Dansk Folkeparti kritiserer oppositionen for at benytte Facebook til at føre dialog med deres Facebook-venner under folketingsdebatterne. I følge Kristian Thulesen Dahl (DF) kan politikerne ikke koncentrere sig om debatten, når de som Sophie Hæstorp Andersen (S) opdaterede deres Facebook-status mange gange under debatten.
Her kan man naturligvis indvende, at forskellige mennesker har forskellige evner til at multitaske, og at Sophie Hæstorp Andersen ikke er forhindret i at følge med, bare fordi Kristian Thulesen Dahl og andre politikere selv har svært ved at multitaske (og, fristes man til at sige om visse politikere: Svært ved blot at single-taske).
Det er dog bemærkelsesværdigt, at det er den borgerlige fløj, der kritiserer oppositionen for at benytte sociale medier under folketingsdebatterne. Det er næppe helt tilfældigt, at det lige netop er de sociale partier, der i videst omfang ser ud til at være i kontakt med deres Facebook-venner under debatterne. Her har politikerne kommenteret udtalelser og påstande fra den borgerlige fløj under debatterne (hvilket i øvrigt underbygger, at de faktisk følger med i debatterne), og har indgået i dialog med deres Facebook-kontakter omkring emnerne, der er blevet rejst i folketingets debat.
Helt modsvarende er Dansk Folkeparti det mest topstyrede parti i landet. De har intet behov for at føre dialog med deres vælgere; skulle de endelig henvende sig til deres vælgere, er det i bedste fald for at informere. Det ligger slet ikke i deres partistruktur eller i deres syn på vælgerne, at vælgerne skal inddrages, og derfor kan det være meget svært for dem at se relevansen af dialogen med vælgerne via Facebook. De mener ikke som Sophie Hæstorp Andersen, at det hører til politikeres job at invitere borgerne ind i folketingssalen under de store debatter, ufiltreret af spinkontrol og selektive medier.
Dansk Folkeparti har imidlertid også en langt mørkere grund til at ønske adgangen til Facebook fra folketingssalen forhindret. Dansk Folkepartis medlemmers Facebook-venner har haft en bemærkelsesværdig tendens til at kunne genfindes i grupper for ekstreme racister og nazistiske netværk. Da dette begyndte at få pressens årvågenhed, udsendte Søren Søndergaard (DF) et dekret til Dansk Folkepartis politikere om at holde sig fra Facebook, fordi man kunne havne i "forkert selskab". Det er ikke svært at gennemskue, at Dansk Folkeparti måtte gennemføre dette træk for at undgå det ellers uundgåelige: At det ville kunne dokumenteres, at Dansk Folkepartis bagland i væsentlig grad er tegnet af yderligtgående racister, og at Dansk Folkeparti ikke er bleg for at invitere dem indenfor.
De øvrige partier har ikke disse skeletter i skabene, og kan risikofrit benytte Facebook, i hvert fald hvad brugen af netværket angår. Dette giver partierne en klar fordel, fordi deres politikere kan inddrage deres Facebook-venner og få væsentlig input til de i folketingssalen debatterede sager; de kan høste argumenter og væsentlig information, som de ellers ikke var i besiddelse af. Det sætter partiernes politikere i en stærkere position overfor Dansk Folkeparti, for hvis Dansk Folkeparti benyttede sig af samme taktik, ville deres sædvanlige vennekreds næppe bidrage med andet end indlæg, hvis lave åndrighed kun var opvejet af en stærk racisme. Dansk Folkeparti er motiveret til at forhindre de øvrige partier i at udnytte et stærkt værktøj, der på grund af Dansk Folkepartis "uheldige selskab" ikke er Dansk Folkeparti forundt.
Her kan man naturligvis indvende, at forskellige mennesker har forskellige evner til at multitaske, og at Sophie Hæstorp Andersen ikke er forhindret i at følge med, bare fordi Kristian Thulesen Dahl og andre politikere selv har svært ved at multitaske (og, fristes man til at sige om visse politikere: Svært ved blot at single-taske).
Det er dog bemærkelsesværdigt, at det er den borgerlige fløj, der kritiserer oppositionen for at benytte sociale medier under folketingsdebatterne. Det er næppe helt tilfældigt, at det lige netop er de sociale partier, der i videst omfang ser ud til at være i kontakt med deres Facebook-venner under debatterne. Her har politikerne kommenteret udtalelser og påstande fra den borgerlige fløj under debatterne (hvilket i øvrigt underbygger, at de faktisk følger med i debatterne), og har indgået i dialog med deres Facebook-kontakter omkring emnerne, der er blevet rejst i folketingets debat.
Helt modsvarende er Dansk Folkeparti det mest topstyrede parti i landet. De har intet behov for at føre dialog med deres vælgere; skulle de endelig henvende sig til deres vælgere, er det i bedste fald for at informere. Det ligger slet ikke i deres partistruktur eller i deres syn på vælgerne, at vælgerne skal inddrages, og derfor kan det være meget svært for dem at se relevansen af dialogen med vælgerne via Facebook. De mener ikke som Sophie Hæstorp Andersen, at det hører til politikeres job at invitere borgerne ind i folketingssalen under de store debatter, ufiltreret af spinkontrol og selektive medier.
Dansk Folkeparti har imidlertid også en langt mørkere grund til at ønske adgangen til Facebook fra folketingssalen forhindret. Dansk Folkepartis medlemmers Facebook-venner har haft en bemærkelsesværdig tendens til at kunne genfindes i grupper for ekstreme racister og nazistiske netværk. Da dette begyndte at få pressens årvågenhed, udsendte Søren Søndergaard (DF) et dekret til Dansk Folkepartis politikere om at holde sig fra Facebook, fordi man kunne havne i "forkert selskab". Det er ikke svært at gennemskue, at Dansk Folkeparti måtte gennemføre dette træk for at undgå det ellers uundgåelige: At det ville kunne dokumenteres, at Dansk Folkepartis bagland i væsentlig grad er tegnet af yderligtgående racister, og at Dansk Folkeparti ikke er bleg for at invitere dem indenfor.
De øvrige partier har ikke disse skeletter i skabene, og kan risikofrit benytte Facebook, i hvert fald hvad brugen af netværket angår. Dette giver partierne en klar fordel, fordi deres politikere kan inddrage deres Facebook-venner og få væsentlig input til de i folketingssalen debatterede sager; de kan høste argumenter og væsentlig information, som de ellers ikke var i besiddelse af. Det sætter partiernes politikere i en stærkere position overfor Dansk Folkeparti, for hvis Dansk Folkeparti benyttede sig af samme taktik, ville deres sædvanlige vennekreds næppe bidrage med andet end indlæg, hvis lave åndrighed kun var opvejet af en stærk racisme. Dansk Folkeparti er motiveret til at forhindre de øvrige partier i at udnytte et stærkt værktøj, der på grund af Dansk Folkepartis "uheldige selskab" ikke er Dansk Folkeparti forundt.
Leave a comment