De borgerlige partier elsker at hævde, at vores skattesystem er uretfærdigt, fordi en rig person på grund af vedkommendes høje trækprocent betaler langt større beløb til statskassen end en fattig. Det er imidlertid en yderst snæversynet betragtning, for det handler ikke om kronebeløbet, der betales, men om hvor hårdt det rammer det enkelte individ at skulle skille sig af med dette bidrag til samfundet.
Det koster nemlig et vist grundbeløb at overleve. Alle skal have noget at spise, et sted at bo, osv. Hvis man tjener meget lidt, er dette grundbeløb stort i forhold til ens indkomst. Hvis man tjener meget, er grundbeløbet omvendt forholdsvis småt i forhold til ens indkomst. Hvis man regner dette grundbeløb med, når man vil regne ud, hvor hårdt en person bliver ramt af en given trækprocent, ser den effektive bidragsprocent noget anderledes ud.
En borgers bidrag til samfundet kan med fuld rimelighed måles som forholdet mellem det beløb, vedkommende betaler i skat, og de penge, personen har til overs, når basisbeløbet er betalt. Hvis personen tjener A kroner, og har en trækprocent på a %, har vedkommende A - A · a / 100% kroner tilbage, når skatten er betalt. Hvis grundbeløbet for leveomkostningerne er X kroner, har vedkommende således til sidst A - A · a / 100% - X kroner at leve for. Hvis vi kalder dette beløb for Y, har personen derfor Y / A · 100% af sin indkomst til rådighed, når skatten er betalt; eller alternativt, personen har mistet (A - Y) / A · 100% af sin indtægt på grund af skat og basis-leveomkostninger.
For eksempel: Anders tjener kr. 23.000 om måneden, og har en trækprocent på 45%. Når skatten er betalt, har han derfor kr. 12.650 tilbage. Anders' basis-leveomkostninger er kr. 5.000 om måneden, så Anders har dermed kr. 7650 tilbage. Det svarer til, at han har mistet kr. 15350, eller 67% af sin indkomst.
Lad os nu tage et andet eksempel, nemlig Bente, der tjener kr. 75.000 om måneden, og som har en trækprocent på 58%. Hun har derfor kr. 31.500 tilbage, når skatten er betalt. Bente har samtidig højere basis-leveomkostninger end Anders, nemlig kr. 7.000 om måneden. Dermed har hun kr. 24.500 tilbage at leve for. Det svarer til, at hun har mistet kr. 50.500 af sin indtægt, eller 67% af sin indkomst.
Med forbehold for eventuelle regnefejl (der næppe vil påvirke pointen med eksemplerne), viser disse to eksempler, at det kræver en forskel i procentpoint på 13% i skat, før man kan hævde, at de to personer bliver ramt procentvist lige hårdt af deres respektive trækprocenter. Og så er der endda ikke indregnet de to personers følsomhed overfor uventede(?) udgifter til f.eks. tandlæge eller reparationer, hvor Anders vil være væsentligt dårligere stillet end Bente.
Det koster nemlig et vist grundbeløb at overleve. Alle skal have noget at spise, et sted at bo, osv. Hvis man tjener meget lidt, er dette grundbeløb stort i forhold til ens indkomst. Hvis man tjener meget, er grundbeløbet omvendt forholdsvis småt i forhold til ens indkomst. Hvis man regner dette grundbeløb med, når man vil regne ud, hvor hårdt en person bliver ramt af en given trækprocent, ser den effektive bidragsprocent noget anderledes ud.
En borgers bidrag til samfundet kan med fuld rimelighed måles som forholdet mellem det beløb, vedkommende betaler i skat, og de penge, personen har til overs, når basisbeløbet er betalt. Hvis personen tjener A kroner, og har en trækprocent på a %, har vedkommende A - A · a / 100% kroner tilbage, når skatten er betalt. Hvis grundbeløbet for leveomkostningerne er X kroner, har vedkommende således til sidst A - A · a / 100% - X kroner at leve for. Hvis vi kalder dette beløb for Y, har personen derfor Y / A · 100% af sin indkomst til rådighed, når skatten er betalt; eller alternativt, personen har mistet (A - Y) / A · 100% af sin indtægt på grund af skat og basis-leveomkostninger.
For eksempel: Anders tjener kr. 23.000 om måneden, og har en trækprocent på 45%. Når skatten er betalt, har han derfor kr. 12.650 tilbage. Anders' basis-leveomkostninger er kr. 5.000 om måneden, så Anders har dermed kr. 7650 tilbage. Det svarer til, at han har mistet kr. 15350, eller 67% af sin indkomst.
Lad os nu tage et andet eksempel, nemlig Bente, der tjener kr. 75.000 om måneden, og som har en trækprocent på 58%. Hun har derfor kr. 31.500 tilbage, når skatten er betalt. Bente har samtidig højere basis-leveomkostninger end Anders, nemlig kr. 7.000 om måneden. Dermed har hun kr. 24.500 tilbage at leve for. Det svarer til, at hun har mistet kr. 50.500 af sin indtægt, eller 67% af sin indkomst.
Med forbehold for eventuelle regnefejl (der næppe vil påvirke pointen med eksemplerne), viser disse to eksempler, at det kræver en forskel i procentpoint på 13% i skat, før man kan hævde, at de to personer bliver ramt procentvist lige hårdt af deres respektive trækprocenter. Og så er der endda ikke indregnet de to personers følsomhed overfor uventede(?) udgifter til f.eks. tandlæge eller reparationer, hvor Anders vil være væsentligt dårligere stillet end Bente.
Leave a comment