Engang anså jeg personalet på apotekerne som en form for fagfolk, som man kunne stole på, når de udtalte sig om den medicin, de hændede over disken. De havde en vis autoritet, som byggede på reel uddannelse, når de vejledte i brugen af medicin samt bivirkninger eller alternativer.
Men nu skriver vi 2011. Apotekerne skal være en forretning, ikke et serviceorgan. Derfor kan man ikke længere træde ind på et apotek, uden at enhver form for medicin i følge ekspedienten har den bivirkning, at man bliver tør i munden i løbet af natten, og derfor står op for at drikke sodavand. Det giver huller i tænderne, og det vil man jo ikke risikere, vel? Om det så er rektalcreme, skal det nok give tørre læber, og løsningen er nogle særlige bolcher med lakridssmag, som både får mundvandet til at løbe (hvilket i parentes bemærket enhver form for fremmedlegeme i munden jo gør), og som indeholder tandbeskyttende fluor.
Ud over at en usædvanligt ivrig apoteker i går efter femte forsøg på at overtale mig til at købe sit gateway drug med lakridssmag endelig blev mødt med et irriteret: "Jeg er her for at købe medicin mod en alvorlig sygdom. Jeg bryder mig ikke om, at du udnytter min sygdom til at sælge ekstraprodukter", er det også med til at farve min opfattelse af apotekerne. Jeg får demonstreret, at jeg hverken kan eller bør stole på, at apoteket virkelig har min interesse for øje, og at de forsøger at sælge mig det, jeg reelt har brug for. Jeg får endda demonstreret, at de gerne vil lyve for at tjene flere penge på min handel.
Den slags adfærd kommer vi til at se mere af. Serviceorganer eller samvittighedsfulde ekspedienter tilhører en uddøende race. Fremover bliver deres opgave at snyde dig, uanset hvad du har behov for, eller hvad du kom efter.
Vil du have ekstra fritter til din medicin?
2 Comments
Leave a comment
Sælgere er faktisk sælgere.
Der er ingen, der forsøger at snyde dig. I banken bliver jeg mødt af en bank-sælger, på gaden af en tigger, og på apoteket af en medicinalvaresælger.
Hvis nogen lyver for de allerdummeste 90% af danskerne ved at kalde sælgeren en bank-rådbiver eller andre euphemismer, så er denne løgn ikke henvendt på dig, for du forventes at genkende en sælger, når du ser en.
Der er kun een slags uvildig rådgivning: Det er at du selv bruger din egen hjerne til at kombinere oplysninger fra forskellige interessenter.
Når jeg har brug for at købe noget, er jeg fremragende tilfreds med, at der er sælgere, og jeg fortæller dem ærligt, hvad mit behov er, og hvor mange penge jeg som udgangspunkt vil acceptere at betale. De fleste sælgere giver mig præcis og ærlig information om rabatter og ekstraprodukter, som lignende kunder valgte at købe.
Hvis du har sovet tornerosesøvn i de sidste 3000 år, eller tilhører de allerdummeste 90%, ja så snyder du dig selv.
Det karakteristiske ved Danmark er ikke nogen særlig lav korruption (tænk fx. på V, S, K, O, DSB, RC, Danske Bank, osv. osv.) Det særlige er den totalt umotiverede, uberettigede, ustoppelige, og helt ærligt dybt barnagtige tillid til autoriteter af enhver slags.
Tag lige og bliv voksen, og accepter, at uafhængige interesser ikke kun betyder modstridende, og slet ikke at det er et nul-sums-spil. Din sælger er ikke din ven. Din chef er ikke din mor, men en uafhængig aktør med masser af modstridende interesser.
MVH
/Uffe
Sælgere er sælgere, ja, men der var faktisk engang, hvor apotekspersonale og andre former for sælgere var langt mere reelle, end de er i dag. Jeg kan da huske tøjsælgere, der satte en ære i, at kunden var tilfreds, frem for at de havde gjort en god handel. Jeg husker apotekspersonale, der så det som deres primære mål at være vidende og oplysende om det, de solgte, og for hvem en "god handel" absolut ikke var det vigtigste. Måske har jeg været usædvanlig heldig, men jeg tror det ikke.