Nedenstående email er d.d. sendt til Tom Behnke (K):
Kære Tom Behnke,
I forbindelse med det seneste eksempel i rækken af konventionsbrud mod EU og FN, som regeringen har besluttet sig for, er det kommet frem, at Danmark giver afslag på ansøgninger om statsborgerskab, hvis personen bag ansøgningen lider af PTSD. Du siger i følge Politiken følgende:
"Folketingets flertal har sagt, at de sager ønsker vi ikke at se. Hvis man kun lider af PTSD, ønsker vi, at ministeriet giver afslag" (kilde). Jeg formoder, at dette flertal bestod af de sædvanlige tre partier.
Eftersom du ikke anerkender PTSD som et handicap, vil jeg gerne bede dig bekræfte, at danske soldater, der f.eks. har gjort tjeneste i Afghanistan og nu lider af PTSD, kun vil modtage støtte for eventuelle andre lidelser, og altså ikke for deres PTSD, eller alternativt at du vil melde dem for socialt bedrageri.
Hvis ikke du kan bekræfte dette, vil jeg meget gerne bede dig om en kort redegørelse for den kvalitative forskel mellem danske soldater med PTSD pådraget efter få måneders militærtjeneste og flygtninge, der har fået PTSD af mange års udsættelse for langt værre forhold.
NB: Jeg er opmærksom på, at dine tidligere partifæller fra Fremskridtspartiet fremfører det argument, at indvandrere lyver, når de hævder at have PTSD. Det fremgår ikke, om du er enig i dette argument, men såfremt dette er tilfældet, vil jeg gerne have oplyst yderligere: Mener du, at ikke-etniske danskere er mere disponerede for at lyve for at opnå støtte end etniske danskere, eller mener du i stedet, at det er læger og psykiatrien, der står for disse løgne?
Med venlig hilsen, og på forhånd tak for dine svar.

Ole Wolf
(adresse m.v.)
(adresse m.v.)
Tom Behnke svarede meget hurtigt. Jeg mener, at svaret er OK, og at det primære problem i dette tilfælde ligger i forestillingerne om, hvad der bør til for at kunne få et statsborgerskab:
Kære Ole Wolf, tak for din mail. Det med PTSD i forhold til statsborgerskab er ikke noget, der er kommet frem. Det har været almindeligt kendt siden 2005, og det har aldrig givet anledning til at nogen i Folketinget har taget den sag op. Der var heller ikke nogen, der rejste debat om det efter henvendelsen fra Institut for Menneskerettigheder.
Der er forskel på om man kan få forskellige former for sociale ydelser og så det at være berettiget til statsborgerskab uden at skulle opfylde betingelserne for at få statsborgerskab.
Der er masser af udlændinge, der får forskellige former for sociale ydelser, herunder førtidspension, fordi de lider af PTSD, og det har jeg ikke tænkt mig at lave om på, så der er reglerne ens for både danskere og herboende udlændinge. Altså ingen forskelsbehandling.
I forhold til muligheden for dispensation fra betingelserne for at opnå dansk statsborgerskab, så har Folketinget besluttet, at det at man lider af PTSD ikke i sig selv giver adgang til dansk statsborgerskab, fordi PTSD er mange forskellige ting, som påvirker meget forskelligt og ikke nødvendigvis betyder, at man ikke kan lære at tale og skrive dansk. Udvalget får mange sager over til dispensation, hvor ansøgeren lider af PTSD, men da lider de også af andet f.eks. Depression, og mange af dem får dispensation.
Mvh Tom Behnke, MF
Sendt fra min iPhone