De fem somaliere, der først var mistænkt for at have forfattet et trusselsbrev mod Pia Kjærsgaard (DF), hvor der i følge partiets pressechef Søren Søndergaard (DF) var udlovet en dusør på kr. 500.000 for at slå Pia Kjærsgaard ihjel, blev hurtigt løsladt. Der var nemlig ingen beviser. I forbindelse med ransagningen fandt man falske penge hos den ene - dog langt fra kr. 500.000.
Hvis man bruger Occams ragekniv i forhold til oplysninger om, at i hvert fald en af de mistænkte har været på skyggesiden af loven i forhold til møntfalskneri, er der en oplagt konklusion: Nogen har haft et horn i siden på de fem somaliere, og har forsøgt at give dem problemer ved at hævde overfor Dansk Folkeparti, at de fem somaliere havde opfordret til drab. Denne konklusion drog en talsmand fra det somaliske miljø, A. S. Dualeh, også. A. S. Dualeh udvidede imidlertid konklusionen med en anklage: Den pågældende person har samarbejdet med Dansk Folkeparti.
A. S. Dualehs mistanke virker ikke helt urimelig, for det giver stor pressebevågenhed, når højrefløjen (men bestemt ikke venstrefløjen) bliver udsat for trusler eller overfald. Selv en begrænset begavelse ville kunne gennemskue, at Dansk Folkeparti straks ville benytte dødstruslen til selviscenesættelse, godt hjulpet på vej af en presse, der elsker at bruge den kronisk forargede Pia Kjærsgaard som martyr. En person med tilknytning til Dansk Folkeparti kunne sagtens lade der gå røg af en rigsdagsbygningsbrand, så at sige. Omvendt virker det lidt usandsynligt, at en somalier - af alle - kunne føle sympati med Dansk Folkeparti, men fjenders fjender kan jo en gang i mellem være venner.
Uanset hvem der har forfattet truslen, så står spørgsmålet åbent, hvorfor Dansk Folkepartis pressechef insisterer på, at brevet indeholdt lovning om en dusør, selv om politiet afviser påstanden. (Update d. 19. februar: Nu har Søren Søndergaard trukket sin påstand tilbage, så han vidste selv, at han var på tynd is.) Det viser i hvert fald, at selv hvis brevet ikke oprindeligt er forfattet af Dansk Folkeparti selv, så holder Dansk Folkeparti sig ikke tilbage for at skrive videre på brevet, efter at det er blevet påbegyndt.
Hvis man bruger Occams ragekniv i forhold til oplysninger om, at i hvert fald en af de mistænkte har været på skyggesiden af loven i forhold til møntfalskneri, er der en oplagt konklusion: Nogen har haft et horn i siden på de fem somaliere, og har forsøgt at give dem problemer ved at hævde overfor Dansk Folkeparti, at de fem somaliere havde opfordret til drab. Denne konklusion drog en talsmand fra det somaliske miljø, A. S. Dualeh, også. A. S. Dualeh udvidede imidlertid konklusionen med en anklage: Den pågældende person har samarbejdet med Dansk Folkeparti.
A. S. Dualehs mistanke virker ikke helt urimelig, for det giver stor pressebevågenhed, når højrefløjen (men bestemt ikke venstrefløjen) bliver udsat for trusler eller overfald. Selv en begrænset begavelse ville kunne gennemskue, at Dansk Folkeparti straks ville benytte dødstruslen til selviscenesættelse, godt hjulpet på vej af en presse, der elsker at bruge den kronisk forargede Pia Kjærsgaard som martyr. En person med tilknytning til Dansk Folkeparti kunne sagtens lade der gå røg af en rigsdagsbygningsbrand, så at sige. Omvendt virker det lidt usandsynligt, at en somalier - af alle - kunne føle sympati med Dansk Folkeparti, men fjenders fjender kan jo en gang i mellem være venner.
Uanset hvem der har forfattet truslen, så står spørgsmålet åbent, hvorfor Dansk Folkepartis pressechef insisterer på, at brevet indeholdt lovning om en dusør, selv om politiet afviser påstanden. (Update d. 19. februar: Nu har Søren Søndergaard trukket sin påstand tilbage, så han vidste selv, at han var på tynd is.) Det viser i hvert fald, at selv hvis brevet ikke oprindeligt er forfattet af Dansk Folkeparti selv, så holder Dansk Folkeparti sig ikke tilbage for at skrive videre på brevet, efter at det er blevet påbegyndt.
Jeg tror ikke at nogen i DF's ledelse kunne finde på at fabrikere et sådant brev. Det ville simpelthen være for dumt - i forhold til at de sidder i folketinget. Konsekvenserne for partiet ville være uhyrlige, hvis det blev afsløret. Meget kan man sige om dem, men decideret dumme er de ikke.
Derimod kunne jeg godt forestille mig, at en af de højre-ekstremister, der støtter DF, men som af og til synes de ikke går langt nok, kunne finde på det. Dem finder man jo en del af i den almindelige debat.
Men at beskylde DF som sådan for at stå bag, synes jeg ikke er særlig gennemtænkt. Det kunne måske ligefrem give anledning til en injuriesag?
Mogens: Jeg er enig, men det skal også fremhæves, at selv om DF sikkert ikke står bag den anonyme trussel, og selv om DF godt vil indrømme, at det måske er en fis i en hornlygte, nu hvor de har scoret deres propagandapoints, så har det ikke afholdt Søren Søndergaard for at "skrive med" på brevet med påstande om, hvad det indeholdt.
Nu har politiet åbenbart bekræftet, at der skulle være nævnt en dusør, efter at Søren Søndergaard har trukket i land. Det har dog ikke forhindret Dansk Folkeparti i at spille martyrkortet overfor pressen, der velvilligt som altid har holdt mikrofonen for partiet.
Selvfølgelig,
DF giver somalierne et bund falske sedler
sender en dødstrussel til sig selv
melder somalierne til politiet
og skorer medfølelse og had til muslimernegrene.
Hvis ikke man er så god til at læse dansk, kan man måske godt tolke indlægget sådan, som "sureallah" her gjorde.
Men der er også andre, og mindre konspiratoriske muligheder. Falskmøntnere er pr. definition i det kriminelle miljø, og her kan man godt finde på at genere hinanden, når man bliver snydt. F.eks. følgende: En person, der er blevet snydt (i den forstand, at man kan blive det, når man allerede er ude i den kriminelle løbebane) vælger at "stikke" falskmøntneren ved at påstå overfor Dansk Folkeparti, at falskmøntneren har fremsat en dusør på Pia Kjærsgaards hovede. Denne stikker kunne helt oplagt forventes at være opmærksom på, at dette både ville give falskmøntneren problemer og Dansk Folkeparti deres sædvanlige martyrkredit.