Claus Dolph

Kære Claus Hjort Frederiksen (V),

Lad mig starte med at understrege, at jeg fandt flodhesten "Dolph" yderst underholdende; i hvert fald i de første få uger, hvor figuren endnu ikke var blevet en gentagelse. Man siger også, at humor forsvinder, når man analyserer den, og det bør den også gøre, når man hører dig være enig med Dolph:

Flodhesten Dolph er satire. Den er en karrikatur. En karrikatur er kendetegnet ved, at man fremhæver de ekstreme egenskaber. Pointen med Dolph er at skildre en stereotype, der er så ekstrem, at man ikke kan være enig, blandt andet fordi den bløde bamse med sit blotte udseende signalerer, at Dolph ikke har formatet til sin ekstremisme, der således blot er den aggressive, retoriske kompensation fra et dyr med mindreværdskomplekser.

Erklærer man sig enig med Dolph, er det som humoristisk selvironi, idet man med sin erklæring kommunikerer, at man netop ikke er enig, og ikke deler Dolphs ekstremisme og storhedsvanvid.

Hvis man imidlertid føler, at man oprigtigt kan være enig med en karrikatur, er der simpelthen noget galt med en. Dolphs ekstremisme er absurd og irrationel, og det er alene disse kvaliteter, du kommunikerer om dig selv, når du erklærer dig enig med Dolph. Og hvis andre mener, at man minder dem om Dolph, er det fordi de ser en ekstremist eller en selvopblæst nar.