Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) "tester [...], om oppositionen er økonomisk ansvarlig", og finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) lader det stå udenfor enhver tvivl, at han vil påtage sig ansvaret for at gøre noget ved kommunernes overforbrug, hvis ikke de selv gør det. Faktisk har især Venstre travlt med at forklare, hvordan de er et ansvarligt politisk parti, der fører ansvarlig økonomisk politik, der giver skattelettelser til de rige og lader resten af os betale gildet, mens oppositionen er økonomisk uansvarlige, der bare vil ødsle det hele væk på bæredygtighed, socialt sikkerhedsnet, investering i uddannelse og velfærd for andre end blot de rigeste.
Nøgleordet for regeringens valgkamp er nemlig "ansvar". Regeringen ønsker at fremstå som de partier, der er i stand til at føre Danmark ud af finanskrisen ved at føre ansvarlig finanspolitik. Alle andre - og ikke mindst kommunerne, hvor der er en overvægt af oppositionen - fremstilles af regeringen som uansvarlige, netop fordi de fører oppositionspolitik.
Pointen i regeringens valgkamp er, at folk ønsker, at den opfører sig ansvarligt, og det er en strategisk god idé. Det er nemlig i høj grad gået op for folk, at regeringens skattestop og øvrige forvaltning af landets økonomi har været uansvarlig, og derfor sukker befolkningen efter en ansvarlig ledelse af landet. Og det lover regeringen dem nu. Glemt er det, at årsagen til behovet for særlig fokus på ansvarlighed alene skyldes regeringens ødsel med midler på skattelettelser og faciliteringer af overforbrug på lånte penge.
Socialdemokraten Anne-Marie Meldgaard træder f.eks. derfor i en fælde, når hun beder Lars Løkke Rasmussen tage ansvar, og det samme gør enhver anden, der beder ham leve op til sit ansvar. For i samme øjeblik nogen beder Lars Løkke Rasmussen tage ansvar eller siger, at regeringen har ansvar for noget, kan Lars Løkke Rasmussen blot svare, at han er helt enig, og at det netop er derfor, man skal stemme på ham. Det er ironisk nok gennem regeringens hidtil dybe uansvarlighed, at Venstre nu kan argumentere for, at de bør genvælges - på ansvarlighed.
Endvidere fritager regeringen det enkelte individ fra at tage ansvaret, for det skal regeringen nok gøre for dem. Det eneste, der forlanges af den enkelte borger, er et kryds ved regeringen på valgsedlen, og så skal regeringen nok påtage sig ansvaret på vegne af hele landet.
Oppositionens udfordring i den påbegyndte valgkamp bliver at undgå, at Lars Løkke Rasmussen bilder befolkningen ind, at han fremover vil handle ansvarligt.
Nøgleordet for regeringens valgkamp er nemlig "ansvar". Regeringen ønsker at fremstå som de partier, der er i stand til at føre Danmark ud af finanskrisen ved at føre ansvarlig finanspolitik. Alle andre - og ikke mindst kommunerne, hvor der er en overvægt af oppositionen - fremstilles af regeringen som uansvarlige, netop fordi de fører oppositionspolitik.
Pointen i regeringens valgkamp er, at folk ønsker, at den opfører sig ansvarligt, og det er en strategisk god idé. Det er nemlig i høj grad gået op for folk, at regeringens skattestop og øvrige forvaltning af landets økonomi har været uansvarlig, og derfor sukker befolkningen efter en ansvarlig ledelse af landet. Og det lover regeringen dem nu. Glemt er det, at årsagen til behovet for særlig fokus på ansvarlighed alene skyldes regeringens ødsel med midler på skattelettelser og faciliteringer af overforbrug på lånte penge.
Socialdemokraten Anne-Marie Meldgaard træder f.eks. derfor i en fælde, når hun beder Lars Løkke Rasmussen tage ansvar, og det samme gør enhver anden, der beder ham leve op til sit ansvar. For i samme øjeblik nogen beder Lars Løkke Rasmussen tage ansvar eller siger, at regeringen har ansvar for noget, kan Lars Løkke Rasmussen blot svare, at han er helt enig, og at det netop er derfor, man skal stemme på ham. Det er ironisk nok gennem regeringens hidtil dybe uansvarlighed, at Venstre nu kan argumentere for, at de bør genvælges - på ansvarlighed.
Endvidere fritager regeringen det enkelte individ fra at tage ansvaret, for det skal regeringen nok gøre for dem. Det eneste, der forlanges af den enkelte borger, er et kryds ved regeringen på valgsedlen, og så skal regeringen nok påtage sig ansvaret på vegne af hele landet.
Oppositionens udfordring i den påbegyndte valgkamp bliver at undgå, at Lars Løkke Rasmussen bilder befolkningen ind, at han fremover vil handle ansvarligt.
Minder mig lidt om "V for Vendetta".
- Det er vel også den samme politiske interesse...
Lars Løkke Rasmussen gentager brugen af "ansvarlighed" i et svar til Jyllands-Posten. Her siger han, at oppositionen "ikke vil tage det på sig", mens han roser Dansk Folkeparti for, at de "har udvist stor ansvarlighed". Dette understreger også, at han foretrækker Dansk Folkeparti som regeringspartner.
Det er fuldkommen ligesom da VKO begyndte at sige s-o-c-i-a-l-i-s-t-i-s-k folkeparti sidste år, fordi de troede at det skræmte folk. Det gjorde som bekendt det modsatte. På samme måde er Venstre ikke til venstre, Dansk Folkeparti hverken dansk eller repræsentanter for folket, og statsministeren ingen statsmand. Kulturministeren ser det som sin fornemste opgave at afvikle kulturen, miljøministeren nedbryder miljøet, og undervisningsministeren har smadret skolesystemet.
It's a world gone mad.