"God nazist, slem nazist"-taktikken

Pia Kjærsgaard (DF) har ikke mere politisk fornemmelse end partiets kristne chefideologer, Jesper Langballe (DF) og Søren Krarup (DF). Det kunne ellers godt være den oplagte konklusion at drage, når Pia Kjærsgaard forstår, at hun er nødt til at lægge behersket afstand fra Jesper Langballes seneste udmeldinger. Afstanden er imidlertid ikke stor, når man læser, hvad Pia Kjærsgaard siger om det: "I forhold til denne her sag har ordvalget og timingen ikke været det allerbedste fra Jesper Langballes side".

Ikke et ord om, at hun er uenig i det, han siger. Det er blot ordvalget og tidspunktet, hun er uenig i. Havde han sagt det samme med andre ord, og havde han sagt det samme på et andet tidspunkt, havde der ikke været et problem. Dansk Folkeparti har tidligere haft den slags situationer, hvor Pia Kjærsgaard har udtalt, at det ikke var det rigtige tidspunkt at sige det på, eller at hun nok ville have formuleret det (dvs. præcis den samme holdning) anderledes. Det er meget oplagt at konstatere, at selv om Pia Kjærsgaard derfor er enig i de to sortepræsters udtalelser, har hun politisk tæft nok til at gennemskue, at hun er nødt til at gyde olie på vandene, eller at hun nogle gange skal udøve en vis selvcensur.

I praksis opnår Dansk Folkeparti at nå ud til de vælgere, der gerne vil høre det, de opfatter som sandheden: Disse vælgere bliver mindet på, at det trods alt er i Dansk Folkeparti, at de kan finde de politikere, de gerne vil stemme på. Hvis Pia Kjærsgaard samtidig kan forsikre om, at det ikke er udtryk for Dansk Folkepartis officielle politik at udtrykke sig på den måde, så minder hun de delvist overbærende samarbejdspartnere på, at de yderligtgående racister ikke har det sidste ord i Dansk Folkeparti. De rabiate udtalelser og Pia Kjærsgaards halvhjertede trækken i land appellerer tilsammen til to grupper, der begge kan give partiet indflydelse. Fremgangsmåden optræder så konsistent og ofte, at der ikke er tale om en række tilfældige situationer. Det er i bedste fald en underforstået og i værste fald en helt bevidst strategi.

Den indre svinehund får en saftig luns fra Dansk Folkepartis racister, og Pia Kjærsgaard minder den på, at den skal spise ordentligt. På den måde virker det hele mere stuerent.