I et lille land på en lille planet i et solsystem i en fjern galakse...
Kommandør Scaarup havde igen kaldt officererne sammen i messen.
"Rebellerne bliver stærkere, men jeg har et hemmeligt våben, som kan ødelægge rebellerne indefra", indledte Kommandør Scaarup.
Officererne lyttede spændt, og Kommandør Scaarup holdt spændingen hen, mens han gav officererne hints om sin genialitet.
"Hvad er fællestrækket for en helt stribe partier, som fik store problemer?"
"De kunne ikke definere sig selv?", foreslog sergent Doorman.
"Nej".
"De manglede en stærk fører?"
"Nej. Eller jo, men det var ikke derfor. Tænk på en nyttig idiot".
Der var stille. Med så mange muligheder at vælge mellem blandt partiets to hjælpegrupper var svaret ikke helt oplagt. Kommandør Scaarup hjalp forsamlingen på vej:
"Det er ikke løjtnant Thorr, jeg tænker på. Det er en person, der efterlod de Radikale stærkt svækket. Som gjorde den første Alliance fra Saxon til grin. Og som nu er hos de Konservative - og her ved vi jo godt, hvordan det ser ud i dag".
Så vidste forsamlingen, hvem han mente. Der var kun én person, der kunne sende et parti til tælling på så kort tid. Men hvor alle havde troet, at Nasser Kharder blev tiltrukket af skibbrud og katastrofer, var der ingen før Kommandør Scaarup, der havde indset, at det måske hang omvendt sammen - at det var Nasser Khader, der var årsagen til de omgående sammenbrud af alt, hvor han blev indblandet.
"Der findes næppe nogen større nar i denne galakse. En sand idiot, men det kan man jo også kun forvente med de abegener. Vi taler imidlertid om en nyttig idiot. En nyttig idiot, som vi placerer hos rebellerne, og som har en så koncentreret blanding af inkompetence og destruktionskraft, at idioten slet ikke behøver få at vide, at vi har placeret denne... forræder".
Der kom anerkendende nik i forsamlingen, og Kristian Maul fra Thule-selskabet, som stod lige bag Kommandør Scaarup, trådte frem.
"Her i partiet ser vi muligheder, hvor andre ser begrænsninger. Hvor andre ser dumme, uuddannede, lavkulturelle idioter, ser vi et enormt potentiale. Så meget, at de nærmest udgør vores energikilde".
"Nåh, det er Nasser Khader, der er dit hemmelige våben!", udbryd Martin Henriksen pludselig, og et lidt sammenbidt, bekræftende nik i hans retning fra Kommandør Scaarup bekræftede Martin Henriksens erkendelsesevner. Martin Henriksen åndede lettet op: "Jeg troede lige, at vi skulle til at skille os af med Mal'ene Harpe".
Kommandør Scaarup åbnede en forbindelse til den Konservative krydser, der altid cirklede i nærheden af Dansk Folkepartis moderskib, og etablerede kontakt til den Konservative leder.
"Lene, du vil gerne have vores støtte til Finansloven, ikke?"
"Ja, det vil vi jo altid gerne. Den sædvanlige pris?"
"Til dels. Det involverer i hvert fald mærkeligt-farvede arter. Vi skal bruge Nasser".
"Ja?"
"Du skal sørge for, at Nasser bliver plantet i rebellernes parti".
"Ikke andet?"
"Ikke andet", svarede Kommandør Scaarup, og formanede: "Det er en yderst vigtig opgave, Lene. Er du i stand til det?"
Lene Espersen stod ret. "Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt", lovede hun højtideligt.
"Fortæl ham, at han bliver populær af det", foreslog Kommandør Scaarup. "Det vil give den mørke side af sammenhængskraften tag i ham, så han vil gøre hvadsomhelst".
"Stol på mig, det bliver den nemmeste sag i verden", lovede Lene Espersen igen og tilføjede, "Det bliver den rene ferie".
Få dage senere indfriede Lene Espersen sit løfte til Kommandør Scaarup, idet hun overbeviste endnu et medlem af de Konservative om, at det var på tide at forlade partiet. Nasser Khader sendte skyndsomst en pressemeddelelse ud om, at han havde brug for lidt selvransagelse, og ikke havde planer om at vende tilbage til et af sine tidligere partier. Mens medierne svirrede af rygter, forberedte Nasser Khader forhandlingerne om sit afspring til rebellerne.
"Helle, min skat, hvordan går...", indledte Nasser Khader, men blev afbrudt af Helle Thornings hvasse blik.
"Jeg vil ikke høre det ord i min nærhed!", snappede hun.
"Undskyld, undskyld, jeg ville ikke... jeg forstår, det er vel noget med manden", snublede en overrumplet Nasser Khader i ordene.
"Stop så!", snerrede Helle Thorning, og Nasser Khader besluttede sig for at skifte væk fra noget, der åbenbart var et følsomt emne.
"Ja, jeg ville jo ikke... jeg forstår godt, du vil være i fred. Alle kan jo en gang i mellem have brug for at søge ly".
"NASSER!"
Nasser Khader så forvirret ud et øjeblik.
"Nej, min politik er skam financieret af det private erhvervsliv, så jeg er ikke nogen nas..."
"Hvad vil du", stoppede Helle Thorning ham, og Nasser Khader følte sig ikke sikker på, om det var ment som et spørgsmål. Han besluttede sig for at gå lige til sagen.
"Jo, Helle, du ved jo nok, at jeg lige har forladt et parti, hvor folk er løbet væk, så partiet er hullet som en schweizero..."
"Så er det NOK!" hvæsede Helle Thorning. Hendes holo-billede forsvandt, og Nasser Khader stod uforstående tilbage.
