Er du ligeglad med en ulige fordeling?

"Jeg er da ligeglad med, hvad min nabo tjener - bare jeg ikke plyndres i skat!"

Sådan står der i en kom­men­tar til Po­li­ti­kens indlæg, "Eliten burde elske Dansk Fol­ke­par­ti". Nu kan det selv­føl­ge­lig meget pris­vær­digt, at kom­men­ta­to­ren således ikke nærer mis­un­del­se, men måske burde han al­li­ge­vel være lidt mere op­mærk­som på, hvad en sådan hold­ning giver an­led­ning til.

Hold­nin­gen kan ud­tryk­kes på for­skel­li­ge måder. For eksempel kan en person mene, at så længe han selv får lønforhøjelse, så er det jo ligemeget, om andre mennesker i andre positioner får større lønforhøjelser. Han bør jo være glad for, at han får flere penge. Et andet eksempel er det argument, som Venstre og de Konservative (med Dansk Folkepartis hjælp, for hvilken de to regeringspartier velvilligt betaler med flere racistiske indgreb) ofte fremsætter, nemlig at selv om skattelettelserne kommer nogle mennesker væsentligt mere til gode end andre, kommer de trods alt alle til gode. I følge de borgerlige politikere er det et udslag af misundelse eller jantelovsholdning, når man kritiserer denne skæve fordeling af lettelserne.

Sådan fungerer samfundsøkonomi bare ikke. De borgerlige politikere har ganske vist ret i, at alle får flere penge, men de overser (ubevidst eller bevidst), at vi ikke af den grund får en tilsvarende større købekraft. Det er imidlertid alene købekraften - dvs. hvad vores penge er værd - som bør interessere os. Det er flintrende ligegyldigt, hvor mange penge, vi har, hvis priserne på goderne er højere, end at vi kan betale for dem. For eksempel: Forestil dig, at du får dobbelt så meget i løn ved næste lønforhandling. Men samtidig stiger prisen for en liter mælk og alle andre varer til det dobbelte. Det betyder, at efter din lønforhøjelse har du råd til at købe præcis den samme mængde varer, som før du fik lønforhøjelse. Det eneste, du har interesse i, er derfor din købekraft. Du får kun en økonomisk fordel, hvis din købekraft forbedres - ikke hvis du bare får flere penge.

Købekraften bestemmes af markedet, og markedet indretter sig efter, hvad folk tjener. Spørgsmålet er derfor ikke, hvad indkomsten målt i kroner er, men hvad købekraften af disse kroner er. I den simpleste udgave gælder der, at hvis borgerne får flere penge mellem hænderne, så stiger priserne, og hvis såvel indkomst som prissætning stiger jævnbyrdigt, så er købekraften alt andet lige konstant. Prissætningen lander det sted, hvor der bliver købt for det beløb, der giver størst profit for de handelsdrivende. Iagttag nu situationen, hvor der er stor ulighed: De meget få allerrigeste er så få individer, at de ikke køber så mange af de almindelige varer, at priserne kan sættes helt oppe i de allerrigestes niveau. Her vil der ikke blive solgt nok varer til, at profitten er høj; så hellere sælge varerne til en lavere pris, men til gengæld sælge så mange flere varer, at den samlede profit bliver højere. Omvendt nytter det heller ikke at faldbyde varerne, så selv de fattigste har råd, for nok bliver der solgt rigtig mange varer, men profitten er alligevel lavere, end hvis man solgte lidt færre varer lidt dyrere. Priserne kommer til at ligge "midt i mellem", lidt populært sagt. Hvad betyder det i praksis?

Det betyder, at prissætningen af den enkelte vare bliver sådan, at varen koster det samme beløb for rig som for fattig. Men set ud fra folks købekraft er den enkelte vare dyrere at købe for en fattig, og billigere at købe for en rig, når der er langt mellem rig og fattig. Man kan derfor ikke forvente, at man kan ligge i det lavest betalte segment af befolkningen og alligevel få råd til "det hele", for priserne justerer sig sådan i forhold til ens beholdning af kroner, at man ikke har råd. Om man er blevet lidt rigere i købekraft afhænger ikke af, om man tjener flere penge end året før, men derimod af hvad ens indkomst er i forhold til andres indkomst, fordi købekraften afhænger af prissætningen, der afhænger af det generelle lønniveau.

Lidt firkantet sat op er det sådan, at hvis man lever i en periode, hvor forskellen mellem rig og fattig øges, har forskelsforøgelsen følgende effekt: Hvis man får en lønforhøjelse eller skattefordel, men ligger i den indkomstgruppe, der er med til at trække priserne ned, så vil det blive dyrere at leve trods indkomstfordelen. Får man omvendt en indkomstfordel og ligger i den rige ende, som er med til at trække priserne op, bliver det billigere at leve.

Kom så ikke og sig, at det er ligemeget, hvad din nabo tjener, for det har stor indflydelse på, hvad du selv har råd til.