Manu Sareen står ikke alene blandt de politikere og kommentatorer, der spekulerer på, at Dansk Folkepartis stadigt vildere udtalelser om indvandrere og flygtninge må være udtryk for, at Dansk Folkeparti føler sig trængt. Hypotesen går ud på, at fordi Dansk Folkeparti holder panik før lukketid, er de parate til at sige hvadsomhelst, der måske kan give dem en smule vind i sejlene hos befolkningen.
Jeg vil medgive, at Dansk Folkeparti kan virke næsten fascinerende kreativt i dets mange beskyldninger mod alt, der bare minder om mellemøstlig eller afrikansk baggrund, men nu har vi jo strengt taget set det hele før. Dansk Folkeparti bør nok snarere roses for deres evne til at kopiere så ivrigt fra 1930'ernes nazistparti, uden at de ved mere end nogle få lejligheder glemte at retouchere hagekorset væk. Og hver eneste gang, partiet har haft en minimal tilbagegang i meningsmålingerne, er deres vanvittige udgydelser blevet forklaret af udenforstående kommentatorer som krampetrækninger, panik før lukketid, behov for at markere sig påny og brøl fra døende løver.
Det er noget sludder. Dansk Folkeparti har gennem hele sin eksistens bragt den slags indvandrerfjendske propaganda, både mens partiet er gået fremad, og mens partiet er gået tilbage i meningsmålingerne. Hver eneste gang har partiet strammet den retoriske skrue en tand ekstra og efterladt måbende modstanderne, der har haft mere travlt med enten at være forargede, eller - for især SFs og Socialdemokraternes vedkommende - at forsøge at kapre eventuelle tabte vælgere tilbage med tilsvarende ladet propaganda, end med at minde på, hvad Dansk Folkeparti egentlig er i færd med: At alt, hvad Dansk Folkeparti foretager sig, har til hensigt at opnå et race- og religionsrent Danmark, idet målet helliger ethvert middel.
Dansk Folkeparti har ikke decideret travlt; de arbejder blot så hurtigt, de kan. For få måneder siden siden havde det været umuligt at hævde, at indvandrerne var et folkefærd, der stjæler små børns saft og kager. For et årti siden kunne ingen have påstået, at muslimer kom hertil som et led i en kulturkrig, fordi kun nazister troede på den slags. I partiets barndom ville ingen have turdet foreslå, at indvandrere kom til Danmark for at nasse på velfærdssamfundet: Dengang var anklagen den modsatte, idet man ønskede dem tilbage til hvor peberet gror, fordi de kom til Danmark og tog danskernes arbejde. Men gennem vedholdende arbejde er det lykkedes at forøge fremmedfjendtligheden ét skridt ad gangen. Dansk Folkeparti har som et af de få ideologisk vedholdende partier i Folketinget i enhver sammenhæng husket at massere og bearbejde diskursen omkring det ene emne, de interesserer sig for: At gøre de nærmeste ikke-ariere af mellemøstlig og afrikansk afstamning til fjender.
Dansk Folkeparti har ingen panik. De følger blot planen, der går ud på at vænne os alle til en stadigt hårdere retorik mod "utyskerne", indtil den dag, hvor der ikke er behov for Dansk Folkeparti længere, fordi selv de, der i dag er modstandere mod Dansk Folkeparti, vil kæmpe Partiets kamp.
Jeg vil medgive, at Dansk Folkeparti kan virke næsten fascinerende kreativt i dets mange beskyldninger mod alt, der bare minder om mellemøstlig eller afrikansk baggrund, men nu har vi jo strengt taget set det hele før. Dansk Folkeparti bør nok snarere roses for deres evne til at kopiere så ivrigt fra 1930'ernes nazistparti, uden at de ved mere end nogle få lejligheder glemte at retouchere hagekorset væk. Og hver eneste gang, partiet har haft en minimal tilbagegang i meningsmålingerne, er deres vanvittige udgydelser blevet forklaret af udenforstående kommentatorer som krampetrækninger, panik før lukketid, behov for at markere sig påny og brøl fra døende løver.
Det er noget sludder. Dansk Folkeparti har gennem hele sin eksistens bragt den slags indvandrerfjendske propaganda, både mens partiet er gået fremad, og mens partiet er gået tilbage i meningsmålingerne. Hver eneste gang har partiet strammet den retoriske skrue en tand ekstra og efterladt måbende modstanderne, der har haft mere travlt med enten at være forargede, eller - for især SFs og Socialdemokraternes vedkommende - at forsøge at kapre eventuelle tabte vælgere tilbage med tilsvarende ladet propaganda, end med at minde på, hvad Dansk Folkeparti egentlig er i færd med: At alt, hvad Dansk Folkeparti foretager sig, har til hensigt at opnå et race- og religionsrent Danmark, idet målet helliger ethvert middel.
Dansk Folkeparti har ikke decideret travlt; de arbejder blot så hurtigt, de kan. For få måneder siden siden havde det været umuligt at hævde, at indvandrerne var et folkefærd, der stjæler små børns saft og kager. For et årti siden kunne ingen have påstået, at muslimer kom hertil som et led i en kulturkrig, fordi kun nazister troede på den slags. I partiets barndom ville ingen have turdet foreslå, at indvandrere kom til Danmark for at nasse på velfærdssamfundet: Dengang var anklagen den modsatte, idet man ønskede dem tilbage til hvor peberet gror, fordi de kom til Danmark og tog danskernes arbejde. Men gennem vedholdende arbejde er det lykkedes at forøge fremmedfjendtligheden ét skridt ad gangen. Dansk Folkeparti har som et af de få ideologisk vedholdende partier i Folketinget i enhver sammenhæng husket at massere og bearbejde diskursen omkring det ene emne, de interesserer sig for: At gøre de nærmeste ikke-ariere af mellemøstlig og afrikansk afstamning til fjender.
Dansk Folkeparti har ingen panik. De følger blot planen, der går ud på at vænne os alle til en stadigt hårdere retorik mod "utyskerne", indtil den dag, hvor der ikke er behov for Dansk Folkeparti længere, fordi selv de, der i dag er modstandere mod Dansk Folkeparti, vil kæmpe Partiets kamp.
Spørgsmålet er om de kan fortsætte med at skære den ekstra lille skive af hver gang uden at der bliver reageret på det. Da jeg læste om den kommentar om indvandrere og saft og kager i en blog på berlingske.dk (ham der skriver fra USA?) så blev jeg som sådan ikke så overrasket. Så jeg vil give dig ret i at det ikke er udtryk for panik - og det var jo som sådan formentligt heller ikke plantet for at medierne skulle tage sagen op. Men jeg valgte at tage et kig på selve artiklen. Og det handler jo om en "dansk kvinde" der er blevet syg og skal behandles af en "muslimsk kvinde" og det kan hun slet ikke bære og hun bryder sammen da hun får at vide at hun måske skal opereres af en muslim!!! Så den indlende bemærkning som har ramt mediemøllen er bare en sædvanlig generalisering. Indholdet af artiklen er udtryk for et inderliggjort had til islam og folk der bekender sig til islam. En holdning der bliver accepteret af Dansk Folkeparti ved at blive trykt i Dansk Folkeblad. Det sgu' uhyggeligt du'