Yngleplads for pædofile

Peer Plus tager skarpt afstand fra Vatikanets afvisning af, at den naturstridige pålæggelse af cølibat skulle få præsterne til at blive så notorisk pædofile, som den katolske kirke efterhånden har en velkendt tradition for at forsvare.

Jeg tror dog ikke, at det er cølibatet, der får præsterne til at forgribe sig på børnene. Hvis cølibatet fik dem til at blive sexmonstre, ville præsterne vel også udvise en højere tendens til voldtægter af voksne, og det er der mig bekendt ikke nogen viden om, at de gør.

Hvad vi derimod ved, er at kristendom i høj grad handler om faderlig magt, både figurativt (som i "Gud fader") og mere praktisk, hvor "faderen" i form af både den mandlige præst som faderen i hjemmet har en magt, der udspringer fra "alfaderen".

Pædofili er ikke en form for seksualitet på linie med f.eks. homoseksualitet, men er derimod oftest en magtdemonstration fra en person, der ikke har nogen reel magt, og som derfor benytter den seksuelle udnyttelse af børn til at demonstrere sit overtag. I fraværet af en gud har præster jo ikke den magt, de selv tror, og det må de kunne fornemme på et eller andet niveau. For mig at se er det således selve den paternalistiske tradition, der gør kirkerne til en helt oplagt yngleplads for pædofile.

Dette var oprindeligt en kommentar til Peer Plus' indlæg, men det fortjener et blogindlæg i sig selv.