ej. Sociale overvejelser og fordelingspolitik indgår stort set ikke i det politiske program, som de reelt praktiserer. Almindelig praksis foregår kort sagt således:
1. Venstre og de Konservative ønsker et eller andet gennemført, som sætter landet yderligere tilbage, men mangler opbakning fra oppositionen.
2. Dansk Folkeparti er komplet ligeglad med forslagets indhold, men tilbyder at støtte forslaget, såfremt Dansk Folkeparti selv kan få gennemført love af racistisk eller fascistisk karakter.
3. De tre partier enes, og Venstre og de Konservative får deres eget forslag gennemført, mens Dansk Folkeparti får indført yderligere fascisme eller racisme.
En dag bliver det imidlertid nok. Befolkningen bliver træt af at få et par tusinde kroner i skattelettelser, mens alle udgifterne stiger langt mere, og landets institutioner og fremtid forfalder. Ved det næste valg kommer der en centrum-venstreorienteret regering, der vil prøve at rydde lidt op og rette op på den ulighed, den borgerlige regering har skabt i de forløbne år.
Der er bare et problem: Når den nye centrum-venstre regering skal have vedtaget deres genopretningslove, er de nødt til at have flertal. Her vil Dansk Folkeparti straks melde sig på banen, for Dansk Folkeparti er lige så ligeglade med centrum-venstres lovforslag, som de tidligere var med de borgerliges. Ligesom hidtil de vil gladeligt støtte hvadsomhelst, hvis blot prisen er nogle yderligere håndsrækninger til den racistiske og fascistiske politik. Med Socialdemokratiets indgåelse af valgforbund med Dansk Folkeparti i nogle kommuner til det forestående kommunalvalg 2009, samt med udstrakte hænder fra Socialdemokratiet i det hele taget, tilbyder Socialdemokratiet netop denne mulighed.
Den kan undgå hvis vi sørger for - både til kommunalvalg 2009 og til det næste folketingsvalg - at stemme så langt til venstre, at Socialdemokratiet kommer til at være dybt afhængig af SF og Enhedslisten. Ud over det vil Enhedslisten også være nødt til at revurdere sit princip om at stemme for enhver forbedring og imod enhver forringelse: For hvis Enhedslisten vælger at stemmer imod en forringelse, kan den måske gennemføres alligevel - med passende betaling til Dansk Folkeparti - ved at Socialdemokratiet vælger dem som forligspartner i stedet.
Og så er det lidt sjovt, at regeringen ofte beskylder oppositionen for, at true dem med ultimative krav. Krav, som de aldrig får igennem, da de godt ved, hvor henne regeringen henter deres flertal. Et flertal, der i den grad også truer med ultimative krav. Som de får igennem, da de godt ved, at regeringen ikke kan hente deres støtte hos oppositionen.
"Den kan undgås. hvis vi sørger for - både til kommunalvalg 2009 og til det næste folketingsvalg - at stemme så langt til venstre, at Socialdemokratiet kommer til at være dybt afhængig af SF og Enhedslisten."
Ja, eller også skal I stemme på Radikale. Vi har konsekvent modarbejdet DFs indvandrefjendske politik og står i konsekvent opposition til dem.
Anders: Ja, der er ikke nogen udpræget risiko for, at de Radikale vil indgå i et samarbejde med Dansk Folkeparti.
Men vi er nogen stykker, der ikke kun vil have Dansk Folkeparti udenfor indflydelse, vi vil også godt reparere de borgerliges ødelæggelse af landet. Her ville det være ærgerligt, hvis et samarbejde mellem Socialdemokratiet og de Radikale betyder, at kun ét af problemerne (det med Dansk Folkeparti) bliver løst. Enhedslisten og SF trækker i den rigtige retning på begge områder.