(Fortsættes...)
Kommandør Scaarup havde igen kaldt officererne sammen i messen.
"Rebellerne bliver stærkere, men jeg har et hemmeligt våben, som kan ødelægge rebellerne indefra", indledte Kommandør Scaarup.
Officererne lyttede spændt, og Kommandør Scaarup holdt spændingen hen, mens han gav officererne hints om sin genialitet.
"Hvad er fællestrækket for en helt stribe partier, som fik store problemer?"
"De kunne ikke definere sig selv?", foreslog sergent Doorman.
"Nej".
"De manglede en stærk fører?"
"Nej. Eller jo, men det var ikke derfor. Tænk på en nyttig idiot".
Der var stille. Med så mange muligheder at vælge mellem blandt partiets to hjælpegrupper var svaret ikke helt oplagt. Kommandør Scaarup hjalp forsamlingen på vej:
"Det er ikke løjtnant Thorr, jeg tænker på. Det er en person, der efterlod de Radikale stærkt svækket. Som gjorde den første Alliance fra Saxon til grin. Og som nu er hos de Konservative - og her ved vi jo godt, hvordan det ser ud i dag".
Så vidste forsamlingen, hvem han mente. Der var kun én person, der kunne sende et parti til tælling på så kort tid. Men hvor alle havde troet, at Nasser Kharder blev tiltrukket af skibbrud og katastrofer, var der ingen før Kommandør Scaarup, der havde indset, at det måske hang omvendt sammen - at det var Nasser Khader, der var årsagen til de omgående sammenbrud af alt, hvor han blev indblandet.
"Der findes næppe nogen større nar i denne galakse. En sand idiot, men det kan man jo også kun forvente med de abegener. Vi taler imidlertid om en nyttig idiot. En nyttig idiot, som vi placerer hos rebellerne, og som har en så koncentreret blanding af inkompetence og destruktionskraft, at idioten slet ikke behøver få at vide, at vi har placeret denne... forræder".
Der kom anerkendende nik i forsamlingen, og Kristian Maul fra Thule-selskabet, som stod lige bag Kommandør Scaarup, trådte frem.
"Her i partiet ser vi muligheder, hvor andre ser begrænsninger. Hvor andre ser dumme, uuddannede, lavkulturelle idioter, ser vi et enormt potentiale. Så meget, at de nærmest udgør vores energikilde".
"Nåh, det er Nasser Khader, der er dit hemmelige våben!", udbryd Martin Henriksen pludselig, og et lidt sammenbidt, bekræftende nik i hans retning fra Kommandør Scaarup bekræftede Martin Henriksens erkendelsesevner. Martin Henriksen åndede lettet op: "Jeg troede lige, at vi skulle til at skille os af med Mal'ene Harpe".
Kommandør Scaarup åbnede en forbindelse til den Konservative krydser, der altid cirklede i nærheden af Dansk Folkepartis moderskib, og etablerede kontakt til den Konservative leder.
"Lene, du vil gerne have vores støtte til Finansloven, ikke?"
"Ja, det vil vi jo altid gerne. Den sædvanlige pris?"
"Til dels. Det involverer i hvert fald mærkeligt-farvede arter. Vi skal bruge Nasser".
"Ja?"
"Du skal sørge for, at Nasser bliver plantet i rebellernes parti".
"Ikke andet?"
"Ikke andet", svarede Kommandør Scaarup, og formanede: "Det er en yderst vigtig opgave, Lene. Er du i stand til det?"
Lene Espersen stod ret. "Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt", lovede hun højtideligt.
"Fortæl ham, at han bliver populær af det", foreslog Kommandør Scaarup. "Det vil give den mørke side af sammenhængskraften tag i ham, så han vil gøre hvadsomhelst".
"Stol på mig, det bliver den nemmeste sag i verden", lovede Lene Espersen igen og tilføjede, "Det bliver den rene ferie".
Få dage senere indfriede Lene Espersen sit løfte til Kommandør Scaarup, idet hun overbeviste endnu et medlem af de Konservative om, at det var på tide at forlade partiet. Nasser Khader sendte skyndsomst en pressemeddelelse ud om, at han havde brug for lidt selvransagelse, og ikke havde planer om at vende tilbage til et af sine tidligere partier. Mens medierne svirrede af rygter, forberedte Nasser Khader forhandlingerne om sit afspring til rebellerne.
"Helle, min skat, hvordan går...", indledte Nasser Khader, men blev afbrudt af Helle Thornings hvasse blik.
"Jeg vil ikke høre det ord i min nærhed!", snappede hun.
"Undskyld, undskyld, jeg ville ikke... jeg forstår, det er vel noget med manden", snublede en overrumplet Nasser Khader i ordene.
"Stop så!", snerrede Helle Thorning, og Nasser Khader besluttede sig for at skifte væk fra noget, der åbenbart var et følsomt emne.
"Ja, jeg ville jo ikke... jeg forstår godt, du vil være i fred. Alle kan jo en gang i mellem have brug for at søge ly".
"NASSER!"
Nasser Khader så forvirret ud et øjeblik.
"Nej, min politik er skam financieret af det private erhvervsliv, så jeg er ikke nogen nas..."
"Hvad vil du", stoppede Helle Thorning ham, og Nasser Khader følte sig ikke sikker på, om det var ment som et spørgsmål. Han besluttede sig for at gå lige til sagen.
"Jo, Helle, du ved jo nok, at jeg lige har forladt et parti, hvor folk er løbet væk, så partiet er hullet som en schweizero..."
"Så er det NOK!" hvæsede Helle Thorning. Hendes holo-billede forsvandt, og Nasser Khader stod uforstående tilbage.
(Fortsættes...)
Leave a comment