"I forhold til denne her sag har ordvalget og timingen ikke været det allerbedste fra Jesper Langballes side". Sådan sagde Pia Kjærsgaard (DF) om Jesper Langballe (DF), da han kom med det seneste af en meget lang række eksempler på rendyrket racisme fra Dansk Folkeparti.
For en gangs skyld kunne selv de medier, der sædvanligvis lader Dansk Folkeparti og deres støtter få rigelig taletid, ikke overse det åbenlyse: Pia Kjærsgaard havde erklæret sig aldeles enig i Jesper Langballes synspunkt. Kun form og indhold tog hun på vagest mulig måde afstand fra. Det gør Pia Kjærsgaard til en racist på lige fod med den fundamentalistisk kristne Jesper Langballe, men det er der vist ingen, der behøver blive mindet på. Pia Kjærsgaard er racist og fascist helt ind til benet. Havde hun ikke været det, kunne hun ikke sidde i toppen af Dansk Folkeparti.
Det ved vi alle sammen - og ikke mindst Dansk Folkepartis vælgere - godt, og derfor er det ikke Pia Kjærsgaards racisme, jeg vil påpege. Jeg spekulerer blot på, hvad Pia Kjærsgaard mon ville have sagt i stedet, siden hun ikke tog afstand fra andet end formen og tidspunktet.
Det kan vi selvfølgelig ikke vide. Men eftersom Jesper Langballe sagde:
og eftersom Pia Kjærsgaard ikke vil tage afstand fra indholdet, så kan man vel forvente, at Pia Kjærsgaard ville sige noget i stil med:
Det er helt det samme indhold, men det er pænere ord, som ligger meget nær de formuleringer, vi næsten altid hører fra Dansk Folkeparti. Næsten - for der kommer som bekendt jævnligt mere rabiate udtalelser, når et medlem af Dansk Folkeparti for en kort bemærkning undlader at pakke det ind i en sprog, der får racismen til at lyde lige så velformuleret, som når den kommer fra Dansk Folkepartis støtteregering i form af Venstre og de Konservative.
Tidspunktet for udtalelsen behøver vi imidlertid ikke spekulere på, for det er hver eneste gang, Pia Kjærsgaard udtaler sig om genstanden for hendes paranoia, at hun benytter formuleringer i stil med ovenstående forslag. Lyt efter; Pia Kjærsgaards racisme er skam lige så dybtfølt som Jesper Langballes. Lad dig ikke besnære af, at hun benytter et "bedre ordvalg".
Leave a comment